Nultolerance overfor jordtyveri i Afrika

Women Land Rights in Phetchabun Province

Bonden Compat Mahawong fra Thailands Petchabun-provins ejer sin jord i et område, hvor jorden ellers er under pres fordi der oprettes statsskove. Foto: Chokdee Smithkittipol/ActionAid.

Regeringen og de borgerliges partiers aftale om vækstplan for fødevarer varsler et opgør med selvejet i dansk landbrug. Landbrug & Fødevarer advarer, og det gør Mellemfolkeligt Samvirke også, for jorden er under pres over hele verden. Det skriver forkvinde i MS, Helle Munk Ravnborg, i et debatindlægi Jyllands-Posten 24. april 2014. Læs hele indlægget her:

Jord er kilden til liv, vækst og velfærd. Derfor forstår vi i Mellemfolkeligt Samvirke godt, at Martin Merrild fra L&F advarer om de dele af aftalen, der vil gøre op med selvejet i dansk landbrug. MM frygter, at »yderligere liberalisering af landbrugsloven kan betyde, at store kapitalforvaltere som investeringsfonde og pensionskasser vil opkøbe landbrugsjord udelukkende for at sætte penge i et værdifast kapitalgode«. Han siger yderligere, at det »er forkert at opfatte det som et vækstfremmende initiativ«. MM frygter snarere det modsatte.

Det er ikke kun i Danmark, der er konflikt om den jord, vi skal leve af.

Helle-Munk-official

Forkvinde Helle Munk Ravnborg opfordrer L&F til at tage afstand fra jordtyveri i Afrika – i stedet for at reklamere for det modsatte.

Investeringsfonde og pensionskasser har i mange år, og især siden fødevarekrisen ramte i 2008, været ivrige efter at investere i jorden. Særligt i verdens fattigste lande. En undersøgelse af 24 landes jordlovgivning og investeringsregler, som Mellemfolkeligt Samvirke står bag, viser, at det oftest er lettere for udenlandske aktører at få kontrol over jord, end det er for mange af landenes egne borgere – særligt de allerfattigste. Det sker, fordi udviklingslandene har så dårlig jordlovgivning og er så forhippede på at tiltrække investeringer, at de accepterer, at almindelige menneskers rettigheder til jorden tilsidesættes.

Jordtyveri uden kontrol

I de lande er jordtyveri, ”land grabbing”, udbredt. Jordtyveri sker, når jordovertagelser tilsidesætter lovfæstede rettigheder og bliver gennemført uden jordbrugere og ejeres frie, forudgående og informerede samtykke. Tværtimod er de indhyllet i hemmelighedskræmmeri og foregår uden for demokratisk kontrol.

Selvom overtagelse af landbrugsjord i Danmark som følge af en liberalisering af landbrugsloven naturligvis er langt fra kategorien ”jordtyveri”, har MM fat i den rigtige konklusion. De bitre erfaringer fra udviklingslandene viser, at kapitalinteressers store jordovertagelser ikke giver grobund for en bæredygtig udvikling. Tværtimod. Resultatet er ofte yderligere fattigdom. I nogle tilfælde holder kapitalforvaltere blot jorden som værdifast kapitalgode, og de mennesker, som gennem generationer har haft brugsret til jorden gennem – ofte lovfæstet – sædvaneret, nægtes adgang til dyrkningsområder, fordi de nu er privatejede eller givet i langtidsleje af deres lands regering.

Brug for investeringer

I andre tilfælde investeres der i f.eks. biobrændstofproduktion, og der bliver lovet job til lokale borgere. Men ofte bliver de lovede job til lokalbefolkningen aldrig til virkelighed, eller også er de så dårligt betalt, at de på ingen måde står mål med værdien af den mistede adgang til jord.

Landbruget i udviklingslande har stærkt brug for investeringer, men de skal skabe reel og bæredygtig udvikling for de mange.

I stort anlagte annoncer skriver L&F i denne tid, at de kender nogen, der kan redde Afrika. Det gør vi også i Mellemfolkeligt Samvirke. Nemlig de mennesker, der i dag producerer Afrikas fødevarer og bor i kontinentets 52 forskellige nationer.

Hvis man er klar til at investere i dem, kan det potentielt give udvikling og bæredygtige fødevarer til alle. Men det kræver en nultolerance over for jordtyveri, som også L&F bør stille sig bag. I Mellemfolkeligt Samvirke går vi gerne i dialog. Verden trænger til gode eksempler efter alt for mange kapitaleventyr, der aldrig har gjort noget godt for hverken madproduktion, lokalbefolkning eller Afrika.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.