Ny forskningsrapport dokumenterer nedsivning af sprøjtegifte til grundvandet

Den intensive brug af pesticider både i landbruget og i byområder har ført til øgede fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandsressourcerne. Selvom godkendelse af nye pesticider kræver dokumentation for, at de ikke udvaskes til grundvandet, kan selv godkendte pesticider i dag findes i grundvandsmagasiner

Det har tidligere været antaget, at leraflejringer beskytter grundvandet mod forurening, men i dag ved vi, at lerlag er sårbare over for pesticidudvaskning, fordi de indeholder bioporer og sprækker, der fungerer som hurtige transportveje for vand og opløste pesticider. For at forbedre praksis for godkendelse af pesticider og for at vurdere landbrugets indvirkning på grundvandskvaliteten er det presserende, at vi udvikler værktøjer til at identificere, hvilke leraflejringer der er mest sårbare over for pesticidudvaskning.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse den 4. februar 2022.

Den nye undersøgelse viser, hvordan nedsivning af pesticider til grundvandet gennem lerlag kan foregå, og resultaterne fra projektet viser, at nedsivningen af pesticider fra jordoverfladen langt overvejende foregår gennem bioporer såsom regnormegange og huller fra trærødder, der kan blive tilbage, selv efter at træerne for længst er væk, samt via små lag af sand i lerjorden. Nedsivningen gennem selve leret er ubetydelig.

Måden, nedsivningen foregår på, er kendt i forvejen fra andre undersøgelser, men er ikke undersøgt på alle typer lerjord. Projektet skulle derfor afklare, hvorvidt nogle morænelerstyper er mere sårbare for pesticidnedsivning end andre. I undersøgelsen blev fire lokaliteter undersøgt, hvor de tre lå på lerjorder, der ikke var undersøgt i forvejen. Sprækker og bioporer blev optalt i udgravninger i forskellig dybde, der blev udført nedbrydningsforsøg for relevante pesticider og foretaget computerberegninger for nedsivningen.

Undersøgelserne viste, at der inden for hver type af moræneler er stor variation i de forhold, som styrer nedsivningen af vand og forurening, og at denne variation overskygger forskellene mellem de undersøgte morænelerstyper. Dermed er en generel rangordning i sårbarhed for pesticidnedsivning til grundvandet baseret på lertype ikke mulig på basis af rapportens resultater.

Kommunerne har hidtil kunnet foretage konkrete vurderinger af risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet baseret på lokal viden om kilder til forurening, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi. Resultaterne fra denne undersøgelse understøtter, at denne tilgang fortsat er den rigtige.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.

Bannerfoto fra rapporten med tydelige nedsivningskanaler.