To notater, et internt og et eksternt, spiller en vigtig rolle i kampen for at skåne landbruget for klimakrav. Begge notater er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og de bruges af fagforbundet NNF til at påvirke politikernes frygt for at vedtage en plan, der kan koste arbejdspladser.
De to notater har forskellig længde. Det eksterne notat er på 2 sider og viser blot, at der er 35.300 fuldtidsbeskæftigede inden for slagterier, mejerier, bagerier og anden fødevareindustri, som er de områder, hvor fagforbundet NNF organiserer lønarbejderne. Det er disse jobs, regeringen spiller højt spil med, hævder NNF-bosserne, hvis regeringen presser klimakrav ned over det landbrug, som leverer råvarerne til NNF-arbejderne. Hvad det eksterne notat ikke afslører er derimod, at et eventuelt jobtab vil ramme fortrinsvis i udlandet.
Læs det eksterne notat: AE-NNF. Beskæftigelsesnotat. Eksternt brug.
Det fremgår af det ”interne notat” på 6 sider, at efter 2008 har der været en fremgang i antallet af fuldtidsbeskæftigede i landbruget, men udelukkende af lønarbejdere med udenlandsk baggrund. Danskere i job er der blevet færre af. Fra andre undersøgelser vides det, at Østeuropa og især Rumænien, Ukraine og Polen leverer den billige arbejdskraft til landbruget.
Læs det interne notat: AE – NNF – beskæftigelsesnotat. Internt brug.
“Hvis råvaregrundlaget forsvinder, bliver det særligt vores ufaglærte medlemmer i landets yderkommuner, som mister deres arbejde. Derfor er der brug for en aftale, som naturligvis tager hensyn til klimaet og vandmiljøet, men som også sikrer, at de tusindvis af fødevarearbejdere, der hverdag møder på arbejde på landets slagterier, mejerier, bagerier og andre fødevarevirksomheder kan beholde deres job”, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, til landbrugsavisen.dk
”Siden 2008 er antallet af udenlandske lønarbejdere vokset fra 30,2 pct. til 46,8 pct. indenfor husdyrindustrien”
NNF, der organiserer lønarbejderne i landbrugets følgeindustrier, kører en benhård kampagne mod fagligt svagt funderede politikere som f.eks. fødevareminister Rasmus Prehn, erhvervsminister Simon Kollerup og statsminister Mette Frederiksen. Kampagnen går ud på at skabe et oppustet billede af antallet af fuldtidsbeskæftigede danskere indenfor fødevareproduktionen. Formålet er at presse politikerne til at undlade at stille klimakrav til primærproduktionen, som påstås i farezonen, hvad angår ”arbejdspladser”, hvis landbruget skal bekæmpe sine enorme udslip af klimagasser.
I virkeligheden dokumenterer det interne notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at risikoen for tab af jobs helt overvejende ville ramme i udlandet, fortrinsvis i landsbyer i Rumænien, Ukraine og Polen. Netop Østeuropa har leveret et stigende antal billige lønarbejdere til de danske svine- og kvægfabrikker i de seneste tolv år, fremgår det af det interne notat, som NNF har fået udarbejdet. Men det er ikke den virkelighed, NNF præsenterer politikerne for.
Siden 2008 er antallet af udenlandske lønarbejdere vokset fra 30,2 pct. til 46,8 pct. indenfor husdyrindustrien, fra 21,4 pct. til 33,5 pct. indenfor planteavl, og fra 23 pct. til 38,1 pct. på slagterierne. Indenfor NNF’s område var der 35.300 fuldtidsbeskæftigede i 2019, hvoraf de 80 pct. var af dansk ”oprindelse”, hedder det i det interne notat, mens 9 pct. havde en ikke-vestlig baggrund. De resterende 8 pct. kom fra andre europæiske lande.
Læs også:
Minkindustriens østarbejdere blev fløjet ind uden corona-kontrol
Med omlægningen af det kapitalintensive og uøkonomiske landbrug, fra overproduktion af kød og mælk, til mindre intensiv drift, mindre animalsk produktion, mere selvforsynende økologisk med hjælpemidler og protein (erstatning for den ekstremt klima og miljøødelæggende produktion af soja i Amerika) vil der opstå et mere arbejdskrævende miljø.
Med oprettelsen af rekreative områder på de jorder, som i forvejen ikke kan betale sig at avle uden statsstøtte, dvs. de mange lavtliggende drænede områder, som er mest skadelige for klimaet, vil der sammen med et meget mere differentieret landskab opstå et hav af perler, som tiltrækker folk fra byerne. Folk vil kunne benytte landet igen, komme for at holde ferie, fiske, bade, slå sig ned mere eller mindre primitivt, lade sig servicere af lokale producenter af kost og logi, attraktioner osv.
Strukturfondene kunne passende bruges på at oprette små lokale samfund, som tilbyder en bred pallet af dansk økologisk mad, logi, naturoplevelser.
Beskæftigelsesmulighederne er gigantiske.
Når man påtænker, at det konventionelle kapitalintensive landbrug netop ser rationalitet og effektivitet i det at spare på de mest tunge udgiftsposter, lønnen, så er det påfaldende, at man kører frem med, at en omlægning til mindre kapitalintensiv og mere klima og miljøvenlig produktion vil gå ud over beskæftigelsen. Det er nogen lunde lige så dumt, som når man påstår, at så flytter det hele til udlandet. Jorden, den er, hvor den er. Spørgsmålet er, hvad den skal bruges til.
De danske svinebrug kan slet ikke konkurrere med de brug, som skyder op i øst. Her er jorden billig, arbejdskraften, som man foretrækker, fordi den er billig, er der i forvejen, og behøver slet ikke flytte sig.
Fagbevægelsen er sammen med Socialdemokratiet i lommen på de eksisterende kapitalinteresser. Man giver ikke en skid for hverken klima eller beskæftigelse. Længere er den ikke.