Omkring 1970 blev Danmarks bestand af rørhøge vurderet til at være på omkring 100 ynglepar. I 2019 er bestanden i en rapport om størrelsen og udviklingen af fuglebestandene i Danmark af DCE, Aarhus Universitet opgjort til 1.070 par. Foto: Erik Skov Rasmussen

Med vingerne i V-form flyver rørhøgen over det meste af Danmark som en af landets mest udbredte rovfugle. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af rørhøge i Danmark i dag er mange gange større, end den var i 1970’erne.

Kortet viser de områder i Danmark, hvor der er flest og færrest ynglende rørhøge. Kortet er fra Atlas III, Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.

Det skriver Jan Skriver 16. juli 2020 for Dansk Ornitologisk Forening i en nyhedsmeddelelse.

Rørhøgen er en af de senere årtiers mest succesfulde danske rovfugle, og den har mangedoblet sin ynglebestand i løbet af de senere årtier.

Den har vist sig at være god til at tilpasse sig nye levesteder i kulturlandskabet, for eksempel ved også at yngle i kornmarker.

Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der hvert forår tager pulsen på de danske ynglefugle. Også Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, sætter tal på rørhøgens fremgang i Danmark.

Thomas Vikstrøm, DOF

I kornmarker og bynære moser

– Fremgangen tager sine første afsæt i slutningen af 1960’erne, da flere miljøgifte blev forbudt, mens rovfuglene blev jagtfredet i 1967, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

– Men den fremgang vi har oplevet i rørhøgens bestand siden 1970’erne og 80’erne skal forklares med artens store evne til at vælge et bredt spektrum af levesteder. Rørskove i næringsrige vådområder er fortsat dens foretrukne terræn, men rørhøgen er langt fra kun rørskovenes rovfugl. Flere steder i landet har den slået sig ned i kornmarker, særligt i den sydøstlige del af Danmark. Og den yngler også bynært mange steder. Blandt andet har Utterslev Mose i København ynglende rørhøge, siger Thomas Vikstrøm.

Fra 100 til 1000 på 50 år

Omkring 1970 blev Danmarks bestand af rørhøge vurderet til at være på omkring 100 ynglepar. I 2019 er bestanden i en rapport om størrelsen og udviklingen af fuglebestandene i Danmark af DCE, Aarhus Universitet opgjort til 1.070 par.

De senere årtier har rørhøgen udvidet sin udbredelse mod nord, hvilket bidrager til fremgangen i Danmark, oplyser biologen.

Flere rørhøge overvintrer desuden nordligere, end de gjorde tidligere. Det er formentlig med til at øge overlevelsen.

Fremgang fra 95 til 685 kvadrater

I DOF’s Atlas III-kortlægning af Danmarks ynglefugle er der gjort markant flere ynglefund af rørhøg sammenlignet med de tilsvarende kortlægninger for to og fire årtier siden.

– I midten af 1970’erne under Atlas I var der 95 kvadrater i Danmark, hvor rørhøgen med sikkerhed eller sandsynligvis blev fundet ynglende. I perioden 2014-2017 var der til sammenligning 685 sikre eller sandsynlige kvadrater med ynglende rørhøge. Under Atlas II i 1990’erne lød det tilsvarende tal på 416, siger Thomas Vikstrøm.

Rørhøgen er den mest langbenede af de danske kærhøge, og den er specialist i at jage byttedyr i høj vegetation. Foto: Jan Skriver

De kystnære vådområders rovfugl

Rørhøgen har sit udbredelsesmæssige tyngdepunkt i den danske kystnatur. De største tætheder i bestanden findes på Sydfalster, Sydlolland, omkring de sydsjællandske fjorde, Saltbækvig, Vadehavet, De vestjyske Fjorde, Tipperne, Skjern Ådalen, Thy, Vejlerne, Lille Vildmose og Skagen Odde.

Men ellers forekommer arten i de fleste danske kystområder på nær Læsø, der overraskende nok ikke huser rørhøge, selv om landskabet synes egnet.

I et stort område af den centrale del af Jylland vest for israndslinjen er rørhøgen også fraværende. Indlandet er ikke rørhøgens terræn.

Skriv en kommentar