Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.
Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.
Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger.
Fænomenet er blevet kaldt lystmord, jeg kan ikke lide ordet, men prøv at læs videre og se om I kan finde et bedre ord, og en løsning vi kan leve med for den aktivitet, hvor der i rugemaskiner eller under indfangne fasanhøner årligt udruges ca 1 mill fasaner og 500.000 ællinger, der sammen med et ukendt antal importerede ungfugle udsættes til jagt.
Fuglene koster ca. 60 kr., når de udsættes. Det koster ca 300 kr. at skyde én. En stor del bliver så sønderskudte at de kasseres, resten afhændes for knap 10 kr. pr stk til vildthandleren. Hen over vinteren kan vildtfuglene købes som discounttilbud i supermarkederne, f.eks. 3 stk for 100 kr.
Byttet, jagtens egentlige formål, dækker end ikke udgifterne til de 3-5 patroner der bruges pr. nedlagt fugl.
Det er følgelig let at se, at jagt på skydefugle er et foretagende, hvor man kommercialiserer folks (mest mænds) lyst til at skyde fugle.
Men hvad er der galt med det?
Erhvervet har været meget imødekommende, og har udfaset de mere dyreværnsmæssigt uacceptable opdrætsformer, og skydefugle opdrættes i dag (i alle tilfælde i DK) under mere rimelige forhold end lørdagskyllingen.
Fuglene, der skal udsættes mindst en måned før jagtsæsonen begynder, fodres intenst, også for at sikre at de ikke drifter væk fra udsætningsstedet og evt over til naboejendommens jagter.
Indtil de bliver skudt har de et nogenlunde naturligt liv. Dødsforløbet ved skud eller efter anskydning omfatter i alle tilfælde ikke den lange transport, der ender med at lørdagskyllingen hængende i benene bliver guillotineret.
Nej det værste ved skydefuglene er hykleriet og de indirekte skader.
I de Jagtetiske Regler står at jagten skal have et formål, og at jagt skal foregå på naturens naturlige overskud. Hvis blot man indrømmede, at det er en fritidsfornøjelse, der bedst kan sammenlignes med put and take fiskeri, eller jagt på udsatte løver (dåseløver) som enhver jæger med respekt for sig selv tager afstand fra, kunne man prøve at forholde sig til ulemperne.
Dog først efter at have afviklet det tilsvarende hykleri i de grønne organisationer, der alle har afvikling af skydefugle på programmet. Hvis de åbent erkendte – at jagten på de udsatte fugle er så vigtigt et økonomisk element for landbrugs- og jagt erhvervet, at det er urealistisk at få det stoppet, og at det etiske slag i realiteten er tabt når man som nu accepterer en vis udsætning – ville det give basis for at diskutere de skadelige virkninger af udsætningen.
Fuglene udrydder de fleste smådyr, hvor de udsættes; men da de fodres intensivt, er denne påvirkning i nogle efterårsmåneder omend bastant så dog kun lokal, og i øvrigt nok næsten uafhængig af hvor mange man sætter ud.
Værre er det med fodringen, hvor spildt foder giver muligheder for opformering af gnavere og næringsbelastning af søerne. Når gnaverne efterfølgende bekæmpes ender rottegiften erfaringsmæssigt i rovdyr og- fugle samt ugler.
Det bør kræves, at der fodres på en sådan måde, at foderet ikke forurener søerne eller ender i rotterne, således at rottebekæmpelse ved udsætningspladserne kan forbydes.
Den største skade er dog på den fauna, der naturligt forholder sig til de mange skydefugle.
Rovfuglene må ikke reguleres; men bestandene er dog signifikant lavere i de distrikter, hvor der udsættes mange fasaner. Rævene må bekæmpes intensivt med fælder næsten året rundt på hele den ejendom, hvor der udsættes fasaner, hermed ryger også en del husmår og ildere, og der anlægges et netværk af kunstige grave, så man systematisk kan bekæmpe ræve på hele ejendommen. Ja selv rævehvalpe må skydes når de leger uden for graven i sommermånederne!!
Jeg tror ingen bryder sig om blot at regulere prædatorer, men jeg kan godt ud fra en økonomisk betragtning forstå den systematiske prædatorkontrol hvad enten den er lovlig eller ej. Der er nemlig loft over hvor mange skydefugle, der må udsættes. Reglerne om max 7 fasaner/ ha og 1 ælling/ 150m2 sø er, bortset fra at de er umulige at kontrollere, sat helt tilfældigt og uden biologisk begrundelse (jeg deltog selv i forhandlingerne).
Hvad om man lempede disse regler?
Hvis man tillod, at der måtte udsættes, hvad man mener er relevant – og her tænker jeg især på fasanudsætningen. Kunne det ekstra overskud da kompensere for det trods alt beskedne antal af udsatte fugle som ræv, duehøg, musvåge og i mindre grad husmår og ilder kan æde i efterårsmånederne, og efter at deres yngelpleje er ovre?
Så kunne man til gengæld kræve at udsætterne administrerer et natursyn, der accepterer områdets naturlige prædatorer. Forpligtelserne til at udvikle områder i form af biotopplaner med naturindhold for skyde- såvel som andre fugle, skal også opretholdes.
Ville udsætningen så løbe af sporet?
Man kunne evt. lade en sådan ordning løbe i en forsøgsperiode. Men jeg tror næppe at udsætningen eskalerer, så stort er markedspotentialet trods alt ikke, og der er betydeligt pres udefra, der sætter grænse for udviklingen af put and take jagt, ikke mindst blandt jægerne, hvor jeg fornemmer, at der er grænser for hvor meget af den slags jagt, der er forståelse for.
Ved fremover at have en lidt mere liberal holdning til put-and-take jagt, sikrer man også at en stor del af de mange jægere ikke søger andre jagtmarker og retter geværerne mod resten af den jagtbare fauna, hvor kun gæs og hjortevildt er i fremgang, medens størsteparten af de andre jagtbare arter nu viser væsentligt lavere jagtudbytte end for 40 år siden.
Hermed er forslaget videregivet.
