kyllingefodder
Kineserne fortærer millioner af kyllinger hver eneste dag, men bliver de forurenet med den nye superbakterie, står Kina overfor en truende epidemi. Foto: Promilleafgiftsfonden.

Sundhedsvæsenets sidste forsvarsværk i kampen mod dødelige sygdom er faldet, og udsigten til en global epidemi er rykket helt frem, advarer videnskabsfolk efter fundet af bakterier, der er resistente over for sidste virksomme antibiotika.

Opdagelsen kan indvarsle en regulær tilbagevenden til den mørke middelalder, hvor læger var ude af stand til at bekæmoe almindelige bakterier som E. coli. Århundreders medicinske fremskridt er med et slag rullet baglæns.

“Det er ekstremt bekymrende resultater”, siger Liu Jian-Hua, der er professor ved South China Agricultural University i Guangdong. Liu Jian-Hua er medforfatter til den nye undersøgelse, der påviser forekomsten af et gen, kaldet MCR-1, der gør bakterier resistente over for alle former for antibiotika.

KinaGylle
Kontrollen med husdyrzoonoser er noget vanskeligere i Kina end hos os.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift “The Lancet Infectious Diseases” og blev refereret 20. november 2015 af nyhedsbureauet AFP.

Bakterierne blev opdaget under rutinemæssig test af svin og høns i det sydlige Kina, hvor dyrene var mistænkt for at være resistente over for Colistin, som er et lægemiddel, der bruges til husdyr.
Forskerne undersøgte derefter bakterieprøver indsamlet fra svinekød og kyllinger, der var solgt i dusinvis af supermarkeder i fire provinser i Kina. De analyserede også resultater fra patienter på to kinesiske hospitaler.

Flere end 20 procent af dyrene og 15 procent af det rå kød indeholdt MCR-1-genet, og det blev fundet i 16 af 1322 prøver fra hospitalerne. Da der er en lavere infektionsrate blandt mennesker, betyder det næsten helt sikkert, at de resistente bakterier bliver overført fra dyr til mennesker.

TimothyWalsh
Professor Timothy Walsh.

Professor Timothy Walsh fra universitetet i Cardiff, som har været med til at lave undersøgelsen, har fortalt til BBC News, at antibiotika snart vil være virkningsløst:

“Hvis MRC-1 bliver udbredt globalt – eller når og ikke hvis – og genet tilslutter sig andre antibiotikaresistente gener, hvilket er uundgåeligt, vil vi snart stå ved starten til den post-antibiotiske æra”.

Og det skal bestemt tages alvorligt, mener også Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi fra Syddansk Universitet og førende ekspert inden for multiresistente bakterier.

Kolmos
Professor Hans Jørn Kolmos.

“Det er en alvorlig sag og et stort problem. Det er et skridt nærmere mod afgrunden, og det sætter endnu en gang fokus på landbrugets ukritiske brug af antibiotika til dyr for at kunne producere billige fødevarer”, siger Kolmos til Ritzau.

Verdensundhedsorganisationen WHO har tidligere advaret mod, at resistens kan resultere i “en tilbagevenden til før-antibiotika-tiden”, hvor selv små infektioner kan vise sig at være fatale.

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.