Nyt støttetilbud ødelægger levesteder i eksisterende natur

Takket være en ny støtteordning i Fødevareministeriet har småbiotoper tilsyneladende spredt sig i landbruget med rekordfart i Danmark, men langt de fleste er oprettet på markjord, der er i forvejen var svær at dyrke. En undersøgelse viser nu, at 12% er oprettet i naturområder, der allerede var beskyttet mod dyrkning, og forskerne advarer om risiko for, at naturen på disse såkaldte §3- arealer direkte forringes på grund af støttetilbuddet

Takket være en nyopfunden støtteordning i Landbrugsstyrelsen er der alene i 2023 udlagt 10.137 nye småbiotoper af danske landmænd. I alt er der udlagt 2433 hektar med småbiotoper, svarende til en gennemsnitsstørrelse på 0, 24 hektar eller 2400 kvadratmeter.

Støttefidusen går ud på, at jordejeren kan fortsætte med at modtage EU-støtte, selvom jorden ikke dyrkes. Ovenikøbet kan han opnå ekstra tilskud, hvis småbiotoperne indmeldes i bio-ordningen ’biodiversitet og bæredygtighed’.

Det er særlige er, at også §3-beskyttede naturbiotoper kan tilmeldes ordningen, som bl.a. tillader, at der plantes træer og buske og afgræsses, når småbiotopen er tilgroet med mindst 75 pct. træer og buske. Der må også gerne etableres en sø ved f.eks. at stoppe dræningen eller grave et vandhul.

Uhensigtsmæssig støtteordning

Det er professor Rasmus Ejrnæs fra DCE under Århus Universitet, der har udarbejdet notatet ”Nye småbiotoper i agerlandet 2023” for Landbrugsstyrelsen, og Ejrnæs påpeger, at cirka 12 procent af de etablerede småbiotoper i 2023 er oprettet i områder, som i forvejen hører ind under naturbeskyttelseslovens §3. Det vil f.eks. sige søer, enge, moser, heder og overdrev. Altså områder, hvor jorden i forvejen ikke dyrkes.

Ejrnæs vurderer det ”som uhensigtsmæssigt” at tillade, at der etableres småbiotoper på §3-arealer, da ændringen ofte kun sker på papiret. For når småbiotoper oprettes i beskyttede områder, er der tale om naturarealer, som allerede ligger udenfor opdyrkede arealer.

Der kan desuden være en risiko for, at naturtilstanden på det beskyttede naturareal forringes i forbindelse med udlægningen. Det kan ske ved, at der foregår aktiv tilplantning eller gravning af vandhuller eller andre ændringer, der påvirker plante- og dyreliv i området negativt. Det vil med andre ord være spild af penge at betale for at oprette biotoper i netop disse områder. I værste fald kan det faktisk betyde forringelser i biodiversiteten.

Dertil kommer at tilskuddet er et enkelttilskud, og der er således ikke krav om, at småbiotoperne bevares eller plejes efter oprettelse. Et bare et år som natur kan de pløjes op og atter inddrages i den sædvanlige dyrkningspraksis. Derved kan ordningeni værste fald medføre et tab af eventuelle nytilkomne arter og levesteder.

Rasmus Ejrnæs og DCE vil i de kommende år fortsætte med at undersøge småbiotopers eventuelle betydning for arter og levesteder i Danmark, samt betydningen af deres placering i landskabet.

Læs notatet ”Nye småbiotoper i agerlandet 2023” her. For yderligere oplysninger, kontakt DCE ved professor Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på rasmus@ecos.au.dk eller tlf. +45 20 20 58 29.