Udsigt fra fritidshus ned til Odense kanal, ca. 5 km fra Odense C. Området benyttes flittigt, da det som bynært område er rigt på oplevelser med sin mangfoldighed af planter, dyr, fugle og insekter. I øjeblikket er der ikke mange insekter, til gengæld er der spor efter fugle og dyr i sneen og frisk kulør i ansigtet. Foto: SOR

Af forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen

Der vandres i de rekreative områder i og omkring de større danske byer som aldrig før. Spørgsmålet er, om de mange er klar over, hvor meget mere der kunne være at komme efter i det danske landskab!

Nedlukningen og kravet om afstand mellem mennesker har skabt efterspørgsel på store rum med variation i indtryk, og de rekreative folkevandringer står i kontrast til den ørkenvandring, som Rasmus Prehn har indvarslet i forhold til reformeringen af landbrugets klimaprofil=landskabsprofil, dvs. øget udbud på det, som folk viser, at de vil have med fødderne.

Mennesker er søgende i eksistentiel og konkret forstand, hvor socialdemokratiet satser konservativt på det konventionelle landbrug med dets fattige landskab, som tilmed er en katastrofe for klimaet, nærmiljøet, grundvandet, havet omkring os, biodiversiteten og ikke mindst den hellige økonomi, som elendigheden er sat i værk af hensyn til.

Steen Ole Rasmussen. Privatfoto

Landbrugets lobbyister og socialdemokratiet i særdeleshed hævder, at den kapitalintensive animalske produktion er vigtig for landets økonomi og beskæftigelse. Det gør man mod bedre vidende, fordi man arbejder for de få forgældede bønder, der tilfældigvis sidder på 62% af nationens landarealer. Disse snævre interesser er på ingen måde identisk med en bredere folkelig og sand almen interesse i sundhed, klima, rent grundvand, biodiversitet, rum for oplevelser, mulighed for at holde afstand.

Globaliseringens økonomi skakmat

Coronaen har sat globaliseringen og de traditionelle økonomiske udviklingsmodeller skakmat. Det er tid for store tanker.

Vi skal udnytte nærmiljøet bedre. Interaktionen med verden vil i al overskuelig fremtid være begrænset af hensyn til behovet for at bremse smittespredningen, og det er meget usikkert, om vaccine(pas) vil kunne åbne verden for nogen i fremtiden, da sygdommen muterer og vaccineproducenterne er dømt til hele tiden at være bagud med tilpasninger af vacciner til de nye varianter af covid-19.

Store tanker, tænketanke og olietankere

Men intet tyder på at regeringen er parat til at tænke store tanker i forhold til fakta. Man fremfører urealistiske prognoser for udviklingen, og taler om den anden side af coronaen, samtidigt med at man bruger coronaen til at cementere de allermest konservative positioner  fx i forhold til dansk landbrug. Det sker ud fra et tankegods, som stammer fra de liberale tænketanke, fx Cepos, landets mest citerede, der skifter kurs lige så hurtigt som en olietanker.

Papir, papir

Det forståelsespapir, som regeringen indgik med koalitionen ved sin indtræden, skriver om en reduktion i det nationale udslip af klimagasser på 70% inden 2030. Men man har igen udskudt alle konkrete tiltag i forhold til landbruget, der står for ca. en tredjedel af det nationale klimaaftryk, påvirket af minksagens fodfejl og under henvisning til coronaen.

Kvæg og metan

Hvis effekten af metanudslippet fra dansk kvæg regnes med i opgørelsens over nationens samlede klimaaftryk, så står landbruget for noget mere end en tredjedel. Set i det lys bliver det en endnu større katastrofe, at socialdemokratiet nu igen udskyder alle reelle tiltag i forhold til landbrugets forurening med klimagasser.

Oversvømmet område, stødende op til Odense Å, Skt. Klemens, 23/2 2020. Oversvømmelser i og omkring byer med bygninger kan minimeres ved at lade de tilstødende arealer genvinde evnen til at holde på vandet. Mindre dræning, ekstensiv drift, er lig med færre oversvømmelser i sårbare områder. Foto: SOR

Svin, soja og eksport

Produktionen af svin bygger bl.a. på import af sojaprotein, som produceres i den nye verden og det minimale overskud, som produktionen giver, er funderet i eksport og transport af kød og flæsk videre til fjernøsten. Klimakonsekvenserne af denne produktion er langt større, end det fremgår af de opgørelser, som man føler sig forpligtet på i det politiske systems forståelse for landbrugets klimabelastning. (Regeringen tilslutter sig en frihandelsaftale med bl.a Argentina og Brasilien, som er en katastrofe for områdets (ur)skove)

Lavbundsjorde, nedbør og forsvindende humuslag

Landbruget har drænet en masse lave arealer, som ellers indeholdt noget af det rigeste, hvad natur angår, og dræningen bidrager til den globale opvarmning. Det er sket med offentlig støtte, men drænede områder tillader luftens ilt at omsætte humuslagene, der så omdannes til klimagasser, og terrænet falder derfor. Samtidigt betyder den globale opvarmning på vore breddegrader større nedbørsmængder især i efterårs- og vintermånederne. Grundvandet stiger, står højt, og kombinationen af faldende terræn og øget nedbør vil gøre driften af de lave jorder umulig i fremtiden. Det er derfor indlysende hensigtsmæssigt allerede nu at stoppe den intensive drift af disse jorder, lade vandet komme til sammen med de mange livsformer, der trives i de oprindeligt og kommende våde omgivelser.

Særinteresser og almeninteresser

Men det er landbrugets repræsentanter, der sidder til bords med fødevareministeren, når der tales om landbrug og klima. De har ikke bare traditionelt held med at tage sig dyrt betalt for alt, hvad der skal ændres. Kompensationen af minkavlerne cementerer på moderne vis alliancen mellem de folkevalgte og det intensive landbrug.

Klimaløftet fra valgkampen.

Sørgelig konklusion af det hele

Socialdemokratiet kom til magten i det der blev kaldt et klimavalg, men sylter klimaet med sin ørkenvandring. De rekreativt søgende og vandrende folkemasser ser ikke ud til at få de muligheder, som ellers lå lige for med omlægning af store dele af landbruget.

Mulighederne

Der er fantastisk mange og helt konkrete muligheder for at få noget meget mere klimavenligt, rekreativt og økonomisk ud af Danmarks landareal. Presset for at realisere disse muligheder bør stige voldsomt i nærmeste fremtid, på grund af de behov som livet med corona handler om.

En beskrivelse af mulighederne for de mange bør blive en voldsom faktor, også i den dialog, som Rasmus Prehn siger han vil om reformeringen af landbruget. Hvis der opstod en folkelig viden om disse muligheder, og behovet for dem blev bevidst, så kunne det ændre den ørkenvandring som regeringen satser på til noget helt anderledes konstruktivt.

Større rum og afstand bliver altafgørende for det gode liv i fremtiden med corona. Følelsen af at kunne fouragere og udfolde sig sammen med mange andre livsformer i det danske landskab vil være helt afgørende for danskernes fremtidige sundhed.

Behov for at minimere smitte og gode oplevelser

Smitterisikoen falder med afstanden mellem mennesker. Diversiteten i den fylde og rigdom, som vi oplever i en varieret natur, vidner om at vi har en dybtliggende sans for sundhed med os, et behov som pandemien sætter fed streg under. Det handler om at udvikle en ny fundamental forståelse for de kæmpe muligheder, der er i det danske landskab for at imødekomme de manges behov for livsrum.

Udfordringen er bl.a. at få øje på realøkonomien i de sunde herlighedsværdier, som folk efterspørger som alternativ til den pengeøkonomi, der styrer anvendelsen af 62 % af det danske landareal.

Coronaen udfordrer og stresser, skaber eksistentielle kriser og stiller spørgsmålstegn ved en række af de gældende sociale fortællinger, som vi lever på, hvor naturen aflaster med de mange livsformer, som aldrig har haft behov for at pakke livet ind i skiftende og tvivlsomme fortællinger. Man er aldrig i tvivl om, hvad det drejer sig om for de naturlige livsformer, der aldrig tvivler eller keder sig lige som os. Derfor er det så aflastende at opleve det naturlige liv.

Jeg kunne opremse og beskrive en lang række af muligheder for, selvhjælpsoaser, fourageringsstop for mennesker, dyr og fugle, overnatninger for mennesker i landskabet, fri nyttehaver, jagt, fiskeri i åer og søer, fri køkkener og fri køkkenhaver, frugt og bær, havets fisk og skaldyr, shelters, vildsvin på olm, kvæg på overdrev, meget mere skov, mange flere overdrev, oversvømmede landområder osv.

Mange af disse områder kunne aflaste behovet for pengeøkonomien, hvilket er bedre for realøkonomien, end det konventionelle landbrugs pengeøkonomi er.

Bannerfoto: Rokia Biko-unsplash

Visited 2 times, 2 visit(s) today

Kommentarer

  1. Annette Rosenmunthe

    Ikke mere jagt, tak – og slet ikke i bynære områder. Jagt kan ikke forenes med anden mere fredelig rekreativ brug af naturen. Det handler i høj grad også om befolkningens muligheder for at opleve de vilde dyr og de naturlige balancer, dyrene imellem.

    • Steen Ole Rasmussen

      Hej Annette
      Jeg tror ikke, at der er mange, som vil indføre jagt i bynære områder, heller ikke jeg. Men mit eksisterende kendskab til, hvordan man som menneske også kan have positiv indflydelse på, hvordan vilde dyr har det, omhandler jagt. Personligt er jeg ret sikker på, at fx rådyrbestanden i DK ville være mere usund, end den er, hvis der ikke blev skudt nogle af dem, da, der ikke er rovdyr, som holder bestanden nede, og da der er ekstremt meget gratis mad på de danske vintermarker. Bestanden ville blive for tæt, de ville stresse hianden og få sygdomme.
      Fra den udsigt, som der er et billede fra, holder jeg øje med livet hele året. Noget, som kan virke meget irriterende, er mængden af krager, råger, skader og måger. De gør et kæmpe indhug i andre arters afkom og æg, fordi der ikke er nogen, der spiser af dem selv.
      Jeg har foreslået en fra kommunen, at de etablerer et par vandrefalke eller to par i byen, evt. et ude ved universitetet og et par i nærheden af fynsværket i den anden ende. Vandrefalkene ville kunne ændre lidt på mængden af den slags fugle, som ødelægger det for de mere pressede arter, som fx viben, der kun sjældent får unger på vingerne her på overdrevet, som jeg holder øje med. Viberne mister deres unger til kragerne, der stresser og tager unger og æg.
      Mine tanker går i retning af at udvide paletten af alternative anvendelsesmuligheder til alle områder i det danske landskab for på den måde at skabe korridorer, som mennesker, dyr, og plantearter kan sprede sig via.
      Når jeg bevæger mig rundt på cykel og gåben fra det sted, som man ser på billedet tæt på Odense C, og ud mod Kattegat langs Odense Kanal, fjorden, Otterup bådehavn og helt ud til Hasmark, så tænker jeg tit på, hvor mange der ville tage turen på cykel hvis hele turen var omgivet af mere vild natur, og hvor mange der ville benytte sig af at slå sig ned et døgn eller mere, hvis der var mulighed for at gøre det i naturen. Min knægt var sammen med et par venner ude i et shelters lige før det blev rigtigt koldt, hvor de hyggede sig ved at lave mad over et bål og hilse på en flok får, der interesserede sig meget for deres selskab. Hvis man havde interessante landskaber med mulighed for frikamping, og der var lidt jordlodder, som fik lov til at passe sig selv med fx frugttræer, buske, evt. suppleret op med lidt gratis grøntsager, som man kunne arrangere med ganske få midler, fx fra strukturfondene, så ville mange mennesker kunne holde ferie ved at cykle og gå rundt fra og til sådanne steder i hele landet. Variationerne i dansk natur er i udgangspunktet store, og de kunne genetableres billigt og ekstremt konstruktivt for alle borgere.

  2. Hvor er det fint og smukt skrevet – tak :)

Skriv en kommentar