Skarven bekæmper invasiv fisk

skarv_rede

Udbuddet af føde i ynglesæsonen spiller en stor rolle for, hvor skarverne vælger at yngle, og for deres chancer for at yngle med succes. Eksempelvis er det meget sandsynligt, at den fremgang, som har fundet sted i det sydøstlige Danmark, hænger sammen med en markant fremgang i bestanden af fiskearten sortmundet kutling (Neogobius melanostomus).

Det fremgår af den årlige rapportering “Danmarks ynglebestand af skarver 2016” fra DCE.

En procent flere skarver

I 2016 var der 31.682 par ynglende skarver i Danmark. Det var 324 flere par end i 2015, hvilket svarer til en fremgang på 1 procent. I 2016 var antallet af ynglende skarver således stort set uændret i forhold til 2015. Årene 1993-2006 var karakteriseret ved en stabil ynglebestand på omkring 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. I 2014 steg yngleantallet med 5.900 par, men siden da har antallet været næsten uforandret.

Skarvens nye favoritføde, sortmundet kutling, er en invasiv art, der de seneste 10 år har spredt sig talrigt i det sydøstlige Danmark og andre steder. Lokale fiskere beretter også om en talstærk forekomst af arten, og i flere sydøstdanske skarvkolonier tyder indholdet af skarvernes ’skrækgylp’ på, at sortmundet kutling udgør hovedbestanddelen af skarvernes føde.

skarv_flyvende

I rapporten præsenteres resultaterne af den optælling af skarvreder, som fandt sted i de danske skarvkolonier i foråret 2016. Som det var tilfældet i 2015 er antallet af ynglende skarver i 2016 gået tilbage i de centrale regioner, mens der har været fremgang i det vestlige Jylland og i det sydøstlige Danmark. I 2016 var tilbagegangen i det sydvestlige Kattegat på 12 procent (svarende til 580 par), i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav var tilbagegangen på 17 procent (594 par), og i det nordlige Sjælland var der en tilbagegang på 14 procent (734 par). I det nordlige Kattegat var yngleantallet stort set uændret i forhold til 2015 med en tilbagegang på 0,6 procent. Der var fremgang i de øvrige tre regioner.

Skarv_blaaÆg_edit

Tusindvis af skarvreder ødelægges hvert år med myndighedernes velsignelse. Det sker især ved at oversprøjte æggene med en olieagtig substans, der kvæler fostrene.

Går frem i Smålandsfarvandet

Den største procentuelle og absolutte fremgang var på 20 procent (1.681 par) og fandt sted i Smålandsfarvandet. I de vestjyske fjorde var der en fremgang på 14 procent (svarende til 267 par), og i Limfjorden var der en fremgang på 11 procent (312 par).

I 2016 ynglede der skarver på 83 lokaliteter, hvilket er det hidtil største antal. Tidligere års tendens til tilbagegang i de største kolonier fortsatte ikke i 2015 og 2016. Især i den sydøstlige del af landet er flere af de store kolonier vokset i de seneste år. Den største koloni i 2016 var Stavns Fjord med 2.155 reder.

Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) foretog forvaltende tiltag i 10 kolonier i 2016, og gav i yderligere ni tilfælde private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag. I de 19 kolonier, hvor indgreb fandt sted, blev i alt 4.668 reder berørt af tiltagene. Det svarer til 15 procent af alle rederne i landet. Det samlede antal regulerede reder var i 2016 større end i årene 2010-2015, men lavere end i perioden 2003-2009, hvor 4.800-7.200 reder årligt blev udsat for regulerende tiltag. For hovedparten af rederne (92 procent) bestod indgrebet i, at æggene blev olieret.

Tiltagene udført af private lodsejere omfattede bortskydning (107 skarver nedlagt), fjernelse af reder (165 reder), fjernelse af unger (i 12 reder), fjernelse af æg (i 100 reder) og oliering (æggene i 481 reder).

thomas_h_hansen_036.cr2 SUND OG BÆLT i Kerteminde er meget interesseret i Thomas Hansens kutlinger. -

Sortmundet Kutling er ikke nogen stor fisk.

 

Fakta om skarvens nye favoritføde

Sortmundet kutling er hjemhørende i Sortehavet og det Kaspiske Hav, og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand i skibe. Den blev observeret i Østersøen første gang i 1990 i Gdansk-bugten i Polen, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele den sydlige østersøkyst.

Først i 2008 blev sortmundet kutling fanget i dansk farvand, men på blot to år eksploderede antallet. Tonsvis af Sortmundet kutling gik i nettet under åle- og rejefiskeri ved Guldborgsund og Sydsjælland i 2010. Samme år kom også de første danske observation af sortmundet kutling i ferskvand, i Sørup Å på Falster. Fra 2009 til 2010 blev der observeret massiv vækst i forekomsten af sortmundet kutling i danske farvande.

Ifølge Naturstyrelsen vides det endnu ikke hvad konsekvensen vil være på sigt, men det er særdeles sandsynligt at en så voldsom vækst i bestanden af en introduceret art, vil få stor økologisk betydning. Blandt de tænkelige økologiske konsekvenser er negativ indvirkning på hjemhørende bestande af bl.a. skrubber, ål og rejer i Østersøen, samt ørredbestande i de danske åer.

Spis dem!

Sortmundet kutling er næsten umulig at bekæmpe, da fisk konstant flytter på sig, og det vil være svært at indrette fangstmetoder, der kun indfanger sortmundet kutling. Til gengæld smager den godt, så én måde at komme den sortmundede kutling til livs er at sætte den på menukortet. Du kan være med til at øge efterspørgslen på sortmundet kutling ved at spørge efter den hos din fiskehandler.

Opskrift på stegt sortmundet kutling

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.