Nordsjælland skal med i Djurslands modstand mod havbrug i Kattegat, da eventuelle nye havbrug også får store konsekvenser for de nordsjællandske kyster og kommuner. Det blev resultatet af et fælles møde i Ree Park på Djurslands torsdag om modstanden mod nye og forurenende havbrug i Kattegat. En række miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper, turistorganisationer og repræsentanter fra fem kommuner deltog.
Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.
– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet. – Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug.
Hun fik stor opbakning fra de 35 andre deltagere i det første fællesmøde mellem repræsentanter for Nordsjælland, Djursland og Samsø. Samtidig arbejder Nord- og Syddjurs kommuner på at samle kommunerne i Østjylland, der vil blive berørt af eventuelle nye havbrug. Det er desuden Horsens, Hedensted, Randers, Odder og Århus.
– Men det er kun begyndelsen, siger borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune. – Det næste er den havplan, der sendes ud til høring i 2019. Som det er nu, kan Søfartsstyrelsen planlægge råstofudvinding, sejlruter, placering af havdambrug, vindmøller og meget andet på havet. De kan planlægge uden at tage hensyn til konsekvenserne på land. F.eks. turismen og rekreative områder. Det kan medføre, at turisterne bliver væk, og den lokale befolkning får dårligere lisvilkår.
– I havplanen er der involveret ikke mindre end 9 ministerier og 17 styrelser. De koordinerer ikke i mellem sig. Heller ikke inden for inden for det samme ministerium. F.eks. ved Søfartsstyrelsen ikke meget om, hvad forslagene om havbrug vil få af konsekvenser på land i det hele.
– Derfor mener vi, at ordet ”kan” i lovgivningen om at tage disse hensyn på land, skal ændres til ”skal”. Derfor er de to djurslandske kommuner netop op nu ved at lave et udspil til Søfartsstyrelsen og dermed den kommende havplan. Det vil vi meget gerne inddrage alle de andre berørte kommuner i.
Udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune tilføjer, at indtil nu har de nordsjællandske kommuner ikke rørt meget på sig i sagen om eventuelt nye havbrug – også ud for Nordsjælland – eller havplanen.
– Det skal vi virkelig til nu. Den her sag er så alvorlig for alle os ved kysterne – uanset om det er i Jylland eller på Sjælland. Derfor går jeg efter mødet i dag nu gang.
