Risikoen for, at fluer kan sprede MRSA, og at mink kan smitte mennesker med coronavirus, viser angiveligt nødvendigheden af en robust zoonoseovervågning, der også genererer solide data om ikke-fødevarebårne zoonoser. Derimod er der tilsyneladende intet behov for at oplyse om den ”tikkende bombe”, der er under udvikling i kødindustrien ifølge fremtrædende virologer

Det er DTU Fødevareinstituttet selv, der skriver om ”nødvendigheden af en robust zoonoseovervågning” i en pressemeddelelse den 30. juni 2021 i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten om zoonosesituationen i Danmark for 2020. Forfatterne bag rapporten begrunder ikke med et eneste ord, hvorfor de har negligeret opbygningen af svineinfluenza A-virus i den danske svineindustri.

Svineinfluenza A betragtes som en af de alvorligste trusler mod den globale folkesundhed, og fremtrædende virologer har forudsagt, at det bliver den næste zoonotiske pandemi, der vil ramme os. Under det seneste udbrud i 2009 kostede svineinfluenza A mere end 500.000 mennesker livet.

Men ifølge årsrapporten om zoonoser har Danmark ”et veludviklet system til at overvåge udviklingen i forekomsten af fødevareoverførte zoonoser i hele jord-til-bord kæden. Overvågningen genererer dog også solide data om ikke-fødevareoverførte zoonoser i Danmark”. Zoonoser er sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker, og ifølge rapporten er det nødvendigt at vide, hvilke dyr og fødevarer, der er de vigtigste kilder til sygdomme hos mennesker, ellers kan man ikke forebygge og bekæmpe forekomsten af zoonoser, hævdes det.

Rapporten nævner dog ingen konkrete eksempler på vellykket bekæmpelse endsige forebyggelse af zoonoser. Rent faktisk omtales to zoonotiske udbrud, som myndighederne intet fik gjort for at forebygge, til trods for at der i begge tilfælde blev slået alarm i tide: MRSA i husdyr og SARS-CoV-2 virus i mink. Til gengæld foreligger der en grundig registrering af begge zoonosers forløb med omhyggelige opregninger af sygdomsramte og dødsfald.

Fluer kan bære MRSA vidt omkring

I pressemeddelelsen om årets vigtigste skridt i kampen mod zoonoserne fra DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen fremhæver man data fra et dansk studie, der viser, at fluer formentligt kan bringe smitte med MRSA fra en smittet svinestald til andre stalde eller private hjem.

I alt 27% af de husfluer og 7% af de stikfluer, som forskerne fra Københavns Universitet fangede i én svinebesætning over flere uger i forbindelse med studiet, var smittebærere. De bar i mange tilfælde levende smitte i to døgn efter, de blev fanget.

Fordi de kan flyve meget langt i den tid, kan de potentielt bære smitte til andre besætninger – eller sågar private hjem, eftersom 2/3 af Danmarks boligområder ligger under tre kilometer fra et svinebrug.

Studiet har ikke specifikt undersøgt, om fluerne er i stand til at smitte nye svin eller mennesker. Det dokumenterer altså ikke, at fluerne rent faktisk kan overføre smitte til nye værter, selvom det nu er bevist, at de kan nå frem til steder med andre dyr og mennesker, mens de bærer levende smitte.

Her er dokumentationen for at de danske minkavlere var skyldige i et utal af COVID-19 smittede i Vest- og Nordjylland. Grafik fra rapporten

Minkfokus for milliarder

Rapporten beskriver også den danske indsats for at overvåge, inddæmme og kontrollere smitte mellem mink og mennesker under coronaepidemien, men man nævner ikke med et ord den fatalt manglende indsats i foråret 2020, hvor det allerede i april stod klart, hvilken risikofaktor minkfarmene ville spille.

Tilsyneladende har de danske myndigheder negligeret den alarm, der blev udsendt af de hollandske forskere allerede i foråret. I pressemeddelelsen hedder det nemlig, at ”i efteråret 2020 viste det sig, at mink var modtagelige over for SARS-CoV-2 virus. Danmark var på det tidspunkt verdens største producent af minkskind. Overførslen af virus direkte fra mink til mennesker samt muligheden for, at virus kunne mutere på sin vej gennem minkpopulationen, blev vurderet som en trussel for den danske folkesundhed.”

På det tidspunkt i efteråret 2020, hvor risikoen for minksmitte gik op for DTU, SSI og Fødevarestyrelsen, var chancen for forebyggelse spildt, fordi smitten allerede havde fået lov at brede sig uhæmmet. Men minkskandalen, der kom til at koste samfundet 19 mia. kr., var dog ikke uden positive sider ifølge pressemeddelelsen, hvori det hedder: ”Det zoonotiske aspekt og forløbet af SARS-CoV-2-udbruddet i mink har skabt et øget fokus i Danmark på overvågning og håndtering af zoonoser, der ikke er fødevarebårne.”

Den store svinetrussel

Siden 2011 har fremtrædende virologer og andre eksperter overvåget spredningen af svineinfluenza A i den danske kødindustri. Gennem kvartalsrapporter har samarbejdet, der går under navnet Dansk veterinær Konsortium, advaret med stigende styrke om de alvorlige risici for folkesundheden, som spredningen af disse virus til noget nær 100 % af produktionsdyrene i den konventionelle svineindustri.

Alligevel negligeres svineinfluenza A fuldstændigt i årsrapport 2020, der ellers foregiver at levere ”en robust zoonoseovervågning, der også genererer solide data om ikke-fødevarebårne zoonoser.” Hvorfor?

Redaktionen har rettet spørgsmålet “Hvorfor ignorerer I svineinfluenza?” til DTU Fødevareinstituttet. Her kommer spørgsmål og svar.

Gylle.dk:  mail 7/7  Man leder forgæves i jeres netop offentliggjorte rapport efter en omtale af opbygningen af svineinfluenza A-virus stammer i den danske svineindustri, sådan som den er beskrevet med stigende uro af Dansk Veterinær Konsortium. Hvad skyldes denne udeladelse?

DTU:  mail 9/7  Tak for din henvendelse og for at gøre os opmærksomme på dette mulige relevante emne til en fremtidig udgave af ”Annual Report on Zoonoses in Denmark”. Samarbejdspartnerne bag rapporten vurderer fra år til år, hvilke emner det kan være relevante at inkludere og vi vil tage dit forslag med i overvejelserne i forbindelse med planlægningen af den næste rapport.

Med venlig hilsen

Dorte Lau Baggesen, afdelingschef, DTU Fødevareinstituttet

Gylle.dk:  mail 9/7  Tak for dit svar. Jeg læser det sådan, at I ikke har været opmærksomme på den voksende risiko for en zoonotisk epidemi med svineinfluenza A fra den danske svineindustri, til trods for at Dansk Veterinær Konsortium har dokumenteret den uheldige udvikling i kvartalsrapporter siden 2011. Hvis ikke det er tilfældet, hvordan kan du så begrunde dette fravalg?

DTU:  mail 9/7  Annual Report dækker et stort fagligt område og planlægges som nævnt i samarbejde med flere aktører. Hovedfokus i rapporten og for DTU Fødevareinstituttets arbejde er imidlertid på de fødevarebårne zoonoser, hvilket  har betydning for valg af temaer.

mvh Dorte Lau Baggesen, afdelingschef

DTU Fødevareinstituttet

Redaktionen har derefter spurgt Fødevarestyrelsen om dens indflydelse på, hvilke zoonosetrusler der behandles i årsrapporterne. Her er svaret fra sektionsleder Annette Perge:

Fødevarestyrelsen:  mail 16/7  Annual Report er primært en afrapportering for det pågældende år over overvågningen af zoonoser i henhold til Zoonosedirektivet og data er opsummeret i tabellerne til sidst. Det er primært fødevarebårne zoonoser, som er angivet i direktivet.  Artiklerne er  udtryk for, hvad der har rørt sig på området af interessante ting i året , som nedslagspunkter – typisk på baggrund af undersøgelser og nye data. Der har vi valgt at skrive om f.eks. mink i rapporten for 2020.

Vi vælger hvert år emner for artiklerne. Svineinfluenza kunne være et emne, som vi kan overveje til næste års rapport.  Det humane sygdomstilfælde blev så vidt jeg kan se fundet i januar 2021. 

Med venlig hilsen

Annette Perge, sektionsleder

Foder og Fødevaresikkerhed

Læs også:

Svineindustrien: En tikkende bombe