Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Her ses den procentuelle anvendelse af 100,9 tons antibiotika i husdyrindustrien i 2017. Kilde: DANMAP2017
Her ses den procentuelle anvendelse af 100,1 tons antibiotika i husdyrindustrien i 2018. Kilde: DANMAP2018

Ingen svin uden antibiotika

Det store forbrug i landbruget ligger i svinesektoren, og her steg forbruget fra ca. 74 tons i 2017 til ca. 75 tons i 2018. Trods disse klare tal forsøger Landbrug & Fødevarer (L&F) at manipulere med offentlighedens indsigt gennem helsides annoncer i dagbladene, hvor der postuleres et markant fald.

Ser man på de enkelte aldersgrupper af svin, så er forbruget af aktive antibiotika stadig størst til favænnede smågrise. I 2017 blev der brugt 33,828 tons og i 2018 var forbruget uændret med 33,848 tons. Også søer og pattegrise fik flere antibiotika med 21,752 tons i 2017 og 22,331 tons i 2018. Kun slagtesvin udviste et mindre fald fra 19,354 tons i 2017 til 18,479 tons i 2018, men det skyldes formentlig en stigning i eksporten af levende svin. I 2017 var den totale svineproduktion 31,9 mio. dyr, og i 2018 var den steget tl 32,7 mio. dyr.

Den private lobbyorganisation har konstrueret et udspekuleret kurvediagram, der synes at dokumentere en sådan udvikling, men en simpel sammenligning med de konkrete forbrugstal fra de seneste to års DANMAP-rapporter afslører, at de dyre annoncer skal skjule, at svineindustriens reelle forbrug er steget fra 74 til 75 tons.

For det første vælger L&F’s reklamefolk at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.

Ved at vælge året 2009 som udgangspunkt for kurven skabes der en illusion af et næsten ubrudt fald (indrammet med rødt på DANMAP2018-figuren), hvilket er usandt. Som DANMAP2018-data viser, har forbruget af antibiotika tidligere (i årene 1999-2003) været markant lavere end i dag.

Trods kritik af tidligere dagbladsannoncer med den manipulerede antibiotika-kurve fortsætter dagbladene med at bringe den stærkt vildledende annonce.

Groft illusionsnummer

Dernæst vælger reklamefolkene at skære bunden væk i den grafiske figur, så det ser ud som om, kurven er tæt på Y-aksens nulpunkt. Det er den ikke. Ved at begynde Y-aksen ved 2,5 gram i stedet for i nulpunktet skaber man en illusion af en kurve, der nærmer sig 0. I virkeligheden begynder Y-aksen ved et forbrug på hele 77,5 tons (31 mio. svin x 2,5 gram).

Endvidere er selve kurvens grafiske udtryk konstrueret med en gradvis udtynding, så der sker en yderligere dramatisering af det påståede fald, som også dimensioneringen af den lodrette Y-akse bidrager til.

Selvom der anvendes små doser antibiotika pr. kilo flæsk, der produceres i Danmark, så er den afgørende faktor den totale mængde, når det gælder befolkningens risici for at blive udsat for resistente bakterier og belastningen af miljøet. I Danmark opbygges der et kæmpe reservoir af farlige bakterier fra husdyr, fordi vi tillader en ekstremt stor svineindustri, der forbruger langt mere antibiotika end sundhedsvæsenet. Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Svineindustrien bruger mere antibiotika

Endelig fremgår det af DANMAP-rapporterne, at forbruget til svin rent faktisk er steget fra 2017 til 2018 (se de to lagkage-diagrammer fra 2017- og 2018-rapporterne) i modsætning til annoncens tendentiøse kurveforløb. Procentuelt steg svineindustriens andel af det samlede antibiotikaforbrug i husdyrsektoren fra 74 % i 2017 til 75 % i 2018.

I reelle tal tegner den danske husdyrindustri sig fortsat for et antibiotikaforbrug, der er dobbelt så stort som i det danske sundhedsvæsen, og forbruget er stadig større i 2018 end i årene 2000-2002. Da det er det totale forbrug, der skaber resistensproblemerne – og ikke forbruget pr. kilo produceret flæsk – er husdyrindustrien og Landbrug & Fødevarer stadig på gale veje.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

”Reelt set er der ikke sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år,” skrev professor Hans Jørn Kolmos i et åbent brev i oktober 2017 til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. I en årrække har professor Kolmos advaret om konsekvenserne af det høje forbrug af antibiotika i husdyrindustrien.

I et interview med Ingeniøren.dk med overskriften ”Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene” advarede Kolmos sammen med overlæge Henrik Th. Westh fra Videncenter for MRSA på Hvidovre Hospital mod svineindustriens halvhjertede indsats: ”Et fald på 15 procent i forbruget af antibiotika til svin er alt for lidt,” udtalte de to forskere.

Utilstrækkelig risikovurdering

Også for miljøet er der alvorlige problemer forbundet med det meget store forbrug, fordi rester af antibiotika spredes ud over meget store arealer sammen med gyllen fra de 31 mio. svin, der opfostres årlig i Danmark.               

Lektor Kristian Kofoed Brandt, KU

Et internationalt forskerhold ledet af lektor Kristian Koefoed Brandt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har udført en kritisk gennemgang af den miljømæssige risikovurdering, der udføres af antibiotika i forbindelse med, at der gives tilladelse til markedsføring i f.eks. EU. Deres anbefaling er klar; der er behov for bedre metoder.

”Vores undersøgelse viser, at der er et klart behov for at forbedre de metoder, der bruges til økotoksikologisk vurdering af antibiotika i dag, for de overser i høj grad negative påvirkninger af bakterier. F.eks. indgår risikoen for spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet overhovedet ikke i de nuværende ’guidelines’, hvilket er en alvorlig mangel i forhold til at vurdere de risici, der knytter sig til forurening med antibiotika,” udtalte Kristian Koefoed Brandt.

De veterinære lægemidler påvirker bakteriemiljøet i dyrkningsjorden, når de udbringes med gylle for derefter at udskylles til vandløb og søer sammen med rester af sprøjtegifte gennem markdrænene.

Europas vandløb flyder med antibiotika og sprøjtegifte fra landbruget

Forureningen af vandløb med veterinærmedicin – og sprøjtegifte – har vist sig at være et alvorligt forekommende problem over hele Europa. En gruppe forskere med tilknytning til Greenpeace International har analyseret 27 vandprøver fra 29 udvalgte vandløb i 10 EU-lande ved hjælp af væskekromatografi for et stort antal sprøjtegifte (275) og veterinærlægemidler (101). Danmark var med i undersøgelsen med tre sjællandske vandløb.

Når svineproducenten fodrer sine produktionsdyr med antibiotika, starter han en voldsom forureningskæde, der rammer miljøet i uhørt omfang. Pressefoto.

Resultaterne var alarmerende. Samtlige vandprøver blev konstateret forurenede med sprøjtegifte og i de fleste tilfælde også med veterinærlægemidler. I alle tre danske vandløb blev der fundet fra 10 til 18 forskellige sprøjtegifte, og i to af de tre vandløb blev der fundet 4 og 5 forskellige veterinære lægemidler.

Den maksimale koncentration blev fundet i en vandprøve fra Wulfdambeek-kanalen i Belgien, hvor vandet indeholdt en blanding af 70 sprøjtegifte.

I 13 vandprøver var EU-grænseværdierne overskredet for mindst et kemisk stof. I alt blev der påvist 103 forskellige pesticider, hvoraf 24 er forbudt i EU, og 21 veterinærlægemidler.

Størstedelen af de påviste veterinærlægemidler var antimikrobielle stoffer, hvoraf de fleste stammede fra antibiotika. Det β-lactam antibiotiske stof dicloxacillin var til stede i to tredjedele af de analyserede prøver.

One Comment

  1. Holger Øster Mortensen

    En ting er overforbrug af egentlig antibiotika i dansk landbrug. Noget andet er forbruget af ZINK til især smågrise og brugt i kunstgødning. Tallet for ZINK forbrugt i svineindustrien svinger mellem ½ – 1 mio. kilo. Der fifles med tallene. Hertil store mængder ZINK i kunstgødning. Ingen kender tilsyneladende de nøjagtige tal. Ganske vist tilhører ZINK den mindst skadelige del af tungmetaller (kviksølv, bly, kobber etc.), men samlet set bruges meget store mængder ZINK på danske marker. Også ZINK er svært nedbrydeligt.

Skriv en kommentar