Mink-kompensationen blev politisk hastet igennem (2021) i en lyssky proces, hvor vi stadig ikke kender regnestykkerne. Landbruget blev gjort tavse med et holdkæftbolsje fra en presset Mette Frederiksen (som havde lavet ulovlig aflivningsordre). Minkavlere fik 18-19 milliarder eller i gennemsnit 12 mio. kr i »tabt fremtidig indtjening« per farm. Hvad skal de ha’ denne gang for at klappe i? Foto: Vinicius Amnx Amano/Unsplash

Husker du de 19 mia. kr., vi gav minkavlerne for at sætte en stopper for covid-spredning? Gæt, hvad vi kommer til at punge ud med, for at få dem til at holde op med at smadre klimaet

Af journalist Jørgen Øllgaard, 5. oktober 2023

DEBAT  Lige nu er vi vidne til et stort politisk teater, som skal berede vejen for, at landbruget godt nok skal ”pålægges en miljøafgift”, men at de skal kompenseres på andre måder, så det ender ud i et nulsumsspil. Koreografien er forudsigelig:

1. akt skitserer problemet: At landbruget er en alvorlig forureningskilde, idet det udleder en tredjedel af de danske drivhusgasser (CO2-udledning).

2. akt handler om forskellige løsningsmodeller. Afgift på varer i køledisken eller miljøafgift på landbruget? Det sidste er uundgåeligt. Der må med tvangsafgift/lov gøres, hvad landbruget ikke har villet gøre frivilligt i 20 år. Men her er der masser af stof til Christiansborgs kommentatorer om potentielle konflikter i Venstre og mellem Mette og Lars og Jakob i regeringen.

3. akt giver os den nære, menneskelige vinkel. Der vises billeder af landmænd og -koner, der grådkvalte klapper deres køer med udsigten til, at de udsættes for statstvang og overgreb. At deres skyld i forurening ikke er ’bevist’, og kommer den i virkeligheden ikke fra Polen? Det er overgreb på deres egen ejendom, selv om ’vi driver verdens mest effektive landbrug for Danmarks skyld’. Det usagte er her massagen af publikum til at fatte det underliggende budskab: Hvis I har et problem med miljøet og tvinger os til at gøre noget, så må ’samfundet’ betale/kompensere.

Og i 4. akt slås der så søm i, som politikerne siger. Her bliver regeringens blanding af socialdemokrater og venstrebønder enige om at pålægge en klimaafgift. Men med kompensation, så det hele ender som et nulsumsspil – eller det, der er bedre – for landbruget.

Lige nu er vi i pausen mellem tredje og fjerde akt. Hvis du kan huske minksagen, så bliv i foyeren.

Til dem med korttidshukommelse: Mink-kompensationen blev politisk hastet igennem (2021) i en lyssky proces, hvor vi stadig ikke kender regnestykkerne. Landbruget blev gjort tavse med et holdkæftbolsje fra en presset Mette Frederiksen (som havde lavet ulovlig aflivningsordre). Minkavlere fik 18-19 milliarder eller i gennemsnit 12 mio. kr i »tabt fremtidig indtjening« per farm. Når gælden i farmen er betalt, får gennemsnitsfarmeren 3,3 mio. kr. tilovers (eller 330.000 kr. årligt i 10 år – skattefrit). Givet til en branche, som gav underskud, og hvor mange farme stod til afvikling (men kompensationen var behændigt udregnet ud fra tidligere år, hvor branchen tjente milliarder).

Sådan bliver det også med den kommende aftale. Landbruget vil få et nyt, dyrt holdkæftbolsje. Med garanti. For Mette Frederiksen skal jo holde sammen på en bred regering med partier tæt på landbruget.

DR-reporteren fortæller ikke, at mælkeproducent Christian Lund slet ikke er nogen helt almindelig koklappende bondemand. I virkeligheden er han superlobbyist som formand for de danske kvægproducenter under erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Skærmbillede

Pressen deltager velvilligt i dette teater, f.eks. TV-Avisen mandag 2. oktober. Her var der et 5 minutter langt indslag, som var et skamløst mikrofonholderi for landbrugets lobbyinteresser.

»650 køer skal hver dag fodres og malkes på Christian Lunds gård i Skodborg i Sønderjylland«, siger DR-reporterens speak, mens man ser billeder af bondemand Lund, der klapper sine velnærede og højtproducerende malkekøer ude på en grøn græsmark og inde i stalden.

Jakob Ellemann-Jensen. Pressefoto

Forinden har reporteren holdt mikrofon for Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, som alvorstungt fortæller – breaking news – at nu bliver landbruget altså pålagt en miljøafgift for landbruget, der er kilde til 35 procent af den danske CO2-udledning.

Men bondemand Lund er skeptisk over for tvang: Lad landbruget klare sagen selv – uden tvang og indblanding. Man gør allerede nu en stor miljøindsats, og den kan skærpes med teknologiske fif: Når koen prutter og skider, kan det udnyttes til biogas, og det kan gøres meget bedre end i dag.

Reporteren gør sig ikke upopulær ved at stille det nærliggende spørgsmål: Hvorfor har landbruget ikke frivilligt omstillet sig til ikke at forurene jord, vandløb og grundvand? Og DR-reporteren fortæller heller ikke, at Christian Lund slet ikke er en helt almindelig koklappende bondemand, men (målt i jord) godsejer og superlobbyist, nemlig formand for de danske kvægproducenter under erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Man kan ikke bare lægge en ensidig afgift på, forklarer lobbyist Lund; man må derimod stole på fremtidens teknologier og landmændenes velvilje. Man må derfor lave en »balanceret model«, hvor »vi som samfundsborgere« kan finde en måde at omstille landbruget på. Han snubler nærmest over superlativer i fortællingen om »den omstilling, vi allerede er i gang med«, »den kæmpeindsats, vi gør for at opretholde dansk landbrug som en moderne produktion, som er forandringsvillig og bidrager til den danske samfundsproduktion«.

Og efter et mellemspil om et møde i Kolding med Venstres partiformand sluttede indslaget med, at Christian Lund med jysk besindighed får det sidste ord:

»Jeg tror, at man finder en balance i det her, så man kan opretholde produktion i Danmark«.

På underspillet kræmmervis siger han, at landmændene skal betales for det her, og han er da sikker på, at regeringen leverer.

Og selvfølgelig har superlobbyist Lund ret, for han husker gavmildheden i minksagen. Her blev lagt det spor, at landbruget har ret til rigelig kompensation, når samfundet laver ’overgreb’. Skatteyderne må til lommerne igen. Så intrigen i 4. akt handler om kompensationsmodeller (f.eks. ’indsatsafhængig kompensation’), som behændigt skal friholde landbruget for ansvar og betaling for branchens ligegyldighed over for ødelæggelse af vores miljø, havmiljø og grundvand.

Denne artikel har været bragt som debatindlæg i Politiken, 5. oktober 2023.

Redaktionen tilføjer:

Daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) havde sagt ja i januar 2021 til at deltage i den såkaldte nytårskur hos Sønderjysk Landboforening for at skabe bedre relationer mellem ministeriet og landbruget ovenpå minkskandalen. Landmændene gengældte ministerens tillidsfulde imødekommenhed ved at forfalske hans tale og udsende den som en pressemeddelelse. Formanden Christian Lund havde ansvaret for mødet med ministeren. Læs hele historien her:

Sønderjysk Landboforening forfalskede fødevareministerens nytårstale

Bannerbillede: Wikipedia

Visited 55 times, 2 visit(s) today

Kommentarer

  1. Peder Klausen

    Spot-on.
    Jeg havde en ond drøm.
    Resultatet bliver måske:
    Venstre bliver endnu mere fragmenteret, og Ellemann tager det gode tøj og går.
    Mette smider tøjlerne ligeså og bum, vi har Løkke som statsminister med Jeppe Søe som minister med Bæredygtigt Landbrug som intern rådgiver.

  2. Pingback: DR misinformerer groft i landbrugsindslag | Gylle.dk

Skriv en kommentar