Den, der betaler for musikken, bestemmer ofte melodien. Foto: Manuel Nageli/Unsplash
  • Når Danmarks Naturfredningsforening spørger danskerne, om de synes, at det er en god ide at etablere naturnationalparker, svarer 73%, at det er en god idé. Kun 11% er uenige. Umiddelbart flot opbakning, men der er den lille ubehagelige detalje ved det glade budskab, at det ikke er korrekt.

Det fremgår af undersøgelsen fra februar 2022, som er gennemført af analyseinstituttet Epinion, at 43 % af de adspurgte er enige i, at det er en god idé og 5% er uenige. Imidlertid tager DN også de 30%, som kun er delvist enige, til indtægt for fuld enighed, ligesom DN tager 6% som er delvist uenige til indtægt for at være (helt) uenige. I virkeligheden er godt 50% således usikre på deres stillingtagen, måske fordi deres viden om naturnationalparkerne er begrænset.

Men allervigtigst: Epinion accepterer den kreative sammentælling.

  • Når Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer i september 2022 betaler Epinion for at spørge danskerne om deres forventninger til fremtiden, så viser svaret angiveligt, at borgere i land- og yderkommunerne generelt oplever en mere negativ udvikling i deres lokalområde end borgerne i storbyerne gør. Derfor fortjener yderkommunerne større politisk opmærksomhed – læs = mere økonomisk støtte, mener både Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer.

Imidlertid er der tale om et særdeles overraskende svar, der går stik mod resultaterne fra andre tilsvarende undersøgelser, der er foretaget for bl.a. Realdania, Danmarks Statistik og Gallup. Disse viser helt entydigt, at livskvaliteten i Danmark er højest på landet. Hvordan hænger det sammen? Forskellene fremkommer, fordi Epinion benytter en anden opdeling af landets kommuner end den sædvanlige, der f.eks. rubricerer Esbjerg som en landkommune. Og hvorfor gør de det? Det skyldes en ”instruks” fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Epinion gør selv opmærksom på dette i sin rapport, men publicerer derefter alligevel de overraskende påstande.

  • Når nyhedsmediet Altinget.dk skriver i september 2022, at et ”stort flertal af danskerne vil ikke have mindre landbrug” og fastslår som et faktum, at ”to ud af tre danskere mener, at landbruget fylder tilpas meget i det danske landskab”, så er det også på baggrund af en såkaldt måling fra Epinion. Men Altinget.dk blæser højt og flot på den ”disclaimer”, som Epinion altid vedhæfter sine målinger, nemlig at ”der ikke (er) tale om en udtømmende afdækning af emnet/spørgsmålet, og undersøgelsen bør tolkes og anvendes med dette in mente.” Altinget.dk blæser på enhver form for forbehold og præsenterer det tvivlsomme resultat som den skinbarlige sandhed.

Ingen kontrol med svarene

Fælles for de tre eksempler er, at analysebureauet Epinion har stillet præcis de spørgsmål, kunderne betaler for at få svar på – og derefter bearbejdet svarene, før de offentliggøres som overraskende nyheder i fuld overensstemmelse med kundernes ønsker. Prisen for Epinions indsats er dog hemmelig. Hverken Epinion selv eller Altinget.dk har ønsket at oplyse, hvad det koster at få sine ønsker opfyldt. Eller som det lyder i svaret fra instituttet: ”Vi kan desværre ikke udlevere priserne på de to projekter, du nævner, da disse er en del af et fortroligt kontraktuelt samarbejde mellem os og de pågældende kunder.”

Derimod ved vi, at Epinion bearbejder svarene, før de offentliggøres. Og der er tale om en ganske omfattende talbehandling, og den gør det reelt umuligt for alle udenforstående at kontrollere rigtigheden af måleresultaterne. Hør bare:

Esbjerg Havn er med over 14 km kajkant en af Danmarks største havne. Mere end 200 virksomheder er samlet på Esbjerg Havn, hvor over 10.000 personer arbejder hver dag. Alligevel rubriceres Esbjerg som en “landkommune”. Foto: Esbjerg Kommune

En typisk undersøgelse som f.eks. den, der omtales af Altinget.dk, er udarbejdet på baggrund af i alt 1025 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel, en gruppe borgere som hverken journalister eller anden offentlighed har adgang til. Kun Epinion kender svarpersonerne.

Stikprøven er i udgangspunktet sammensat – hævder Epinion – med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg.

Når resultaterne opgøres på undergrupper (køn, alder, partivalg) øges den maksimale stikprøveusikkerhed. Jo færre antal respondenter, des større statistisk stikprøveusikkerhed. Fx er resultaterne opgjort for mænd i den omtalte undersøgelse behæftet med en maksimal stikprøveusikkerhed på +/- 4,4 procentpoint (n=506), for de 18-34-årige er den +/- 5,8 procentpoint (n=283) og for Venstrefløjen er den +/- 4,7 procentpoint (n= 443).

Og til slut kommer så ansvarsfraskrivelsen: ”Det bemærkes, at denne undersøgelse alene er udtryk for et kvantitativt (statistisk) øjebliksbillede af vælgerbefolkningens stillingtagen, som giver et solidt fingerpraj om dennes umiddelbare mening/holdning. Der er ikke tale om en udtømmende afdækning af emnet/spørgsmålet, og undersøgelsen bør tolkes og anvendes med dette in mente.”

Hvem bestemmer musikken?

Ikke mindst i disse valguger, hvor hver anden dag bringer prognoser over partiernes op- og nedture, kommer man nemt til at tænke på det gamle ordsprog, at ”den, der betaler musikken, bestemmer også melodierne”. Det vil næppe være fair og ej heller dokumenterbart at påstå, at Epinion spiller falsk, men to indlysende forhold gør disse ”målinger” suspekte, når bestillinger kommer fra interessegrupper og lobbyorganisationer. For det første vil fremtidens tilfredse kunder altid afhænge af, om de får leveret, hvad de ønsker sig. For det andet er alle andre end Epinion-medarbejderne udelukket fra at kunne kontrollere den omfattende bearbejdning af de anonyme svar fra det såkaldte Danmarkspanel.

Bannerfoto: Gadeplakat for børneavisen – set i Århus. Privatfoto

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug og Fødevarer er stort set af samme skuffe (hvad hedder formanden for førstnævnte organisation), men det er tankevækkende at Danmarks Naturfredningsforening til stadighed synger med på sangen og lader sig trække igennem “sølet”.

  2. Peter Henriksen

    Statistik skulle helst ikke lyve men desværre ser det ud til at L&F har slået kløegne i ikke bare ekpertundetsøgelser fra div institutioner men nu også statistik bureauer.

  3. Det danske landbrug bør reduceres i størrelse til mellem 1/3 del og en 1/4 del af den størrelse som det har p.t., det er nemlig en historie fra det forrige århundrede, at Danmark er land som lever af landbrugseksporten.

    Det er marginalt, hvad der tjenes landbrugseksporten, og det vil derfor være mere end rigeligt, hvis Danmark bare er selvforsynende med landbrugs- og gartneriprodukter.

    Ved at reducere landbrugets størrelse, så kan vi få genskabt en hel masse natur og genvinde noget af den biodiversitet, som industrilandbruget har fortrængt.

    Et meget mindre landbrugserhverv vil også gi’ den sidegevinst, at det vil udlede meget mindre CO2, kvælstof og fosfor til miljøet og naturen, der vil også blive brugt mindre sprøjtegift, så det er også et plus for vores allesammens grundvand.

  4. L&F står for Løgn & Fup !
    Og DN går ind NNP 🤷‍♀️👎👎
    Er så træt af malipulering af alt og alle…

Skriv en kommentar