Greenpeace-kampagnen mod dansk landbrugs ‘greenwashing’ af svinekød resulterede faktisk i en sejr – kødgiganten måtte måtte justere sin markedsføring i forhold til klimaet. Nu venter en retssag forude, hvor landbruget vil forsøge at dokumentere sine påstande om deres grønne klimasvin. Foto: Greenpeace

EU-Kommissionen, finansielle myndigheder og medier har blæst jagtsæsonen ind mod greenwashing. Foreløbig er det de største dyr på savannen, der er på sigtekornet. Men lige om lidt vil smv’erne også kunne mærke, at grønne løfter til forbrugere og investorer skal følges op med dokumenterbare resultater

Det skriver tænketanken MandagMorgens chefredaktør Tanja Nyrup Madsen i sin blog, 3. december 2022. Vi bringer et uddrag nedenfor:

Egentlig startede det helt tilbage i september 2019, da det hollandske finanstilsyn blev den første myndighed til at sige højt, at mange af de grønne investeringsfonde ikke har noget (grønt) tøj på. Tilsynets undersøgelse af over 1.200 ’bæredygtige’ fonde viste, at over halvdelen af fondene intet bæredygtighedsfokus havde i deres investeringer. Kun otte procent levede op til EU’s krav til bæredygtige investeringer efter Artikel 9 – det, der på europæisk finanslingo kaldes ’mørkegrønne investeringer’.

Den hollandske tilsynsmyndighed slog kort sagt fast, at det er ulovligt for investeringsfonde at kalde sig mørkegrønne uden at være det. En melding, der har givet genlyd i hele den finansielle verden.

For selvom fondene i første omgang slap med en løftet pegefinger, så sendte tilsynet et klart signal om:

  • at investeringsfonde, der sælger sig selv som bæredygtige, skal redegøre langt mere detaljeret for deres bæredygtige investeringer
  • at det ikke er lovligt at undtage ’gamle’ investeringer, foretaget før EU-reglerne trådte i kraft
  • at en investering kun kan kaldes bæredygtig, hvis den både fremmer bæredygtighed og samtidig hverken gør skade på klima, miljø og mennesker.
Disse ‘komposterbare’ plastkrus udgør et manende eksempel på vildledende grønvask. Trods de grønne tekster, så lad dig ikke vildlede, engangsplastalternativer som disse er stadig skadelige for miljøet. ‘Bioplast’ er ofte kun komposterbart i et industrielt komposteringsanlæg – hvilket betyder, at de i de fleste tilfælde bare ender som skrald (fordi de ikke kan genbruges). Endnu værre er det, at folk forledes til at tro, at det er mere acceptabelt at smide disse produkter ude i miljøet på grund af deres ‘grønne’ budskaber. Foto: Brian Yurasits/Unsplash

Tager en vindmølleproducent eller elbilsproducent for eksempel ikke hensyn til det lokale miljø eller medarbejdernes helbred, kan man altså ikke kalde deres produktion for mørkegrøn efter EU’s standarder. Et krav, som mange fonde hidtil har set stort på.

FOR ET PAR MÅNEDER SIDEN pillede også analysebureauet Morningstar den grønne pynt af investeringsfondene i en omfattende gennemgang baseret på oplysninger fra kapitalforvalterne selv.

Analysen viste, at hver femte ’mørkegrønne’ fond har under ti procent af sine penge placeret bæredygtigt. Kun hver tyvende har mindst 90 procent bæredygtige investeringer.

Greenwashing blandt de fonde, der sælger sig som best in class blandt de grønne, er med andre ord mere reglen end undtagelsen.

At det også gælder de investeringsfonde, som mange danske pensionssparere har placeret deres penge i, viser afsløringerne i denne uge fra et netværk af journalister fra flere lande – heriblandt Mathias Hagemann-Nielsen fra Børsen.

I artikelserien ’The Great Green Investment Investigation’ afslører journalisterne, at næsten halvdelen af de grønneste investeringsfonde i Europa og Danmark investerer i fossile industrier og luftfart. Det gælder for eksempel samtlige Danske Banks mørkegrønne fonde og en del af Nordeas.

Problemet er, at EU’s retningslinjer for bæredygtige investeringer (som banksektoren selv har spillet en meget aktiv rolle i at udforme) er åbne for fortolkning og svage på kontrolmuligheder. Der findes ingen uafhængig myndighed, der uddeler de grønne stempler, og slet ikke nogen, der kontrollerer dem.

(forts.)

Læs hele artiklen…

Bannerfoto: Greenpeace.

Visited 3 times, 2 visit(s) today

Kommentarer

  1. Ulla Gottliebsen

    Positiv nyhed fra EU.

    Som eksempel på greenwashing kan henvises til en artikel 4-12 22 i Politiken. Det grønprofilerede danske firma Topsoe omtales i artiklen i forbindelse med omfattende fældninger af Amazonas regnskov. .

    Projektet, som er et led i den grønne omstilling, går ud på at fælde regnskov og i stedet plante palmer til udvinding af olie, der skal anvendes til grønt flybrændstof.

    Inde midt i regnskoven er Topsoe iflg Politikens oplysninger tilmed involveret i at bygge en fabrik til selve forarbejdningen af det grønne flybrændstof.

  2. Torben Aagesen

    Og hvori består det positive så? Erstatning af regnskovstræer, med palmetræer er bare faunaforurening.

Skriv en kommentar