De kystnære havområder er tømt for fisk og ligger øde hen. Foto: Jan Henningsen

Det danske havmiljø er nødlidende. Noget af det kan vi se med det blotte øje: Algeopblomstringer, fraværet af fisk langs kysterne og krabber, der kæmper for at slippe væk fra den iltfattige bund, hvor de normalt ville opholde sig

Af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier og Niklas Jørgensen, seniorrådgiver i Fødevarer og Bioressourcer, Rådet for Grøn Omstilling samt Signe Sonne-Holm, Sekretariatschef, Dansk Miljøteknologi

Synderen her er udledning af næringsstoffer til havet – særligt kvælstof fra landbruget. Men havmiljøet presses også i form af mere usynlige forstyrrelser så som forureningen med miljøfarlige stoffer. Det er stoffer, der ender i vores vandmiljø som følge af vores forbrug af alt fra medicin, teflonpander, elektronik, kosmetik og tøj. Stofferne omfatter bl.a. pesticider, tungmetaller, flammehæmmere, lægemidler, kosmetikrester og de allestedsnærværende PFAS-stoffer.

Det er af åbenlyse årsager en uholdbar situation, for havet spiller en hovedrolle i at sikre balancerne i det globale økosystem. Fra et mere hjemligt perspektiv er Danmark et lille land omgivet af utroligt meget hav. Intet sted er der længere end 52 km til kysten, og havet ligger solidt forankret i vores nationale DNA. Alligevel har vi med åbne øjne accepteret udledningerne og de medfølgende konsekvenser for dyr og planter under overfladen.

Det er på trods af, at Danmark med EU’s vandrammedirektiv er forpligtet til at opnå god økologisk og kemisk tilstand i vores vandmiljø inden 2027. Men 14 år efter den første vandplan blev igangsat må vi konstatere, at vi ikke når målet i tide.

“Og i forhold til at bremse udledningen af kvælstof er det bemærkelsesværdigt, at så stor en del af indsatsen er bundet op på frivillige aftaler med landbruget, der år efter år viser sig at være langt fra at levere”

For sandheden er, at vi har gemt os bag et narrativ om, at vi i Danmark er grønne verdensmestre. Det var vi nok engang, men ikke længere. I forhold til de miljøfarlige stoffer bliver vi lige nu overhalet indenom af EU, der med det opdaterede direktiv for byspildevand introducerer krav om et såkaldt fjerde rensetrin, som pålægger store renseanlæg at fjerne lægemiddelstoffer og kosmetikrester inden det rensede spildevand udledes til vandmiljøet. Desuden er medtaget en række andre vigtige og håndgribelige tiltag, der stort set med det samme vil bidrage til et renere vandmiljø. Indsatser vi har efterspurgt i årevis, da teknologierne findes – endda fra danske virksomheder.

Selv de sejlivede søstjerner bukker under for iltsvindet, der hærger store områder på bunden af det danske søterritorium. Foto: Peter Bondo Christensen

Og i forhold til at bremse udledningen af kvælstof er det bemærkelsesværdigt, at så stor en del af indsatsen er bundet op på frivillige aftaler med landbruget, der år efter år viser sig at være langt fra at levere. Der er først og fremmest behov for regulering med udgangspunkt i havets tålegrænser – for det er en bunden opgave, at eksempelvis ålegræs, fisk og krabber igen skal trives.

Den gode nyhed er, at Danmark kan vende den dystre situation til vores fordel, hvis politikerne vil og tør stille krav. For langt de fleste lande i både EU og globalt kæmper med nogle af de samme udfordringer, som vi står overfor herhjemme. Men Danmark har den fordel, at en del af de teknologiske løsninger, der kan hjælpe os til et renere vandmiljø, er udviklet af danske virksomheder.

Hvis Danmark går forrest og er ambitiøse i arbejdet med at rette op på vandmiljøets tilstand, vil vi således kunne høste anerkendelsen i form af stærkere grønne danske virksomheder og i forlængelse heraf øgede eksportindtægter. Men det kræver regulering, som skaber et stærkt hjemmemarked som udstillingsvindue for danske løsninger.

Miljøminister Magnus Heunicke er parat med en akut klimaplan til 1,3 milliarder kroner for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur, mens forureningen af havmiljøet får lov at fortsætte. Foto: Miljøministeriet

Vi har således fire gode råd til miljøministeren og de danske politikere:

  1. Der skal udtages landbrugsjord fra drift nu – herunder lavbundsjorde og områder langs vandløb og kyst. Og der skal hurtigst muligt udrulles en model, der tildeler et udledningsloft per hektar landbrugsjord, så vi med sikkerhed når kvælstofmålene.
  1. Alt vand, der udledes i miljøet, skal renses for både næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Det gælder vand, der renses på centrale såvel som decentrale renseanlæg (fx i industrien og på hospitaler) samt andre punktkilder.
  1. Forsigtighedsprincippet bør være styrende for den nationale indsats for et renere vandmiljø. Det vil sige, at enhver tvivl om konsekvenserne af tiltag og indsatser skal komme miljøet til gode. Mistænkt skadelige stoffer skal ikke om 10 eller 20 år have forårsaget en ny miljøkrise, som vi ser det med PFAS-stofferne i dag.
  1. Håndhæv princippet om forureneren betaler. Medicinalindustrien må stå for den del af regningen, der er koblet til oprensning af medicinrester, og det samme gør sig gældende for kosmetikindustrien. Desuden bør landbruget selvsagt bære en stor del af regningen for udledningerne af kvælstof. Blot for at nævne nogle få eksempler på koblinger mellem forurening og forurener.

Det nødlidende havmiljø er heldigvis kommet højt på dagsordenen – både i befolkningen og på Christiansborg. Og for bordenden sidder en miljøminister, der definerer sig selv som ’havets minister’.  Inden for disse gunstige rammer må vi kunne finde en vej frem. Vi hepper herfra på ambitiøs regulering og konkret handling for havmiljøet – det er der i den grad brug for.

Artiklen har været bragt som debatindlæg i Politiken, den 21. november 2023.

Bannerfoto: Det friske danske hav er en falsk forestilling. Privatfoto

Visited 12 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Helge Rasmussen

    Havet, luften, og jorden er VÆK –
    Altså ikke som forsvundet, men som det sted vi bruger når farligt affald skal smides VÆK.

  2. Helge Rasmussen

    Engang i midtfirserne, mens jeg boede i Vysteby, og fik velsmagende brugsvand fra en århundreder gammel stensat brønd fik jeg brev fra kommunen, Dit brøndvand har nu nået grænsen for nitrat på 50 mg/l, og du skal derfor skifte til kommunevand. – en anlægsudgift på cirka kr.60.000.

    Henvendte mig til naboen, storbonden, som dyrkede al jorden omkring mit sted:
    “Er det virkeligt nødvendigt at sprøjte med så meget nitrat og gift?
    sv. Ja, hvis man vil holde jorden ren.
    Har fået pålæg fra kommunen at betale 60.000 for kommunevand, det er jo dit nitrat, så jeg vil anmode dig om at betale.
    sv. Du får gratis gødning når du vander haven, så det er dig der skal betale mig!”

  3. HOLD FANEN HØJT
    Tak til alle, der er med til at holde ”Gryden i kog”, selvom de fleste sandsynligvis jævnligt overfaldes af mismod, for det her har jo været en del af vores fælles viden i lang, lang tid.
    Vi ved at problemerne bedst løses ved kilden, derfor skal det ikke være tilladt at gødning af nogen art tilføres grundvand, vandløb, eller dræn. Desværre er der nogle foreninger – ingen nævnt, ingen glemt – der udbreder fortællinger om at tilførsel af næringsstoffer til miljøet er fint og jo mere jo bedre, hvilket viser mangel på forståelse af økosystemer, eller benægtelse af typen ”Hvis det er fakta benægter a fakta”
    I 1984 begyndte Miljøstyrelsen på NPO-redegørelsen efter årtiers udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til grundvand, vandløb, søer, havet og atmosfæren. Redegørelsen byggede på opgørelser fra 1981-82, bl.a. ”Iltsvind og fiskedød” fra 1981

    Tilførslen til både vand og atmosfære målt i tons pr. år i Danmark:
    NPO refererer til Kvælstof, Fosfor og organisk stof er
    Gårdbidrag til vandmiljø Kvælstof 50.000 Fosfor 650
    Markbidrag – ” – -“- 200.000 minus
    By og industri. – ” – 33.000 11.900
    Landbrug til atmosfæren 100.000 minus
    Kraftværker – ” – 37.000 minus
    Trafik – ” – 28.000
    Industri – ” – 11.000 —–
    Kilde:
    På baggrund af NPO-redegørelse blev NPO-handlingsplanen vedtaget af folketinget med ikrafttræden 1986. Handlingsplanen hjalp fordi der f.eks. kom krav om hvordan man måtte opbevare gødning og at antallet af husdyr skulle stå i forhold til arealet af jord.
    KIlder: Miljøstyrelsens NPO-redegørelse 1984, Carsten Bagge Jensen m.fl. Økologi og Naturforvaltning Nucleus 1995, Bent Lauge Madsen, Den Store Danske om NPO- handlingsplanen, samt “Iltsvind og fiskedød

Skriv en kommentar