Omkring 30 vandværker i Silkeborg Kommune er gået sammen om at beskytte grundvandet. Foto: Silkeborg Forsyning

Gennem et samarbejde mellem omkring 30 vandværker og Silkeborg Kommune skal omkring 1.770 hektar landbrugsjord beskyttes mod sprøjtegifte med grundvandsparker, så også vores børn og børnebørn kan få rent drikkevand i hanerne

Vandets Dag 2024: Målsætningen er klar. Grundvandet skal sikres, så også de næste generationer i Silkeborg Kommune kan nyde godt af vores gode, bløde drikkevand.

Og midlet er også klart defineret: I store områder af Silkeborg Kommune, svarende til næsten 2.500 fodboldbaner, skal det være helt slut med brug af sprøjtegifte og andre aktiviteter, der kan forurene grundvandet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Silkeborg Forsyning den 22. marts 2024.

Beskyttelsen skal ske gennem et nyt samarbejde mellem vandværkerne i foreningen Silkeborg Grundvandssamarbejde – der blev stiftet i vinteren 2023 – og Silkeborg Kommune.

I spidsen for det arbejde er to ægte vandmænd. Kim Winther, formand for Fårvang Vandværk og Bo Frølund, vandchef i Silkeborg Forsyning. Bo Frølund og Kim Winther er henholdsvis formand og næstformand for Grundvandssamarbejdet.

De mener begge, at det nye initiativ kan få en stor betydning for at sikre det rene drikkevand.

“Med udgangspunkt i de 1.770 hektar og ud fra tidligere kompensationssager anslår Silkeborg Kommune, at erstatningen til landmændene kan beløbe sig til næsten 200 millioner kroner”

Bo Frølund pointerer, at det er vigtigt, at parterne handler hurtigt og resolut:

”Grundvandet er under pres i hele landet – også i Silkeborg Kommune. Vi risikerer forurenet drikkevand, der overskrider grænseværdierne for fx sprøjtegifte, hvis vi ikke gør meget mere, end vi gør i dag. Så vi har besluttet at beskytte nogle sårbare grundvandsdannende områder, hvor det er slut med sprøjtegifte. Jeg tænker på områderne som grundvandsparker, der skal fungere som et værn for grundvandet mod sprøjtegifte,” siger han.

De beskyttede områder er pt. anslået til at have en størrelse på 1.770 hektar, hvilket svarer til næsten 2.500 fodboldbaner.

Kim Winther fra Fårvang Vandværk glæder sig over, at arbejdet nu endelig kommer i gang og siger:

”Jeg håber, vi kan skabe nogle store områder, hvor der kommer fokus på bæredygtighed. Det er på høje tid, at vi får bremset brugen af de her giftstoffer.” 

Grundvandssamarbejdet realiserer kommunens indsatsplaner

Grundvandssamarbejdet er en del af udmøntningen af Silkeborg Kommunens såkaldte indsatsplaner, der er politisk besluttede planer for, hvordan grundvandet i kommunen skal beskyttes.

Situationens alvor afspejles i den hast, hvormed der konstateres giftrester i drikkevandsboringerne. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Indsatsplanerne beskriver, hvilke områder, der fremover skal udgøre de nye områder, hvor grundvandet skal beskyttes. I alt drejer det sig pt. anslået om 1.770 hektar i tre områder udenom Silkeborg by kaldet Øst, Syd og Nord. Områderne er nøje udpeget ud fra, hvor der er vigtige grundvandsreserver.

Indsatsplanerne for Syd og Øst er politisk behandlet og godkendt, mens indsatsplanen for Nord kommer for byrådet i maj. Dermed kan hektar-tallet på 1.770 også ændre sig.

Silkeborg Kommunes Team Grundvand oplyser, at indsatsplanerne er dynamiske, og alle variabler kan ændre sig. Det vil sige, at både størrelsen på de beskyttede arealer, antallet af berørte grundejere og dermed også prisen på den samlede kompensationen ikke ligger fast og løbende kan udvikle sig over de næste år.

De første områder syd for Silkeborg bliver prioriteret, når Indsatsplan Nord er politisk godkendt. Derefter skal Silkeborg Kommune i dialog med lodsejerne. I første omgang går man i dialog om frivillige aftaler, men i sidste ende kan der komme et påbud om ikke at bruge sprøjtegifte.

Hele planen er beskrevet på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Kompensation til grundejere hentes fra vandtaksterne

En række landmænd og andre lodsejere skal derfor kompenseres for, at de ikke længere kan bruge deres jord som tidligere. Det medfører en udgift, som fremover bliver lagt på prisen på vandet. Og her kommer Grundvandssamarbejdet ind i billedet. Det er nemlig vandværkerne, der via deres takster skal finansiere indsatsen.

Hvad det præcis kommer til at koste, er det for tidligt at sige. Det er Silkeborg Kommune, der skal fastsætte størrelsen for kompensationen for de forskellige typer af jordbrug, der ligger i de nye, beskyttede områder. Så konsekvensen for vandkunderne er stadig ukendt.

Med udgangspunkt i de 1.770 hektar og ud fra tidligere kompensationssager anslår Silkeborg Kommune, at erstatningen kan beløbe sig til næsten 200 millioner kroner.

Hvad det betyder for den enkelte vandkunde er ikke afgjort endnu. Og det afhænger fx af over hvor lang tid beløbet skal betales af.

I et eksempel med en familie med tre børn med et årligt vandforbrug på 170 m3 vil prisen stige med minimum 85 kroner om året og maksimalt med 340 kroner om året. Men det er ikke besluttet endnu.

Poster fra FN-kampagnen for rent vand

En grundlæggende præmis i Grundvandssamarbejdet er den fælles finansiering af grundvandsbeskyttelsen på tværs af alle vandværkerne. Den vil betyde, at ingen vandværker bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt økonomisk, og alle vandforbrugere bidrager solidarisk og ligeligt til beskyttelsen af den fremtidige drikkevandsressource.

Men selvom prisen på vand stiger, så mener Bo Frølund, at det er nødvendigt. Det er i hans øjne en forsikring, vi betaler for vores børns og børnebørns skyld.

”Ja, vandprisen stiger, så vi kan passe på det grundvand, som vores børn og børnebørn skal drikke. Det gode ved Grundvandssamarbejdet er, at vi gør det solidarisk på tværs af alle vandværker i kommunen. Kun ved at vi gør det sammen, kan vi gøre en forskel,” siger han og pointerer, at det også vil koste forbrugerne penge, hvis vandet engang i fremtiden i stedet skal renses.

Også Kim Winther har en pointe om prisen:

”Hvis en vandboring må lukkes på grund af forurening, så kan det koste millioner at få lavet en ny eller få vand fra boringer længere væk. Så bliver det først dyrt for forbrugerne,” siger han.

Der er ingen deadline for indsatsplanerne, og for hvornår grundvandsparkerne er etablerede, men arbejdet for grundvandsbeskyttelsen begynder i år.

Faktaboks: Sådan skal grundvandet beskyttes

Silkeborg Kommunes politisk besluttede indsatsplaner lægger rammerne om aktiviteterne for beskyttelsen af grundvandet.

  • Et vigtigt initiativ i indsatsplanerne er Grundvandssamarbejdet, der er et samarbejde mellem alle omkring 30 vandværker i kommunen, der solidarisk forpligter sig til at finansiere indsatsen.
  • I sårbare grundvandsdannende områder på anslået 1.770 hektar bliver der indført et totalt stop for brug af sprøjtegifte.
  • Finansieringen fra vandværkerne skal bruges til kompensationer til de grundejere, der ikke længere skal bruge sprøjtegifte på deres grund.
  • Område Syd og Øst er politisk godkendt, mens område Nord skal behandles af byrådet i løbet af maj.
  • Den 22. marts er international Vandets Dag. Silkeborg Forsyning slår dørene op til Hvinningdal vandværk, hvor alle er velkomne. 
  • I år fylder Hvinningdal vandværk rundt. I 50 år har værket leveret drikkevand til kommunens borgere.

Bannerbillede: Det rene vand. Foto: DANVA

Visited 52 times, 25 visit(s) today

Kommentarer

  1. alanphippslivecom

    Forureneren betaler???

  2. Jan Stampe Nielsen

    “Forbrugeren betaler” er den nuværende bonderegerings slogan på talerstolene og måske noget de selv griner af i de skumle baglokaler nær de mange millioner i tvangsudskrevet partistøtte skal tælles.
    Og så er det katastrofalt. at vi er nået dertil, at vi skal betale en lille gruppe mennesker som er totalt ligeglade drikkevand, havvand og miljø for ikke at forurene endnu mere. En omvendt verden og Galematis som nok kun forstås af en meget lille gruppe personer på Christiansborg som ikke vil, og især ikke kan se helheder. De burde skamme sig – hvis de ellers ved det ord betyder.

  3. per bennicke

    per bennicke
    Grafen i artiklen er interessant, idet allerede i 70erne oplevede vi det samme: en katastrofal stigning af giftstoffer og andet (colibakterier etc), således, at omkr. 70 % af alle boringer blev lukkede – alt ansvarligt for dette- stort set fra landbruget.

  4. Nora Tams,

    Det er besynderligt at landbrugere er de eneste der -frit og kvit kan forurene vores fælles grundvand –

  5. Dorthe Eichler Lerfeldt

    Den bedste måde at rense og holde grundvand rent, er stop for pesticider og plant skov. Skovens rodnet er forbundet, og renser grundvand. Derfor er det så tudetosset at fælde så meget af den nuværende skov.

  6. Jørn From

    “En række landmænd og andre lodsejere skal derfor kompenseres for, at de ikke længere kan bruge deres jord som tidligere”.
    Hvad om forbrugerne blev kompenseret for at de ikke længere kan bruge deres vandboringer som hidtil.
    En gang hængte man personer der forgiftede vandet, nu betaler man 200 millioner i beskyttelsespenge.

  7. Kurt Wissendorf Møller

    Vi har det landbrug, vi fortjener…
    Vi er blevet gidsler i et spil, hvor et erhverv som helhed bliver undtaget fra fællesskabsnormerne, hvor gensidig beskyttelse underlægges en lille gruppes vilje.

Skriv en kommentar