Denne artikels forfatter mener, at når debattører som Rune Engelbreth Larsen taler om ”… en natur, der i høj grad får lov til at være natur” eller en ”vildere og mere selvbærende natur”, drejer det sig ikke om naturen i dens hæslige, overvældende eller ubegribelige sider. Den ’vildere’ natur er en drøm om en skønhed, som ligger meget langt fra naturens overvældende karakter. Foto: Elliot ACaPUs/Unsplash

Af René Rasmussen, lektor emeritus i videnskabsteori ved Københavns Universitet

Rene Rasmussen.

Den intensive debat om naturnationalparker (nnp) drejer sig om mange ting. En af dem er ideen om, at naturen bliver bedre, mere vild og smukkere i naturnationalparkerne (nnp). De fremstilles som steder, hvor befolkningen kan opleve den dejlige og frodige natur med græssende dyr. Danmarks Naturfredning anfører således, at ” storslåede oplevelser venter danskerne i de kommende 15 naturnationalparker, hvor den smukke natur og de truede arter får absolut førsteprioritet.” I naturplan for Hammer Bakker tales der om ”et varieret landskab med smuk udsigt og indblik”, der ”giver besøgende enestående naturoplevelser på naturens præmisser” (s. 54).

Ideen om en skøn og smuk natur indgår således i en række tekster, der taler for nnp, der i kraft af store græsædere (elge, ’vildheste’, kronhjorte osv.) på helårsgræsning vil indbefatte øget biodiversitet.

Rune Engelbreth Larsen. Foto: Wikipedia.

En vigtig eksponent for denne skønhedsforestilling er Rune Engelbreth Larsen, der repræsenterer et natursyn, som ligger til grund for mange af fortalerne for nnp (et natursyn der i øvrigt nogle gange kædes sammen med et vildnaturparadigme). Det fremgår også af hans mange fotos fra naturen. Når Larsen ser eller forholder sig til naturen, gør han det ofte gennem sit kamera eller de synsvinkler, som et kamera kan passe ind i.

I ”Naturens suveræne værdi som natur” (Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik, 2019) står der f.eks., at der ”dukker endnu en bison op, og jeg begynder at fotografere.” Selvom han med rette peger på, at produktionsinteresser og menneskets overgreb på naturen har betydet en ødelæggelse af store dele af den, er det vigtigt for ham at være i felten med sit kamera. Naturskønheden fastholdt i et fikseret øjeblik. Jeg har intet mod smukke fotos af naturen, men de er ikke naturen, og naturen er mere end skønhed. Men for Engelbreth hænger denne skønhed sammen med biodiversitet. Øget biodiversitet vil således ”også forøge skønheden i naturoplevelsen.”

Naturen rummer imidlertid også en storhed og voldsomhed, der afsætter former for oplevelse, der ikke kan fattes i sprog. Der kan tænkes på jordskælv, laviner, kæmpemæssige oversvømmelser, dyr der drukner i flok, mennesker som flyder i havets fråde eller græshoppesværme der æder alt op. Selvom de færreste ønsker at opleve denne umådeholdenhed, er den der.

Når Engelbreth derimod taler om ”… en natur, der i høj grad får lov til at være natur” eller en ”vildere og mere selvbærende natur”, drejer det sig ikke om naturen i dens hæslige, overvældende eller ubegribelige sider. Hans ’vildere’ natur er en smuk natur, som vi kan nyde meget mere end den nuværende. Det er en drøm om en skønhed, som ligger meget langt fra naturens overvældende karakter. Tilmed om en endnu større skønhed, end den der skulle foreligge nu i de naturområder, der skal være nnp. En drøm der bygger på en begrænset og forskønnet opfattelse af naturen.

Naturnationalparkene beror i høj grad på et sådant forskønnet natursyn, der indbefatter ideen om øget biodiversitet. Sidstnævnte er for Engelbreth og mange andre fortalere essensen i nnp. Det betyder ofte, at modstandere af nnp beskyldes for at være mod øget biodiversitet. Er man imod nnp, er man imod øget biodiversitet. Det er helt forkert.

Professor om naturnationalparker: Der er enorm faglig uenighed om behovet for hegn og vilde dyr

Men lad os se lidt videre på, hvad Engelbreth siger om områder, der skal være nnp. I ”Rewilding kan afvikle designer-natur og sikre naturligere natur” anfører han, at vi bør afvikle de naturdesign, som vi har i dag og som er en følge ”produktionsinteresser”. Selvom ’urørt’ skov, der skal indføres i nnp, umiddelbart blot synes at skulle sikre, at vi ikke fælder uhæmmet i skovene, indbefatter det faktisk, at der fældes visse lærketræer og arter af nåletræer, som ikke vedrører skovproduktion, eftersom de betragtes som ’invasive’ træarter. Desuden skal der fældes en række andre træer for at sikre græsningssteder til de dyr, der skal indsættes i nnp (kronhjorte osv.). Det har naturligvis store effekter for CO2-niveauet. I projektforslag for NNP-Tranum, vurderes det, at det vil tage op til 100 år at udbedre formindskelsen af det CO2-optag, som fældningen af træer vil medføre.

Rewilding er derimod ”ikke et ’design’”, iflg. Engelbreth, selvom de dyr, der skal ”genudsættes, skal forblive bag hegn, for ellers forbliver de jo ikke en del af de økosystemer, som de skal gavne.” Og, med vanlig brug af superlativer, hedder det: ”Jo mere, vi ønsker at fremme naturen – og jo bedre vilkår, vi ønsker for de store dyr, vi genudsætter – jo større skal områderne være, og desto længere skal vi ud ad rewilding-skalaen.”

“Der skal (…) noget helt andet end hegn til for at sikre en øget biodiversitet og ændre den bundplacering, som Danmark har i forhold til biodiversitet. Som Katherine Richardson skriver i ”Når vi taler om biodiversitetsbeskyttelse i Danmark, ignorerer vi elefanten i rummet”: ”etableringen af hegn i områder, der i forvejen er underlagt en form for naturbeskyttelse, kommer ikke til at ændre den bundplacering.” Det forekommer derimod sikkert, at turiststrømmen vil blive øget, bl.a. fordi der lokkes med den ’skønnere’ natur”

Det kan godt være, at en rewilding-skala ikke er design, men vi finder næppe sådan en skala i en skovbund. Det kan også være, at op til 2,5-meter høje hegn, som skal holde dyrene inde, ikke er design, eller at den fragmentering af området, som hegn medfører og som skal hindre de store indsatte græsædere i at vandre, som de vil, ikke er design. Det er også muligt, at fældning af træer ikke er design. Men hvordan man end vender og drejer tingene, er det kun udtryk for en anden kulturnatur end den designnatur, Engelbreth taler om. Engelbreths af-designede natur er blot en anden kulturel indretning.

Hvad angår den øgede biodiversitet, som står centralt i hans fremstillinger og som følger med den ’naturligere’ natur, kan der peges på Biodiversitetseffekter af rewilding (2021), forfattet af bl.a. Rasmus Ejrnæs, en fremtrædende biolog og fortaler for nnp. Heri fremgår det, at der kun foreligger et begrænset antal evidensbaserede undersøgelser af ”rewilding-tiltag med store planteædere” og deres effekt på insekter, og at der mangler ”systematisk monitorering”. I anden rapport Virkemiddelkatalog for natur (2019), som Ejrnæs også er medforfatter på, anføres det, at vores viden om biodiversitet i Danmark er ufuldstændig. Der peges ikke på nogen sikker evidens for, at udsætning af store dyr eller rewilding øger biodiversiteten.

 

Da der blev rejst hegn i 2020 på tværs af Sønderjylland for at holde vildsvin ude af Danmark, udløste det store protester, hvor bl.a. disse tre herrer demonstrerede. Den centrale udpegning af de 15 NNP’er er blevet mødt med endnu større protester. Foto: Erik Egvad Petersen

Ideen om den øgede biodiversitet rummer således et usikkert perspektiv. Der skal i øvrigt noget helt andet end hegn til for at sikre en øget biodiversitet og ændre den bundplacering, som Danmark har i forhold til biodiversitet. Som professor Katherine Richardson skriver i Når vi taler om biodiversitetsbeskyttelse i Danmark, ignorerer vi elefanten i rummet”: ”etableringen af hegn i områder, der i forvejen er underlagt en form for naturbeskyttelse, kommer ikke til at ændre den bundplacering.” Det forekommer derimod sikkert, at turiststrømmen vil blive øget, bl.a. fordi der lokkes med den ’skønnere’ natur. Katherine Richardson er professor i biodiversitet.

Hegn lukker ikke kun noget inde (græsædere), men lokker også andet til (turister). Som miljøministeren m.fl. siger i ”Naturnationalparker skal være en succes for Midtjylland”, vil folk ”komme langvejs fra for at opleve det, midtjyderne har i baghaverne”. Disse folk får mulighed ”for at opleve og nyde området”, som bliver vildere ”år for år”. Men sikkert til store gene for den del af lokalbefolkningen, som færdes på helt andre præmisser i naturområderne, eller som kan se frem til, at veje til og fra dem bliver mere trafikeret af biler, ligesom der skal oprettes parkeringspladser og toiletter … måske tilmed lige uden for deres baghave.

Udsættelsen af elge i Lille Vildmose i 2016 har betydet en enorm tilstrømning af bilturister, der kører rundt i det tidligere øde moselandskab for at få et glimt af de langbenede “græssere”. Foto: Jan Skriver.

Det er svært at spå om, hvor mange flere personer, der kommer. Men i Molslaboratoriet er besøgstallet blevet tidoblet efter udsættelsen af store hovdyr og opsættelsen af hegn. Hvis det samme sker i nnp, vil det, ud over problemer med øget trafik i lokalområderne, helt sikkert slide på naturen, hvor der i forvejen fældes træer for at fjerne invasive træarter og sikre græsningsområder til de udsatte dyr.

Det, som det imidlertid drejer sig om for Engelbreth, miljøministeren m.fl., er bevægelsen væk fra en nytteorienteret natur, til en, der skulle være ’vildere’. En natur forbundet med ’skønhed’ og større turisttilstrømning. Et sådant forskønnet natursyn ignorerer, at naturen også er uudholdelig og voldelig. Men det fremmer frem for alt vores tids konsumerisme. Naturen bliver til endnu et forbrugsobjekt eller oplevelsesdesign i vores tids jagt på øget nydelse. Naturen fremstår som områder for æstetisk-turisme, som næppe fremmer den.

Redaktionen har tilbudt Rune Engelbreth Larsen at besvare kritikken, og den mulighed har han ønsket at benytte sig af. Klik her for at læse svaret.

Bannerbillede: Katie Moum/Unsplash.

Visited 20 times, 8 visit(s) today

Kommentarer

  1. Ja det gør ondt at høre andres udlægninger, når man er en forblindet rewilder (læs svar) hvor i Rune også skriver “Og når nu vi ved, at store dyr kan bidrage til artsmangfoldigheden og levestedernes variation”
    Den variation i Molsbjerge forsvinder år for år. I 2016 var kæmpe arealer ikke fyldt med kun bregner, kun gyvler som de er nu. Giftige planter for de store græssere.
    Men han nævner jo også død og kaos – hvilket er grunden til at såkaldte gæster ( og daglige tidligere brugere) kan risikere at få ødelagt deres dag/liv når de opdager det totale svigt af indhegnede dyr der sulter eller ligger døde eller at der står en flok mennesker og nedskyder dyrene. Det er sgu ikke den naturoplevelse man ønsker for sine børnebørn eller en selv.
    Rewilding skal og må omtænkes og regeringen skal ud af kløerne på folk som Ejrnæs, Rune og Morten DD mfl

  2. Klaus Flemløse

    Rune Englebreth Larsen citater

    ”Alligevel er det også for let at afvise kritikken af al denne sult og død med et skuldertræk – man kan næppe forvente, at en uforberedt offentlighed umiddelbart forstår et større indhegnet areal med hundredvis af sultne og døde dyr som »natur, der går sin gang«. Ser vi bort fra de mest hysteriske dyrevelfærds-protester, der ikke skelner mellem forholdene for vilde dyr og tamdyr, er den kunstige (men nødvendige) indskrænkning af dyrenes bevægelighed en problemstilling, der skal analyseres og adresseres grundigt. På den ene side fordi dyrene er afskåret fra at søge føde og ly andre steder, på den anden fordi beskuerne i vid udstrækning er helt uforberedte på synet.”

    https://www.naturzonen.dk/oostvaardersplassen

  3. Dorthe Lerfeldt

    Helt enig med René Rasmussen og Wendie. Rune og hans rewildere elsker ikke naturen,dyrene, insekterne og planterne for deres egen skyld, det er bare noget de kan studere og tage fine billeder af. REL´s viden om heste og kvæg, er ham inderligt ligegyldig, de er kun et middel til, at opnå det han vil have.
    Der er masser af liv og insekter i “kedelige” fyrtræsplantager, hvis man ellers gider at se efter. Mange af skovens rigtige vilde dyr, søger ly og fred der, og på varme sommerdage, finder mange dyr kølighed der.
    Vi, klima og skovens rigtige beboere, har brug for skoven og de “ikke hjemmehørende” træer, hvor der også er rigtig meget biodiversitet, bare ikke den REL vil have på sine billeder. De træer har flere formål, som at stoppe sandfygning, som gjorde det umuligt, at bo og dyrke noget ved vestkysten, redetræer for rovfugle, de er med til at DK. har EU´s største bestand af Røde Glenter, andre ørne, og flere fuglearter, men de passer ikke i REL´s linse. Træerne er også med til, at opsuge co2 fra luften, samle regnskyer, som opretholder vores grundvandsbeholdning, renser vandet der siver ned til grundvandet, gør at jorden ikke udtørrer og bliver en tør ørken, erstatter klimatunge materialer i bygge branchen, træ til møbler mm.
    Se dig om i dit hjem, og se hvor meget du har, der er lavet af træ…. ParPir, pap, møbler, døre, paneler, skærebræt osv….
    Savværkerne mangler træ nu, og bliver nødt til, at importere træ fra andre lande, med lang klimatung transport. Mange danskere gruer for den kommende vinter, fordi træpiller til deres fyr er en stor mangelvare nu, og meget dyrt, fjernvarmeværker mangler flis. Samtidigt har REL. og hans rewildingvenner fået fældet en masse træ, der bare skal ligge og rådne i urørt skov, på trods af, at flere forskningresultater viser, at urørt skov IKKE øger biodiversitet.
    Skovbrugsuddannede har lært at dyrke skoven natunært, og det øger skovareal, biodiversiteten, som er i fremgang i de skove, som REL og hans venner vil indhegne, og sætte slettedyr/avlede husdyr ind i, og overlade dem til deres egen skæbne, uden foder, selvom de har ædt alt hvad ædes kan, som er grusom og unaturlig og helt uden evidens for, at kunne øge biodiversiteten. Det svarer til at sætte en flok puddelhunde og bassethunde bag hegn i skoven, og overlade dem til sig selv.
    REL skriver så smukt, om græssere der bliver sat fri (bag hegn!) og kan udleve deres frie adfærd, og dø af alderdom… Alderdom er noget rewildhusdyr ikke opnår, da de dør i deres pure ungdom, fordi de er avlet igennem 9000 år til et liv sammen med mennesker, og deres “vilde dyr”egenskaber er avlet ud af dem for flere tusind år siden. Gennemsnitsalderen i rewilding er på sølle 3-5 år, hvor de i privateje med rigtig pasning, nemt bliver 25-30 år. De dyr der opnår 5-6 år, er stærke handyr, men de bukker også hurtigt under, af forgiftning, organer ødelagt af sult, fejlernæring, og parasitter der sprænger deres maver/tarme. Hundyrene dør først, f.eks af for tidlig drægtighed, før deres krop er udviklet nok til, at kunne sætte et afkom til verden. Det svarer til, at børn skal føde børn. Pga. at det er avlede husdyr, kommer hundyr alt for tidligt i deres første brunst, og bliver de drægtige er det en dødsdom for dem og deres afkom. Mols lab. mistede 3 unge kvier på den bekostning i 2021, og hvor mange alt for unge hopper, vides ikke, men der er ikke mange hoppeplage tilbage. Føl skal ikke føde føl, kalve skal ikke føde kalve, for deres kroppe er ikke udviklet nok til det.
    REL henviser gang på gang til det kedelige liv husdyr lever under i privateje, men han kender ikke virkeligheden, han beskriver husdyrenes liv i privateje som det var for længe siden, ikke som det er i dag, hvor mange husdyr lever i løsdrift, ikke står bundet i en stald, eller er i boks hele dagen, og hvor der er meget fokus på dyrenes velfærd. Men det er en af rewildernes retoriske kneb, og dem har de et par stykker af, som folk, der ikke har kendskab til husdyrene, desværre tror på.
    Mange husdyr i privat eje, udlever deres naturlige adfærd. Hopper (hunheste) går med en hingst (hanhest) i en flok, køer går med en floktyr, får føl/kalve som de selv passer til de er næsten kønsmodne, da træder ejer til, og fjerner dem, ligesom i naturen hvor dyrene jager deres afkom langt væk, når de når den alder, men det kan de ikke pga. hegn, derfor er de afhængig af, at mennesker træder til. Til forskel på rewildingdyr, får privetejede dyr rigtig og nok føde, dyrlæge ved behov, parasitbehandling, hov/klovbehandling mm. og er beskyttet af dyrevelfærdsloven, hvad rewilddyrene IKKE er pga. L229.
    Hvis rewilddyrene havde det godt, ville REL og hans rewildvenner ikke have brug for L229, som er en lempelse i dyrevelfærdsloven, som gør, at de ikke kan drages til ansvar for den planlagte grove vanrøgt de udsætter husdyrene for. Desværre har vi en regering, miljøminister og støttepartier, der er faldet for REL´s smukke maleri, Ejrnæs´s manipulerede rødliste, hvor de tal der viser, at biodiversiteten er i fremgang i naturnærdrevne skovbrugsskove, blev taget ud. Men de er nu langt om længe frigivet af AU.
    Ergo er nnp og rewilding godkendt på et helt forkert grundlag.
    Rewilderne bruger også tit det retoriske kneb med, at produktionsdyr har det slemt, men som Renè siger i en anden artikel,: Det er som at sige, “der dør mange i arbejdsulykker, men det er ok, for der er flere der dør i trafikken”. At svineproduktionen er værre, retfærdiggør ikke vanrøgten af rewilddyr.
    Og så er vi ikke engang begyndt at tale om adgangen til vores skove. Loven siger, at vi IKKE må forhindres i adgangen til vores skove. Det har så medført, at der er lagt færiste, som kørestolsbrugere ikke kan køre på, låger som kørestolsbrugere ikke kan åbne, (små dyr falder i ristene og kan ikke komme op igen), altså er kørestolsbruger forhindret i at få adgang.
    Adgangen i indhegningen med uhåndterede husdyr er ret farligt, selvom miljøminister Wermelin påstår noget andet, og desværre er der sket mange uheld og dødsfald fordi folk har troet på hende.
    For ikke så længe siden, havde det nær kostet børnelig også, da 2 pædagoger sad og spiste frokost med en gruppe børn, i en indhegning, da en ko pludselig angreb. De slap med livet i behold, denne gang, men den ene pædagog er så traumatiseret af hændelsen, at hun ikke kan arbejde som pædagog mere. Tør du, at sætte dine børns liv, bedstemors, din kærestes, ægtefælles, dit eget liv på spil ved at bevæge jer ind i sådan en indhegning? Ikke engang lanmanden går ind til kvæget uden han hurtigt kan komme ud, har en elstav med, for kvæg kan meget hurtigt angribe, og han har respekt for dem.
    Er det rimeligt, at det skal være med livet som indsats, at gå en tur i skoven? Hvis du bruger skovens MTB baner, risikerer du, at stå ansigt til ansigt med en hest, ko eller tyr, om næste hjørne… Kan du cykle 50-60 km i timen og slippe fra dem?
    Nogen har redet livet ved at kunne kravle op i et træ, men kan du det med bedstmor på ryggen?
    Enhedslisten vil have halveret landmandens dyrhold med 50%. Dyr der bliver passet til punkt og prikke, og giver landmanden fortjeneste, skattekroner, og dyrene er velegnet til menneskeføde. Dyrene i rewilding er IKKE egnet til føde, nogen er endda i så ussel tilstand og organer så fulde af gift, tarme så fulde af parasitter, at de ikke engang kan bruges til rovdyrføde, så ville det ikke være bedre, og mere logisk, at forbyde rewilddyr? De vil i antal overstige landbrugets dyrehold, og afgiver mere co2, end landmandens dyr, der får føde der gør, at de ikke afgiver så meget co2. Hvad vil du vælge?: REL´s rewilding, der kun er til skade for natur,dyr, klima og økonomi eller skovtur uden livet som indsats, uden dyr der lider grusom vanrøgt, ikke hjemmehørende træ der giver læ for sandfygning, skovens naturligt vilde dyr, træ til dine møbler, flis til fjernvarmen, træpiller til dit fyr, mere skov, bedre klima og en god bøf på tallerkenen fra dyr der har haft det godt, og ikke har sultet ? Mit valg er klart det sidste….

Skriv en kommentar