Et sjældent syn – smågrise med hele haler – i den danske svinekødsindustri, hvor 95% af svinene ellers får halen klippet af. Foto til download

Fødevareminister Jacob Jensen (V) er parat med den helt store pengepung til sine svinekødsproducenter, som han vil betale for at overholde det mangeårige EU-forbud mod at klippe halerne af småsvinene. Et dansk millionprogram er netop blevet officielt godkendt af EU-Kommissionen, men nu kræver de tyske svinekødsproducenter også statsstøtte, hvis de skal levere en anstændig dyrevelfærd

Selvom der har eksisteret et EU-forbud mod at klippe halerne af nyfødte småsvin siden 2016, så sker der – otte år efter vedtagelsen af forbuddet – årligt en rutinemæssig halekupering af 95 pct. af alle danske svin. Det vil sige, at mere end 30 millioner småsvin hvert år mister det yderste af halen.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) annoncerede den nye støtteordning for lovlydige svinekødsproducenter som et initiativ for at højne dyrevelfærd. Pressefoto

Gennem årene har danske fødevaremyndigheder indgået flere frivillige aftaler med svineindustrien for at få lovgivningen overholdt, og regeringen har også forsøgt med stramninger af lovgivningen, men hidtil forgæves. Nu indfører fødevareministeren så et nyt princip i forsøget på at regulere kødindustrien: Producenterne skal betales for at overholde gældende lovgivning.

Europa-Kommissionen godkendte 21. august en dansk støttepakke til svinekødsindustrien, som har en værdi af omkring 20 mio. Euro (151 mio. kr.), inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler.

Ifølge egne oplysninger konkluderede Kommissionen, at forordningen er nødvendig og passende for at nå målet om at fremme dyrevelfærden i svinekødssektoren. Derudover er reguleringen proportional, da den er begrænset til det nødvendige minimum og kun vil have en begrænset indflydelse på konkurrencen og samhandelen inden for EU.

151 mio. kr. for at overholde lovgivningen

Jacob Jensens støtteprogram går ud på, at svinekødsproducenterne skal betales for en række tiltag, der forebygger den ulovlige kupering af smågrisehaler. Disse tiltag omfatter blandt andet yderligere overvågning i staldene, flere fodrings- og drikkesteder og forbedrede staldforhold i det hele taget.

Støtten ydes i form af direkte kontante tilskud og betalte tjenester såsom uddannelse og udvikling. Kommissionen siger, at op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger vil kunne dækkes. Støtteprogrammet gælder indtil 31. december 2029.

Unfair konkurrence i EU

Kritikken af den ringe dyrevelfærd i svinekødsproduktionen er den samme i alle EU-lande – men måden, den håndteres på, er meget forskellig i de lande, der er vigtige for svineproduktionen. Det vil sige Danmark, Holland, Tyskland, Polen og Spanien.

Eksporten af levende småsvin lukker de danske slagterier, men ødelægger også de nationale svinekødsproduktioner i Tyskland og Polen. Eksporten satte rekord i 2023 med flere end 14 mio. levende svin ud af landet. Kilde: Danmarks Statistik

En aktuel forskningsartikel i fagbladet SUS “Haltungsauflagen: Europameister Deutschland” viser dette tydeligt. Men de forskellige tilgange til at imødegå kritikken på er igen tydeliggjorte i lyset af Danmarks udmelding om, at regeringen vil etablere et tilskudsprogram, der skal fremme undgåelse af halekupering.

Mens Danmark ønsker at støtte sine svineproducenter ved at betale dem for at overholde lovgivningen, overvejer Tyskland yderligere stramninger af dyreværnsloven. “For tyske svineavlere er divergensen i procedurer et enormt problem af eksistentielle proportioner,” forklarer ISNs administrerende direktør Dr. Torsten Staack, der finder den danske støtteordning for unfair konkurrence. ISN er de tyske svinekødsproducenters interesseorganisation.

“Tyske virksomheder er massivt dårligere stillet i direkte konkurrence med deres naboer. Dyrevelfærden her i landet er absolut ikke tjent med, hvis løsningen bliver, at tysk producerede smågrise erstattes af importerede smågrise,” er Staack citeret for at mene i en nyhedsartikel fra ISN.

Tyskland og Polen er de største aftagere af levende småsvin fra Danmark, som i 2023 sendte 14 mio. småsvin ud af landet. Det var første år, hvor eksporten af levende svin overgik antallet af slagtninger i Danmark.

Logo for de tyske svinekødsproducenter

Den tyske smågriseproduktion ødelægges af importen fra Danmark

En påtænkt bestemmelse i den tyske dyreværnslov om, at maksimalt en tredjedel af grisens hale må klippes af som led i dispensationen, vil medføre betydelige problemer og dermed være alvorligt ugunstig for de tyske smågriseproducenter gennem en national soloindsats.

Det mener ISN og fremhæver, at på kort sigt kan det ifølge markedsanalyser fra ISN betyde eksport af op til 10 millioner ekstra smågrise til Tyskland fra andre EU-medlemslande. “Det svarer til omkring en fjerdedel af den tyske smågriseproduktion!” forklarer Staack: “Det er smågrise, der – især fra Danmark og Holland – faktisk eksporteres til andre lande og alligevel passerer gennem Tyskland.”

I Tyskland er der føderal støtte til staldbyggeri, men støtten kan kun udnyttes af et ekstremt lille antal virksomheder på grund af høje krav til projekterne. Det lille antal indsendte ansøgninger og det ubetydelige antal godkendte ansøgninger er et klart bevis på dette, mener ISN.

ISN mener om situationen i Tyskland, at det tilsyneladende handler ”politisk i dette land om at reducere dyrebestandene. Der er tydeligvis ikke noget reelt ønske om at gøre fremskridt med det udfordrende spørgsmål om at undgå halekupering. Ellers ville vi, som i Danmark, lede efter måder at arbejde sammen med de berørte virksomheder på og ikke blive ved med at spænde ben for dem!”

Bannerfoto: Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, som øger risikoen for smerter i resten af grisens liv. Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Visited 429 times, 429 visit(s) today

Kommentarer

  1. Peter Henriksen

    Det er en skandale at landmænd skal betales for at overholde lovgivningen.

  2. Holger Øster Mortensen

    På Bornholm har visse dedikerede svineavlere siden 2006 produceret de såkaldte bornholmergrise. Disse heldige svin skulle efter sigende have lidt mere plads end “normale” grise, lidt mere halm, lange haler – og mulighed for at komme ud på en “veranda”. Hertil er 70 procent af foderet fra bornholmske marker. Men har disse heldige svin det også betydeligt bedre en andre svin? Der produceres årligt omkring 60.000 af disse luksussvin. Denne “HØJVÆRDIVARE” sælges i udvalgte supermarkeder.

  3. hojbenb47c3ff18e

    Næste gang jeg parkerer lovligt vil jeg kræve betaling for at overholde loven.

  4. Leanette Svensson

    Denne minister er inhabil efter min mening.
    Desuden : Pattegrises hjørnetænder klippes for ikke at skade yveret.

  5. Jan Stampe Nielsen

    Skatteborgernes penge har Folketingets medlemmer ingen respekt for – de bruger dem bare – primært for at markedsføre sig selv. Ros til Landbrugsministeren, han har virkelig forstået det.
    De øvrige partier tier og samtykker – tager deres bid af kagen, deler i porten og lader borgerne stå med lortxxx
    Måske skal jeg true mit lokale vandværk med at hælde brugt olie, terpentin – og gammel vin i boringen, med mindre jeg betales for at lade være. Kaldes Jakob Jensen-finten.
    Kom i gang derude.

  6. Nora Tams,

    Mafiøse tilstande

Skriv en kommentar