Øl- og brødindustri lægger afstand til landbrugets kvælstofkrav

På Carlsbergs malteri og hos Valsemøllen i Esbjerg har man intet at udsætte på den danske maltbyg- og brødhvede-kvalitet.

“Årets høst er den bedste i de seneste 100 år”, lyder det fra Danish Malting Group. Det skriver FødevareWatch 6. november 2014.

Dermed dementeres det højtråbende propagandamæssige felttog  for mere kvælstof, som Venstre-politikerne Henrik Høegh, Lars Chr. Lilleholt og Erling Bonnesen har stået i spidsen for i nogen tid.

Tværtimod lyder det nu fra både brød- og øl-industrien, som FødevareWatch har kontaktet, at der ikke er noget kvalitetsmæssigt problem i, at danske landmænd ikke kan tilføre så meget kvælstof som ønsket. Det har ellers været et af hoved argumenterne i landbrugets kampagne for at få hævet kvælstofkoterne generelt.

“Årets høst af maltbyg, er den bedste i 100 år rent kvalitetsmæssigt,” siger Kim Jørgensen, der er adm. direktør i Danish Malting Group, Carlsbergs eget malteri, til FødevareWatch. Denne udtalelse sætter et stort spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af Lilleholts og Høeghs påstande, bla. i Politiken 31.10, hvor de to mf’ere citerer Carlsbergs administrerende direktør Carsten Hänel for at “frygte, at en klassisk pilsner fra Carlsberg ikke kan brygges på lokale råvarer i fremtiden”. Enten er Kim Jørgensen galt afmarcheret eller også er Carsten Hänel citeret fejlagtigt. Begge udsagn kan ikke være sande.

“Der bliver dyrket så meget byg i Danmark – det ligger vel på omkring 3 mio. ton, hvoraf de 2 mio. ton skal bruges til at fodre grise – så man kan sagtens selektere det, der virker godt hos os,” siger Kim Jørgensen.

Også i melindustrien er der meget langt fra landbrugets propaganda mod kvælstofkvoterne til den virkelighed, som kommer i siloerne hos blandt andet Valsemøllen i Esbjerg, der leverer mel til halvdelen af alt brød, der bages i Danmark.

“På den ene side har landbruget ret i, at landmænd i Danmark må bruge mindre kvælstof end i andre lande, og det påvirker proteinindholdet og mængden af avlen negativt,” skriver adm. direktør Niels Brinch-Nielsen i et mailsvar til FødevareWatch. Brinch-Nielsen har tidligere forsøgt at korrigere den fejlagtige opfattelse af det danske mel i landbrugsreklamebladet Foodculture.

“På den anden side findes der en brødhvedeordning i Danmark, der tillader øget brug af kvælstof på 42.000 hektar, og som de fleste år giver masser af god brødhvede. Sidste år kunne vi stort set nøjes med at bruge dansk brødhvede til alle typer hvedemel. I den forgangne høst har proteinindholdet i hele Europa været lavere – også i dansk brødhvede, hvilket betyder, at vi skal selektere mere og have en lidt større andel af høj protein fra udlandet,” skriver direktøren videre.

Niels Brinch-Nielsen tilføjer, at op mod 80 pct. af Valsemøllens brødhvede i det kommende år vil komme fra Danmark, og at det “vel at mærke vil være af førsteklasses kvalitet,” som han udtrykker detoverfor FødevareWatch.

Stik modsat fødevareproducenternes klare udmeldinger bidrager det landmandsejede Videncenter for Landbrug til mytedannelsen om den manglende kvælstof. I en pressemeddelelse 1. oktober 2014 påstår centerdirektør Ivar Ravn, at danske landmænd ikke er i stand til at producere kvalitetsvarer under de nuværende kvælstofkvoter:

– Med de tal, vi nu har at arbejde med, så er der slet ikke faglig basis for at lægge op til yderligere stramninger. Tværtimod er der rum til at lade landmændene give afgrøderne den mængde kvælstof, de har behov for, så vi igen kan komme til at dyrke kvalitetsvarer. Med en målrettet og intelligent miljøindsats vil vi samtidig kunne fastholde udledningen af kvælstof på et lavt niveau. For både planteproduktionen og resten af fødevaresektoren er det afgørende, at planterne får mere kvælstof, så udbytter og indhold af protein i afgrøderne kan højnes, siger Ivar Ravn.

Står disse ord til troende, betyder det faktisk, at landbrugets såkaldte Videncenter for Planteavl mener, at danske landbrugsprodukter ikke er af høj kvalitet. Den påstand kan der næppe samles en større enighed om i erhvervet.

Siden hen er der kommet helt nye aspekter frem, se bl.a. reklamebladet Foodculture, som 31. marts 2015 lovpriser dansk korn som en helt særlig “mærkevare”…