Regeringen og de borgerliges partiers aftale om vækstplan for fødevarer varsler et opgør med selvejet i dansk landbrug. Landbrug & Fødevarer advarer, og det gør Mellemfolkeligt Samvirke også, for jorden er under pres over hele verden. Det skriver forkvinde i MS, Helle Munk Ravnborg, i et debatindlægi Jyllands-Posten 24. april 2014. Læs hele indlægget her:
Jord er kilden til liv, vækst og velfærd. Derfor forstår vi i Mellemfolkeligt Samvirke godt, at Martin Merrild fra L&F advarer om de dele af aftalen, der vil gøre op med selvejet i dansk landbrug. MM frygter, at »yderligere liberalisering af landbrugsloven kan betyde, at store kapitalforvaltere som investeringsfonde og pensionskasser vil opkøbe landbrugsjord udelukkende for at sætte penge i et værdifast kapitalgode«. Han siger yderligere, at det »er forkert at opfatte det som et vækstfremmende initiativ«. MM frygter snarere det modsatte.
Det er ikke kun i Danmark, der er konflikt om den jord, vi skal leve af.
Investeringsfonde og pensionskasser har i mange år, og især siden fødevarekrisen ramte i 2008, været ivrige efter at investere i jorden. Særligt i verdens fattigste lande. En undersøgelse af 24 landes jordlovgivning og investeringsregler, som Mellemfolkeligt Samvirke står bag, viser, at det oftest er lettere for udenlandske aktører at få kontrol over jord, end det er for mange af landenes egne borgere – særligt de allerfattigste. Det sker, fordi udviklingslandene har så dårlig jordlovgivning og er så forhippede på at tiltrække investeringer, at de accepterer, at almindelige menneskers rettigheder til jorden tilsidesættes.
Jordtyveri uden kontrol
I de lande er jordtyveri, ”land grabbing”, udbredt. Jordtyveri sker, når jordovertagelser tilsidesætter lovfæstede rettigheder og bliver gennemført uden jordbrugere og ejeres frie, forudgående og informerede samtykke. Tværtimod er de indhyllet i hemmelighedskræmmeri og foregår uden for demokratisk kontrol.
Selvom overtagelse af landbrugsjord i Danmark som følge af en liberalisering af landbrugsloven naturligvis er langt fra kategorien ”jordtyveri”, har MM fat i den rigtige konklusion. De bitre erfaringer fra udviklingslandene viser, at kapitalinteressers store jordovertagelser ikke giver grobund for en bæredygtig udvikling. Tværtimod. Resultatet er ofte yderligere fattigdom. I nogle tilfælde holder kapitalforvaltere blot jorden som værdifast kapitalgode, og de mennesker, som gennem generationer har haft brugsret til jorden gennem – ofte lovfæstet – sædvaneret, nægtes adgang til dyrkningsområder, fordi de nu er privatejede eller givet i langtidsleje af deres lands regering.
Brug for investeringer
I andre tilfælde investeres der i f.eks. biobrændstofproduktion, og der bliver lovet job til lokale borgere. Men ofte bliver de lovede job til lokalbefolkningen aldrig til virkelighed, eller også er de så dårligt betalt, at de på ingen måde står mål med værdien af den mistede adgang til jord.
Landbruget i udviklingslande har stærkt brug for investeringer, men de skal skabe reel og bæredygtig udvikling for de mange.
I stort anlagte annoncer skriver L&F i denne tid, at de kender nogen, der kan redde Afrika. Det gør vi også i Mellemfolkeligt Samvirke. Nemlig de mennesker, der i dag producerer Afrikas fødevarer og bor i kontinentets 52 forskellige nationer.
Hvis man er klar til at investere i dem, kan det potentielt give udvikling og bæredygtige fødevarer til alle. Men det kræver en nultolerance over for jordtyveri, som også L&F bør stille sig bag. I Mellemfolkeligt Samvirke går vi gerne i dialog. Verden trænger til gode eksempler efter alt for mange kapitaleventyr, der aldrig har gjort noget godt for hverken madproduktion, lokalbefolkning eller Afrika.
