Bomlærken er blandt de arter i landbrugslandet, der tidligere har været talrig i Danmark, men er gået tilbage. Illustration: Jens Gregersen

Enorme mængder data fra hele Europa sætter en tyk streg under det intensive landbrug som den væsentligste belastning for fuglelivet i Europa. Det er afgørende, at politikerne hæver ambitionsniveauet på naturens vegne for at vende udviklingen, mener DOF BirdLife

Det intensive landbrug med blandt andet brug af enorme mængder pesticider og gødning er den direkte årsag til voldsomme tilbagegange i de europæiske fuglebestande.

Det bliver slået fast i et nyt samarbejdsprojekt fra det europæiske fugleovervågningssamarbejde (PECBMS), der for første gang vurderer, hvordan almindelige fuglearter har reageret på menneskeskabte belastninger af fuglebestandene på tværs af 28 europæiske lande.

Thomas Vikstrøm, DOF

Det skriver Anton Gundersen Lihn i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening den 15. maj 2023.

– Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen viser den skadelige virkning, landbrugets intensivering har på fuglelivet i hele Europa. Det er også et billede, vi kender fra Danmark, hvor vores egne data fra Punkttællingsprogrammet viser den samme kedelige udvikling for landbrugslandets fugle, som nu er dokumenteret med data fra hele Europa, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife og medforfatter til undersøgelsen.

”Ifølge projektets konklusioner er det især den øgede brug af pesticider og gødning, der har ført til tilbagegang i mange fuglebestande, især blandt insektædende fugle”

57 procent tilbagegang

Det omfattende datasæt består af overvågning af 170 fuglearter på 20.000 lokaliteter over 37 år. Og resultaterne viser at bestanden af fugle i Europa er faldet med 25 procent, mens fuglebestandene i landbrugslandet er gået tilbage med 57 procent i Europa. Herhjemme er de tilsvarende tal en tilbagegang på 17 procent for alle fugle og 31 procent for fuglene i landbrugslandet.

– I Danmark er det blandt andet vibe, sanglærke, gulspurv og bomlærke, der år for år optræder i stadig mindre antal i vores data. Og det er de samme arter og samme tendenser, der gælder, når man kigger på de samlede europæiske data i projektet, siger Thomas Vikstrøm.

Ifølge projektets konklusioner er det især den øgede brug af pesticider og gødning, der har ført til tilbagegang i mange fuglebestande, især blandt insektædende fugle.

”Det er netop mere natur i det intensive landbrugsareal, der er brug for. Men det går for langsomt, og intensionerne går ofte op i skåltaler og varm luft. Der skal ske noget konkret derude, og det haster inden lærkesangen helt er væk, siger Egon Østergaard”

Nødvendigt med handling

Det kalder i høj grad på handling fra både de danske og europæiske politikere, mener Egon Østergaard, formand i DOF BirdLife.

Så meget er de forskellige fuglegrupper gået tilbage i følge forskernes seneste rapporter. Illustration fra rapporten

– Resultaterne er ikke overraskende, men det er næsten det mest tragiske. Det gør det bare endnu mere afgørende, at beslutningstagerne begynder at reagere på de utallige vidnesbyrd om, at menneskelige aktiviteter og i særdeleshed det intensive landbrug er godt i gang med at decimere fuglebestandene, siger formanden.

Egon Østergaard, DOF

Egon Østergaard nævner blandt andet EU’s kommende naturgenopretningslov, som en god redningskrans til naturen med lovens planer om at genoprette 20 procent af Europas natur. Den danske regering har imidlertid valgt en uambitiøs indstilling til loven og forsøger at udvande de ellers gode tiltag for naturen.

Blandt de gode tiltag i forslaget fra EU-kommissionen er krav om at stoppe tilbagegangen for netop fuglene i agerlandet. Danmark og andre EU-lande skal sikre at det såkaldte agerlandsindeks, der følger udviklingen af 22 agerlandsarter bliver øget. Først med 10 procent i 2030, 20 procent i 2040 og endelig 30 procent i 2050.

Intensivt landbrug truer fuglene globalt

Der sker heldigvis enkelte fremskridt, som viser vejen for de tiltag, der skal til for at vende udviklingen. Ved årsskiftet trådte et krav om mindst fire procent brak på landmændenes arealer i kraft i Danmark efter et forslag fra EU.

– Det er netop mere natur i det intensive landbrugsareal, der er brug for. Men det går for langsomt, og intensionerne går ofte op i skåltaler og varm luft. Der skal ske noget konkret derude, og det haster inden lærkesangen helt er væk, siger Egon Østergaard.

Det er ikke første gang omfattende forskningsresultater og data fra fugleovervågning peger på det intensive landbrug som synderen, når fuglenes tilbagegang skal forklares.

I september 2022 udgav BirdLife International sin rapport State of the Worlds Birds 2022, der udkommer hvert fjerde år. Her var en af hovedkonklusionerne, at det intensive landbrug er den største trussel mod fuglene på verdensplan.

Skal udviklingen vendes, skal støtten til landbruget i EU i langt højere grad betinges af, at der leveres mere plads til natur og fugle i og imellem markerne.

Bannerbillede: Det kemiske industrilandbrug bærer ansvaret for udryddelsen af fuglelivet. Privatfoto

Visited 21 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Danske politikere ser kun ud til at ville hjælpe landbruget og deres giftsprøjtning. De ved det godt men gør intet for at ændre på tingene.

  2. Lene Larsen

    Man kan spørge sig selv om bøtten er halvt fuld eller halvt tom. Dansk Landbrug kan ikke tage ansvar for andre landes landbrugsvirksomhed.
    Forbruget af gødning og pesticider i Dansk Landbrug er på et absolut minimum.
    Den tilladte gødning er tilpasset afgrøde og jordanalyser, og de tilladte pesticider er målrettet den specifikke plantesygdom, som planten skal beskyttes imod.
    Nej, der ses ikke så mange gråspurve i de dansk marker, hvilket næppe kan undre, da gråspurven lever i byområder. Til gengæld ses der rigtig mange trækfugle både sommer og vinter. Lærker,svaler, viber, gæs og svaner for nu at tage et par eksempler. Agerhøns og fasaner trives også fint i de danske marker, hvis de da ikke lige bliver skudt i jagtsæsonen eller ædt af de mange rovfugle, der kredser over marken. Stop den hetz, der er rigtig mange dyr, der både jager, fouragerer, yngler, raster, trækker og bor i marken. Hurra for dansk landbrug, naturen ville være lost uden

  3. Lene stop dig selv lige nu inden du ydmyger dig selv mere med dine helt i skoven udtalelser. Bare det at du er så uvidende at kalde de nævnte fugle for nogen der kommer forbi på træk, Nej du skal vi ikke lige slå fast det er alle på nær nogle gæs og svaner, fugle der betegnes som desværre for nogen af dem tidligere normale ynglefugle i Danmark der for at være hvor der er mest føde og varme trækker til varmere himmelstrøg for at overvintre. Få nu det faktuelle på plads før du frembruser med den omgang ligegyldige hjernegrød du forsøger at kloge dig med.
    Bedste hilsner fra en ven af naturen.

Skriv en kommentar