Forslag: Opkræv jordskatter efter CO2- belastningen

Der pløjes lavbundsjorde, selvom CO2-udslippet øges. Privatfoto.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 18. oktober 2019 i Fredensborg Amts Avis:

Skiftende politikere står fortsat i kø for at øge landbrugets støtteordninger, som anlæggelse af vådområder, der skal mindske landbrugets CO2 belastning. Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2 forurening? Hvorfor indføres der ikke et system med differentierede jordskatter, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.

Biolog Søren Wium-Andersen

For landbrugsjorde udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller ”lavbundsjord”. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar. Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen. Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen. Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjorderne indtil, de igen sættes under vand?

Landbruget står for et meget stort CO2-udslip fra de ikke-kvote belagte sektorer, til trods for at erhvervet kun bidrager med 1,2 % til BNP. Kun transportsektoren er værre. Kilde: Klimarådet

Det vil efter min opfattelse være en let og elegant løsning, der lader forureneren selv betale indtil CO2 belastningen ophører, når arealerne igen bliver vandlidende. Det vil samtidigt friholde landskabet for tusinder af hektar af statsfinansierede og forurenede vådområder.

De sparede skatteydermidler kan så anvendes til projekter, der kombinerer CO2-reduktion med højere biodiversitet og hvor der er adgang for offentligheden til de støttede projektområder.

Nationalbankdirektør Lars Rohde betegner landbrugets samfundsøkonomiske bidrag med 1,2 % til BNP som marginalt. Foto: Nationalbanken.
-- 

Comments

comments

2 kommentarer til Forslag: Opkræv jordskatter efter CO2- belastningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.