Befolkningen ude på landet skrumper fortsat, mens bybefolkningen vokser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at affolkningen af landdistrikterne fortsætter
Siden 2012 er det gået den gale vej, trods alskens populære påstande om stigende interesse for udflytningen. For ti år siden boede der 714.685 personer ude på landet, men i januar 2022 var antallet faldet til 692.572 i områder med færre end 200 indbyggere. Dermed er andelen af den danske befolkning i landdistrikterne faldet med 1 pct. fra 12,8 til 11,8 pct.
Og det er de unge, der flygter. Det kan man ifølge Danmarks Statistik se på aldersfordelingen blandt beboerne ude på landet. I 2012 var den gennemsnitlige alder 39,7 år, men i 2022 var den steget ganske markant til 43,1 år.
Flere og flere flygter
Myten om at det er så dejligt ude på landet, og at flere og flere flytter ud fra byerne, er altså ikke korrekt. Tværtimod flygter stadig flere ind til de større byer, og næsten hver fjerde danske bor i hovedstadsområdet. I 2022 boede der 1,35 mio. personer i hovedstadsområdet. Det svarer til 23 pct. af den samlede befolkning.
Befolkningen i hovedstadsområdet er siden 2012 vokset væsentligt mere end befolkningen som helhed. I denne 10-årsperiode har væksten i hovedstadsområdets befolkning været på 11 pct., mens væksten i befolkningen som helhed var på 5 pct. Landdistrikterne har derimod oplevet et mindre fald i befolkningen i samme periode på 3 pct.
Udover faldet af beboere i landdistrikterne er der i samme periode sket en markant stigning i antallet af udenlandske lønarbejdere i landbrug og gartneri, som typisk ligger i landdistrikterne. Fødevareområdet i Danmark beskæftigede 17.300 udlændinge, hvilket svarer til 33 pct. af alle ansatte, i 2020. Svinebranchen har med 51 pct. af de ansatte relativt flest udlændinge beskæftiget, hvoraf den største gruppe er fra Ukraine. Det viser en analyse fra april i år af Danmarks Statistik.
Halvdelen af alle ansatte i svinekødsproduktionen er fra udlandet. Også kvægbrug og gartneri har med henholdsvis 45 og 48 pct. en høj andel med udenlandsk statsborgerskab blandt de ansatte. På slagterierne og ved fiskeforarbejdning er det ca. hver tredje, der har udenlandsk statsborgerskab. På mejerierne er det kun 8 pct.
Myten om det gode liv på landet
Livsstilsmagasinet Costume publicerede 22. maj 2019 en typisk artikel om troen på det gode liv på landet. Artiklen bar overskriften, ”Derfor flytter mange unge ud af byerne” og postulerede i underoverskriften at ”Flere og flere skifter storbyen ud med et liv på landet”. Som vidne bragte magasinet påstanden fra livsstilsekspert Birthe Linddal, der angiveligt selv havde taget turen fra København til Mols.
I teksten påstås det, at samtidig med centraliseringen – hvor København og Aarhus de seneste år har oplevet en tilvækst og en boligboble, der kun synes at vokse sig større – er der opstået en form for modtrend, der skulle ”punktere myten om, at udviklingen kun går én vej, mod brostenene: Flere og flere unge mennesker er nemlig begyndt at flytte ud. Ikke bare ud til forstadskvartererne, men helt derud, hvor kragerne vender, gulerødderne har jord på, og husene koster en slik. Ud til det, spidse tunger har døbt Udkantsdanmark, men som for andre står som muligheden for at leve et helt andet slags liv.”
Ifølge fremtidsforsker og livsstilsekspert Birthe Linddal skulle det være en kendsgerning, at stadig flere unge, især børnefamilier, flytter ud på landet. Linddal mener, at ”en stor årsag er, at boligmarkedet simpelthen presser mange ud, hvis de for eksempel får børn og ikke har råd til at købe en større lejlighed. Men det handler ikke alene om boligpriser. Mange af dem, der flytter, vælger bevidst landet til og ser det som et attraktivt alternativ til det liv, de førte i byen.”
Der lugter af lort alle vegne
En væsentlig grund til at folk flygter fra landdistrikterne, kan være den hæslige stank af lort året rundt. Det mente Marek Cuhra, der har en doktorgrad i økotoksikologisk risikovurdering af pesticider og GMO, da han skrev en kronik til avisen Nordjyske 16. april 2017.
Marek Cuhra voksede op i Horne ved Hirtshals, fik sin gymnasie-uddannelse fra Hjørring og gennemførte biologistudier i Århus og København. Kronikken havde han kaldt ”Lugten af landbrug, politik og penge”, og den rummede blandt andet disse ord:
”Vi har vænnet os til stanken af gylle, og mange accepterer stiltiende at denne hæslige lugt trænger ind i soveværelset og alle husets kroge, fæster sig i vasketøjet på tørresnoren og udgør en allestedsnærværende baggrund i vore liv.
Besøgende til Danmark har ofte givet udtryk over forundring når de stiger ud af toget i Hjørring eller Århus, – hvordan kan det være at det lugter så grimt i Danmark? Det lugter jo egentlig af lort? Ja, sådan har det jo altid været, de, som bor midt oppe i elendigheden, vil måske hellere sige at gylle lugter af penge, men faktum er at gylle lugter af lort. Det er nemlig lort, nærmere svinelort og der er rigtig meget af det i Danmark. Så meget at der knapt er plads til at sprede det ud over landskabet, så man må finde på andre finurlige løsninger, som at sprøjte det ned i jorden eller opmagasinere det i enorme beholdere, hvor det så rådner og ulmer indtil man på en eller anden måde finder ud af at slippe af med det.
Og den måde man traditionelt har sluppet af med gyllen, har været at dumpe den ud på markerne. Man har kaldt det gødning, men i realiteten drejer det sig om affaldshåndtering. Et stort problem har imidlertid været, at man ikke har haft marker nok. Egentlig skulle Danmark have været mindst tolv gange større og haft tolv gange større landbrugsareal og tolv gange bedre recipient-forhold (som markerer den evne vandløb og kystområder har til at tage imod og omsætte næringsstofferne fra landbruget), for at kunne tage imod alt det gylle som 25-30 millioner svin producerer.”
Jeg forstår godt at især børnefamilier ikke tør bosætte sig herude. Der sprøjtes massivt, med hvad og hvorfor, og hvordan det påvirker helbredet er der ingen som ved, og der er ingen kontrol, Det meste herude er forgiftet og al natur er fjernet til fordel for enorme marker hvor intet har overlevet. Den måde hvorpå vi driver landbrug og bosætning er simpelt hen uforenelig. Så længe man lader dette vanvid fortsætte, lige så længe vil affolkningen fortsætte.
“Egentlig skulle Danmark have været mindst tolv gange større og haft tolv gange større landbrugsareal og tolv gange bedre recipient-forhold (som markerer den evne vandløb og kystområder har til at tage imod og omsætte næringsstofferne fra landbruget)”
Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor politikerne accepterede planlægningen af en kunstgødnings-fabrik i Esbjerg med en snabel i energi-øens ptx-potentiale?
Hvis vi fik økologisk landbrug på ½ million statshusmandsbrug over det ganske land ville meget se bedre ud…
Gylle er ikke bare lort. Gylle er pis og lort. Gylle er i praksis at samle, hvad Gud har delt.
Pingback: Nu rykker S – foreslår markant CO2-afgift på landbruget, men først efter folketingsvalget | Gylle.dk