Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Sidste år kunne miljø- og fødevareministeren oplyse, at han inviterede 1000 jægere, der netop havde fået deres første jagtkort, på en gratis jagt på statens arealer (nyjægerjagter). Dette antal er i år udvidet til 1200, da antallet af nyjægerjagter på Naturstyrelsens arealer er øget fra 50 til 60 dage.
Der er politisk opbakning til gratis jagter, da såvel ministeren som venstres jagtordfører finder, at det er væsentligt for nyjægerne ”at komme godt fra start” og ”der er også masser af jagtetik og etikette forbundet med at gå på jagt.”
Hvad er begrundelsen for, at det skal være en statsopgave at afholde gratis nyjægerjagter?
I stedet for at få ændret og strammet jagtprøven op, så har et enigt Vildtforvaltningsråd – incl. de grønne foreninger – fundet det rimeligt at bevilge i alt 1,36 mio. kr. til afholdelse af ekstra undervisning i praktisk jagt efter en bestået jagtprøve! Midlerne hertil kommer fra Jagttegnsmidlerne, som så tilbageføres til Naturstyrelsen for dens indsats i undervisningen.
Det undrer mig, at ministeren ikke følger Statens Udbudscirkulære og undersøger, om der er andre leverandører til denne omfattende kursusvirksomhed. For det beløb, der skal betales for ekstra undervisning som en kompensation for en utilstrækkelig Jagtprøve, overstiger Udbudslovens krav om udbud for tjenesteydelser, der koster mere end 1,07 mio. kr.
Kommer nyjægerjagterne i offentligt udbud, vil ministeren sikkert også fremover kunne sikre sig midlerne til sin egen styrelse. For hvilke private kursusudbydere kan som ministeren stille gratis jagtarealer til rådighed for 1200 kursister? Hvorfor staten kan gøre dette, har jeg svært ved at forstå, men at der her sker en fuldstændig forvridning af de normale konkurrenceforhold på området, er indlysende.
Efterskrift
Efter at indlægget blev skrevet, er miljøministeren udskiftet, og der er fremlagt et notat fra Miljøstyrelsen om de risici, der er i forbindelse med udflytningen til Odense. Her kan man bl.a. læse følgende om udbud: ”Konsekvenserne af manglende ressourcer og kompetencer vil være, at styrelsens udbud bliver forsinkede og/eller at udbud ikke gennemføres efter udbudsreglerne med deraf følgende risiko for klager over udbuddene og annulation af udbud…”
