Debatten om CO2-afgifter raser i øjeblikket, og kompleksiteten er så stor, at jeg ikke vil forsøge at kloge mig på den. Men et andet og mere overordnet spørgsmål trænger sig på: Hvad skal landbruget leve af i fremtiden? For mig er det korte svar: Ved at tilføre merværdi til dets produkter og ressourcer
Af Jesper Zeihlund, Direktør & Bestyrelsesformand, Local Food Mind
I dag er det primært mellemhandlere og forarbejdningsindustrien, der høster gevinsten ved at omdanne råvarer til færdigpakkede produkter. For at øge landmændenes indtjening og styrke dansk fødevareproduktion bør flere overveje at forædle deres egne produkter. Mejnerts Mølle og Møn Is er gode eksempler. Mejnerts Mølle sælger for eksempel deres eget mel direkte til forbrugerne. Møn Is producerer is af deres egen mælk og driver en populær isbutik. Ved selv at forædle deres produkter kan landmænd opnå større værditilvækst og skabe stærkere bånd til forbrugerne.
Det er tid til, at flere landmænd følger disse eksempler og tager skridtet mod øget selvforsyning og merværdi. Øget forædling på gårdniveau kan styrke den lokale fødevareproduktion, skabe flere arbejdspladser og mindske vores afhængighed af import.
For at fremme forædling og forarbejdning på gårdniveau bør vi udnytte støtteordninger bedre og målrette dem mod initiativer, hvor landmænd samarbejder om forarbejdningsanlæg. Desuden kunne der oprettes fonde, som tilbyder lån og investeringer til projekter, der styrker den lokale fødevareproduktion. Inspiration kan hentes fra andelsbevægelsen og succeshistorier som Mejnerts Mølle og Møn Is, samt samarbejdet mellem Gram Slot og Rema 1000.
En decentralisering af fødevareproduktionen styrker ikke kun landmændenes indtjening. Det skaber også et mere bæredygtigt landdistrikt ved at skabe arbejdspladser, der bidrager til at bremse fraflytningen, styrker fødevaresikkerheden, fordi vi bliver mindre afhængige af import og reducerer miljøpåvirkningen.
Ligesom i Italien, hvor mælk flere steder udelukkende forarbejdes til ost på gården, kan vi i Danmark udvikle nye, lokale fødevarer og skabe en stærkere fødevarekultur. Hvis vi skal fremme denne form for stedbunden forædling, må vi også begynde at »opfinde« kulinarisk interessante produkter – et område med stort forbedringspotentiale i Danmark. Vi er dygtige til effektivitet, men knap så gode til innovation sammenlignet med Sydeuropa.
For at skabe endnu større værdi kan landmændene udnytte oplevelsesøkonomien. Ved at tilbyde aktiviteter som gårdbutikker, smagninger og workshops kan de tiltrække flere besøgende og øge deres indtjening. Eksempler som Møn Is og Rokkedyssegård viser, at landbrug kan være både produktion og destination. For at lykkes kræver det nye samarbejder med eksperter inden for turisme, gastronomi og marketing. I stedet for at fokusere på globale markeder bør vi styrke de lokale og regionale fødevarekæder. På den måde kan vi skabe en mere bæredygtig og spændende fødevareproduktion, der tiltrækker både turister og lokale forbrugere.
Det er for nyeligt gået op for mig, at være veganer ikke lader sig gøre sådan lige .. fordi jeg tog det for givet, at udgangs-produktet selvfølgelig ville være økologisk. Det var naivt af mig, for det er det ikke.
Alt det meget frugt der er på hylderne er da dejligt .. ind til det viser sig, at ingen af de (få) økologiske er produceret i Danmark. Så, tak til Italien, Sydamerika og Australien.
Doo .. en vegansk (fermenteret?) brie som smager af brie! Sådan én får jeg osse rådt til næste jul. Som veganer har jeg længe håbet på, at nye fermenterede produkter ville hjælpe med at få mad_med_kødsmag tilbage på bordet. Det bliver nok næste generation der får glæde af det. Jeg tænker at det fermenterede .. ud over velsmagen og klima-venligheden .. kan betragtes som probiotika og styrke mikrobiomet og dermed helbredet – til 180 graders forskel på den gennemsnitlige livsstil der gør Novo Nordisk til det helt store hit.
Sådan kan man tænke så meget ..
For et års tid siden .. da den grønne omstilling var in .. manglede det ikke på de handlendes gode hensigter. Jeg må have sat mine forventninger for højt, for mange af de nye produkter forsvandt igen. Det var nok forventeligt .. man bliver ikke vegetar uden at insistere på det, så kundegrundlaget var der heller ikke dengang.
Pas på, at de små lokale ikke bliver for store. Den pæne præsentation af Gram Slot’s produkter/varemærke giver udslag på mit bullshit-barometer .. uanset om jeg vil det eller ej. Jeg var rigtig glad for de svenske veganske produkter .. indtil jeg opdagede, at deres varemærker var overtaget af Nestlé. Ikke at de små varemærkerne gør stor stads af forholdet. Jeg mener .. når det bliver for stort bliver det for stift.
‘The Guardian’ hævder, at det nu ikke er muligt at skabe sig en diæt uden PFAS. PFAS’erne nåede ikke helt ind i bevidstheden før det var for sent. Og de forsvinder ikke igen. Misforstå mig ikke: jeg håber på, at den snehvide skum jeg kan harke op af halsen er evighedskemikalier. Jeg spytter det ud og ræsonerer, at lungerne kan være det eneste sted på kroppen, hvor stofferne kan akkumulere (ligesom havets overflade akkumulerer de overflade-aktive stoffer som skum). Det giver mening men er bare mere af mine ufunderede spekulationer som jeg burde holde for mig selv.