Den store rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen er ikke bare blottet for visioner om nye former for bæredygtig landbrug. Dens anbefalinger er så ringe, at man kun kan frygte, hvilke af dem, som bliver fulgt. Under alle omstændigheder vil det blive hundedyrt for skatteyderne.

Politikens kronik, 28. juni 2013

Af Kjeld Hansen

Mejetærsker
Virkeligheden er jo den, at dansk landbrug består af 45.000 selvstændige landbrugsbedrifter, der tilsammen driver 2,4 mio. hektar landbrugsjord. Denne jord er inddelt i skønsmæssigt mindst 500.000 individuelle markblokke, der vil kræve hver sin miljøvurdering. Dette bureaukratiske ragnarok skal tilrettelægges, dokumenteres og kontrolleres, hvis landmanden fortsat vil hæve sine EU-tilskud.

Allerede den første sætning i Natur- og Landbrugskommissionens rapport vækker bange anelser.

Indledningen til rapportens 44 anbefalinger lyder: »Den globale efterspørgsel efter fødevarer stiger markant og vil fortsat gøre det i de kommende årtier« – og dette behov skal danske landmænd så være med til at tilfredsstille, og derfor bør regeringen gøre det lettere for landbruget at producere mere. Brutalt sagt er det noget værre sludder.

Der fremmales et billede af danske landmænd som omdrejningspunkt for verdens forsyning med mad, men virkeligheden er den, at dansk fødevareproduktion ikke betyder en døjt i den store sammenhæng.

Hverken for fremtidens sultende millioner eller for den generelle forsyning med fødevarer på globalt plan. Det kan kommissionens tolv vise kvinder og mænd ikke være uvidende om, så argumentet er yderst kritisabelt. Faktisk på grænsen til det uhæderlige.

(forts.)

 

Læs hele kronikken her:

www.politiken.dk/debat/kroniken/ECE2008507/ny-agrovaekst-vil-koste-en-bondegaard/

 

Comments are closed.