Skal landbruget have vetoret mod bedre dyrevelfærd?


“Det kan blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse skriver 26. marts 2019:

Torsdag d. 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat.

Det er regeringens ambition, at den nye dyrevelfærdslov skal erstatte den nuværende dyreværnslov, samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, fx Hundeloven, Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr.

Men det forslag, som regeringen har fremsat, vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation:

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus og en helt særlig vetoret til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det kan med andre ord blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Det mener Dyrenes Beskyttelse.

Formålsløs dyrevelfærdslov

Derudover ærgrer det Dyrenes Beskyttelse, at man ikke har benyttet lejligheden til at udarbejde en tidssvarende dyrevelfærdslov, som afspejler det moderne samfund, hvor dyrevelfærd i høj grad handler om dyrenes naturlige behov.

”Vi er meget forundrede over, at det ikke er lykkedes at formulere, hvorfor man i det hele taget skal have en dyrevelfærdslov – og hvor man egentlig vil hen med den. Man har ganske enkelt ikke formået at lave en tidssvarende formålsparagraf, der tager udgangspunkt i dyr som andet end noget, der skal beskyttes mod overgreb. Dyr har andre behov for at leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd,” siger Britta Riis og påpeger, at der netop nu er en oplagt anledning til at formulere et ambitiøs og visionært formål.

”Danmark bør som minimum komme op på samme niveau, som vores nabolande, og få en dyrevelfærdslov, hvis primære formål er at sikre dyrebeskyttelse samt fremme god dyrevelfærd og respekten for dyr. Formålsparagraffen kommer til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Det nuværende udkast bør omformuleres,” siger Britta Riis.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.