Klimaminister Dan Jørgensen mener, at nu skal landbruget også levere. Foto: Pressefoto/Adam Rieper
Socialdemokratiet foreslår nu en CO2-afgift på landbruget. Det skriver DR Nyheder 16. oktober 2022.
Og det skal være noget, der batter, selvom S fortsat holder fast i Morten Korch-utopien om Danmark som et landbrugsland. Det fremgår af klimaminister Dan Jørgensen (S) præsentation af forslaget:
– Danmark skal være et landbrugsland – også i fremtiden. Men vi skal altså gøre det på en anden måde, end vi gør i dag. Der er det primære og mest effektive virkemiddel, vi kan bruge, det er en CO2-afgift.
Af partiets udspil fremgår det imidlertid, at “afgiften skal være høj nok til at sikre, at vi når 70-procentsmålet i 2030 og målet om 50 til 54 procent reduktion i 2025”.
Dan Jørgensen fortæller, at hans partis ambition er, at afgiften kommer til at dække over alle drivhusgasser, der bliver udledt fra landbruget.
”Greenpeace mener, at regeringen bør bruge pengene i klimafonden på at omlægge landbruget mod færre landbrugsdyr og på genetablering af natur, i stedet for at satse på usikker teknologi”
Hvor høj afgiften kommer til at være, kan Socialdemokratiet dog ikke sige, da det afventer anbefalinger fra en ekspertgruppe, der først udtaler sig efter det kommende valg til Folketinget.
Desuden vil partiet have, at provenuet fra afgiften skal tilbageføres til erhvervet gennem en klimafond for landbruget. Pengene skal gå til “grøn og klimavenlig omstilling”.
Greenpeace klapper i hænderne
Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace siger:
”Socialdemokratiets udspil kan blive en afgørende håndsrækning til vores klima, miljø og natur. En klimaafgift på landbruget er med rette blevet et af valgkampens helt store temaer, for den er altså uomgængelig for Danmarks omstilling. En høj afgift, som hurtigt træder i kraft, vil kickstarte den nødvendige omlægning af landbruget. Det er i alles interesse, for alternativet til en gradvis omlægning, der begynder nu og her, er panikløsninger om nogle år”.
Socialdemokratiet lægger i udspillet op til, at pengene fra afgiften skal øremærkes en såkaldt klimafond, som skal understøtte den grønne omstilling af landbruget, især gennem teknologiske løsninger. Greenpeace mener, at regeringen bør bruge pengene i klimafonden på at omlægge landbruget mod færre landbrugsdyr og på genetablering af natur, i stedet for at satse på usikker teknologi.
”En reduktion af Danmarks produktion af landbrugsdyr er uomgængelig de næste par år. Dyreproduktionen er ikke bare den absolut største kilde til drivhusgasser i Danmark. Den forårsager også en så massiv kvælstofforurening, at havet langs vores kyster er ved at dø. Og den lægger beslag på halvdelen af Danmarks areal på grund af foderproduktion. Derfor skal indtægterne fra klimaafgiften målrettes en omlægning af landbruget mod at dyrke mad til mennesker i stedet for foder til dyr – det vil være en afgørende håndsrækning til vores klima, miljø og natur,” siger Kristine Clement.
Landbruget protesterer
Der er næsten ingen grænser for de ulykker, der vil rammer resterne af det, som romantiske politikere kalder ”et landbrugsland”, men hvor beboerne flygter fra i mængde.
En række kommuner på landet fik for nylig en dyster fremtidsudsigt fra Danmarks Statistik. Statistikerne offentliggjorde en prognose for, hvordan danskerne vil bosætte sig rundt i landet i de kommende år. Den fortæller, at på 10 år er der blevet 1 % færre beboere ude på landet, mens også at flere byer i Østjylland kommer til at få mange flere beboere i den erhvervsaktive alder i 2032. Silkeborg, Skanderborg og Horsens kan se frem til at få op til 8 procent flere. Men der bliver også mange flere aarhusianere og københavnere.
Omvendt ser det ud i kommunerne på landet. Kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Tønder, Lolland, Langeland, og Norddjurs spås alle at miste mindst 10 procent af de 25-65-årige. Lemvig kommune, der er an landets absolut mest svinetætte, er den største taber med en afgang på hele 7 pct. af sine befolkning. For en række andre landkommuner ser det næsten lige så dystert ud. Fælles for disse taber-kommuner er, at de er domineret af intensivt landbrug, fortrinsvis svinekødsproduktion, som med møg, støj og stank ødelægger miljø og livskvalitet for de beboere, der stadig holder ud.
Landbrug & Fødevarer lægger ikke skjul på, at der er problemer, men det er ”de andres skyld”, når formanden, svineproducent Søren Søndergaard, giver den gas. Læs bare, hvad han mener helt officielt i Avisen Danmark i juni 2022:
”Landdistrikterne bløder beboere – CO2-afgift vil forstærke ond cirkel”, påstår Søndergaard i artiklens overskrift, hvorefter han fremsætter denne påstand om effekten af en CO2-afgift:
”Vi vil se noget, der ligner affolkning af de hårdest ramte områder. Og et Danmark, der bliver trukket uhyggeligt skævt. Skulle nogen være i tvivl om, hvor stor skade en CO2-afgift vil have, så kan man se Danmarks Statistiks prognose, og så lægge konsekvenserne af en CO2-afgift til.
Fremskrivningen fra Danmarks Statistik må give stof til eftertanke. Skal vi virkelig accelerere en udvikling mod affolkning af landdistrikterne, ved at indføre en CO2-afgift, der vil koste minimum 19.000 arbejdspladser yderligere?”
Men ikke et ord om det intensive landbrugs skyld i flugten fra landet. Det er alt sammen politikernes skyld og vil kunne blive værre med en CO2-afgift.
Grøn omstilling og CO2 udledning. Lad os få det hele med.
Næste år har regeringen afsat knap 1,5 milliarder til støtte til afbrænding af træ i Danmarks kraftværker. Det er en fordobling af støtten i forhold til 2022.
Det meste af træet kommer fra de østeuropæiske skove- også de gamle og fra Brasiliens regnskov.
Certificeringsreglerne er lette at omgå, og Dan Jørgensen har ydermere påpeget, at i disse tider, må vi slække på kravene til bæredygtighed.
.
Selv om regeringen med støttepartier kalder afbrændingen af verdens skove for “grøn omstilling”, burde denne skandaløse afbrænding stoppes – og i første omgang medføre CO2 afgift frem for statsstøtte. Afbrænding af træmasse udleder CO2, som svarer til afbrænding af kul og olie.
Helt grotest bliver regeringens “grønne omstilling”, når den samtidig udfaser dansk træproduktion ved at omdanne statens skove til indhegnede dyreparker – kaldet “urørt skov”. Støtte til at private skovejere gør det samme, er der sandelig også råd til. Der er ikke skove nok i verden, hvis alle regeringer agerede så uansvaligt og kortsigtet som den danske (med støttepartier).
En CO2 afgift på en del af landbrugsproduktionen er ikke urimelig, hvis den er gennemtænkt. .
Det giftige og kemiske industrilandbrug er en rygende ruinhob, som omgående bør lukkes ned.
Først tak til Ulla Gottliebsen – godt indlæg. Dernæst kunne det være særdeles interessant EN GANG FOR ALLE at få fastslået hvor mange FULDTIDSANSATTE der reelt er i landbruget (Fødevareministeriets tal er antal beskæftigede hvilket er en anden sag). Dernæst ville det være rimeligt at få aflivet myten om at Danmark er et Landbrugsland. Jo landbruget breder sig på næsten 60% af arealet, men den største nettoindtægt i valuta kommer aldeles ikke fra landbruget. Sidst er morsomt at læse, at bondepigen fra Hobro mener at en CO2 afgift på landbruget vil lukke de små landsamfund, idet smeden vil lukke, købmanden vil lukke og skolerne nedlagt. Smeden lukkede for mange år siden. Købmanden lukkede for 5-10 år siden og landsbyskolernes lukning sørger kommunerne for.
Det danske landbrug bør reduceres i størrelse til mellem 1/3 del og en 1/4 del af den størrelse som det har p.t., det er nemlig en historie fra det forrige århundrede og Morten Korch romantik, at Danmark er land som lever af landbrugseksporten.
Det er marginalt, hvad der tjenes landbrugseksporten, og det vil derfor være mere end rigeligt, hvis Danmark bare er selvforsynende med landbrugs- og gartneriprodukter.
Ved at reducere landbrugets størrelse, så kan vi få genskabt en hel masse natur og genvinde noget af den biodiversitet, som industrilandbruget har fortrængt.
Et meget mindre landbrugserhverv vil også gi’ den sidegevinst, at det vil udlede meget mindre CO2, kvælstof og fosfor til miljøet og naturen, der vil også blive brugt mindre sprøjtegift, så det er også et plus for vores allesammens grundvand.
Og vi vil kun skulle yde en 1/3 del eller en 1/4 del i landbrugsstøtte, da alle de lukkede landbrugsbedrifter naturligvis ikke skal ha’ noget støtte, så det bliver en kæmpe besparelse for de danske skatteydere.