Gratis for landbrug at klage – dyrt for alle andre

justitia-med-ogonbindel

Vækst gennem forskelsbehandling – eller simpel hævn?

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) optræder atter som landbrugets forlængede arm. Erhvervet skal helt slippe for gebyrer i nyt klagenævn, mens prisen for frivillige foreninger hæves med ikke mindre end 360 procent. Hensyn til vækst skal veje tungere end natur og miljø. Det skriver OrganicToday 26. september 2016.

Regeringen er netop kommet med udspil til et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn. Her lægges op til massiv forskelsbehandling, mener Danmarks Naturfredningsforening. Landbruget skal helt slippe for at betale gebyr, mens frivillige foreninger skal punge ud med 1.800 kroner fremover. Private skal fremover betale 900 kr. I dag koster det for alle 500 kroner at klage.

Det nye store Miljø- og Fødevareklagenævn skal ligge under Miljø- og Fødevareministeriet, og er en sammenlægning af Fødevareministeriets Klagecenter og Natur- og Miljøklagenævnet. Undtaget er dog planloven og lovgivning om sommerhuse og campingpladser, der fremover foreslås behandlet i et selvstændigt og mindre Planklagenævn under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Samtidig lægger regeringen op til, at det skal være markant dyrere for en frivillig forening som Danmarks Naturfredningsforening at klage over eksempelvis en forureningssag eller en ulovligt fældet skov.

Gebyret står til at stige fra de nuværende 500 kroner til 1800 kroner fremover. Til gengæld skal det fortsat skal være gratis for landbrugserhvervet og andre omfattet af fødevarelovgivningen at klage over en afgørelse til samme nævn, forslår Esben Lunde Larsen.

Ella-Maria-Bisschop-Larsen

Ella Maria Bisschop-Larsen finder forslaget urimeligt.

Landbrugets forlængede arm
– Regeringen optræder endnu engang som landbrugets forlængede arm, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

– Vi har meget svært ved at se argumentationen for den her forskelsbehandling, udover at regeringen demonstrativt tilgodeser et enkelt erhverv over hensynet til fælles goder som natur og miljø, siger Bisschop-Larsen.

Forskelsbehandlingen stopper ikke her. Også private borgere får en prisstigninger, der kan mærkes. Her ønsker ministeren, at klagegebyret stiger fra 500 kroner til 900 kroner.

– Det er uforklarligt, hvorfor der til samme nævn kan være tale om gebyrer på hhv. 0 kroner, 900 kroner og 1.800 kroner afhængig af, hvem det er der klager, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hensynet til vækst
Danmarks Naturfredningsforening mener, at konstruktionen med de to nye klagenævn vil svække hensynet til natur- og miljø.

I grundlaget for det nye Planklagenævn bliver der nemlig lagt op til, at nævnet skal have til formål at øge hensynet til vækst og udvikling overfor natur og miljø.

– Det siger sig selv, at hvis et klagenævn skal have fokus på at øge vækst og udvikling i deres afgørelser og dermed politisere deres vurdering af lovgivningen, så vil det svække hensynet til naturen i afgørelser fra et klagenævn, der ellers burde være uvildigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

– Det er helt forfejlet. Et klagenævn bør forholde sig til den konkrete lovgivning, understreger Bisschop-Larsen.

esben-lunde-larsen1

Esben Lunde Larsen (V) er parat til at gå langt for at sikre landbrugets særstilling i klagesystemet.

Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at Planklagenævnet bør blive en del af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette vil både kunne sikre borgerne en bedre behandling, så deres sager ikke skal behandles samtidig i flere forskellige nævn. Samtidig vil man kunne undgå unødige administrationsomkostninger til at opbygge et ekstra klagenævn, og sikre en balance mellem hensyn til natur, miljø, landskaber og vækst.

Ud af hænderne på Folketinget
I det nye Planklagenævn lægger regeringen op til, at ministeren i høj grad selv kan fastsætte, hvilke afgørelser, der kan påklages og hvordan klagerne behandles. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det i stedet bør fastlægges i lovgivningen fra Folketinget og ikke være op til den enkelte minister.

– Det er jo den rene bananrepublik, hvis en minister selv kan vælge og vrage mellem, hvilke offentlige afgørelser, som borgere og foreninger kan klage over. Man sætter reelt Folketinget uden for indflydelse, og det er stærkt kritisabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I strid med konventioner
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, er det ikke første gang, at en borgerlig regering forsøger at stække de grønne organisationers demokratiske mulighed for at få en uvildig vurdering af offentlige afgørelser i eksempelvis forureningssager, hvor der er tvivl om hvorvidt en afgørelse er ulovligt eller i strid med lovgivningens intentioner om at beskytte natur, miljø og landskaber.

Karen Ellemann

Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) måtte trække sit forslag om gebyrforskel tilbage i 2010.

Tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) forsøgte i 2010 at sætte gebyret op til 3.000 kroner.

Dengang klagede Dansk Ornitologisk forening med den begrundelse, at det ville være i strid med den såkaldte Århus-konvention, som Danmark har tilsluttet sig. Konventionen sikrer borgernes miljørettigheder og siger, at det ikke må være uoverkommelig dyrt eller besværligt at klage

Efterfølgende endte regeringens gebyrplaner med at blive kendt konventionsstridigt.

– Nu forsøger man så igen at forringe den demokratiske mulighed for at få en uvildig prøvelse af offentlige afgørelser i natur- og miljøsager. Det vil jo først og fremmest forringe borgernes mulighed for kontrol med de offentlige myndigheder, og det vil være et tab for demokratiet, som vil distancere befolkningen fra det politiske, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.