Med stor beklagelse har Randers Sportsfisker Klub (RSK) besluttet at aflyse den årlige aborrekonkurrence, som ellers har været en fast tradition i over 50 år ved Gudenåen og Randers Fjord. Årsag? Skarven har ædt alle fiskene, siger de
Den mest markante årsag til aborrens forsvinden skal være den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Ifølge forskningen fra DTU Aqua er det kombinationen af den store mængde skarver og den heraf faldende bestand af byttefisk, der har skabt den nuværende situation. Det skriver Randers Sportsfisker Klub (RSK) i en pressemeddelelse 1. juli i år.
I over 50 år har man kunne beundre den gode stamme af aborrer, som der fandtes i området. Det var en særlig bestand af brakvandsaborrer, der bliver klækket oppe i Gudenåen og vandrer ud i inderfjorden og tager for sig af de mange fødeemner og af og til stikker snuden op i Gudenåen igen. Fiskene vokser hurtigt og bliver større end de aborrer, der bliver i ferskvand.
Desværre er de gode tider forbi.
RSK har i de senere år observeret et markant fald i både antallet og størrelsen af aborrer til konkurrencen. Faktisk har RSK de sidste to år ikke engang kunnet uddele halvdelen af de 13 præmier på grund af mangel på fangster. Lokale fiskere rapporterer da også om en total mangel på store aborrer, og det afspejler sig nu tydeligt, hvor lystfiskere næsten er helt fraværende langs havnekajen og åen.
Skarven har ædt alle aborrer
Ifølge pressemeddelelsen er den mest markante årsag til aborrens forsvinden den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Imidlertid har skarv-bestanden været faldende siden den toppede i år 2000 med omkring 40.000 par på landsplan, og i 2023 var den reduceret til 30.767 par, hvilket er en nedgang på 20 pct. Redaktionen har derfor sendt RSK-formand Jan Hyllested to spørgsmål:
- Skarven udnævnes til at være årsagen til aborrens tilbagegang i Gudenåen – hvilken forskningsbaseret evidens har I for den påstand? Os bekendt er bestanden af skarver faktisk i tilbagegang?
- Du nævner overhovedet ikke udledninger af næringsstoffer fra landbruget som en årsag til det forringede vandmiljø i Gudenåen – mener I, at landbruget ingen rolle spiller?
Ser bort fra landbrugets udledninger
Jan Hyllested svarede pr. mail 25. juli. Med hensyn til skarvproblematikken skrev han blandt andet disse ord:
”Allerede i 2014, udgav DTU Aqua en samle-rapport om skarvprædation på ferskvandsfisk. Her blev det konkluderet at: ” Den viden, der eksisterer nu, tyder på, at de skarver, der optræder i Danmark, udøver en prædation, der virker begrænsende på størrelsen af flere fiskebestande, især i ferskvand. Omfanget af påvirkningerne i de ferske vande om vinteren afhænger formodentlig i høj grad af tilgængeligheden af føde i de kystnære områder. Det kan ikke udelukkes, at skarvernes prædation resulterer i tab af biodiversitet, fordi arternes bestande bliver for små til at sikre reproduktionen.
Med hensyn til landbrugets næringsstoffer lød svaret:
”Vi har bevidst udeladt at omtale landbrugets alt for store udledninger af næringsstoffer, og det har vi gjort af to grunde. Dels fordi det kan være svært at bevise, at det er næringsstoffernes skyld, at aborren er gået tilbage, og dels fordi vi ikke vil “forplumre” vores pressemeddelelse. Vi har således kun udtalt os på baggrund af fakta og undladt at komme med formodninger.”
Pressemeddelelsen fortsætter med at nævne, at RSK erkender behovet for handling både fra sig selv og fra myndighederne for at forbedre situationen. RSK planlægger handling på flere niveauer. Lokalt vil man samarbejde med relevante parter for at opnå tilladelse til skarvforvaltning i området omkring Randers. Denne tilladelse skal implementeres gennem konkrete aftaler med lokale aktører om en effektiv, men skånsom indsats.
Kræver handling nu
Nationalt arbejder RSK via Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF) for bedre forvaltningsmuligheder, og på EU-niveau gennem den Europæiske paraplyorganisation EAA for en fælles forvaltningsplan for skarv.
I pressemeddelelsen hedder det, at ”RSK ønsker, at vores børn og kommende generationer skal kunne opleve glæden ved at fiske aborrer ved åen. Men det kræver handling nu, for i øjeblikket er fiskeriet i området nærmest som at fiske i et “dødt hav.”
Sæler og forurening får skylden ved Bornholm
Et endnu mere drastisk skridt end RSK har Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening taget – efter 141 år som aktiv fiskeriforening valgte man i april i år at nedlægge sig selv.
– Jeg synes, at man har svigtet politisk i forhold til sæler og i forhold til udledning i Østersøen. Man har ikke renset det spildevand, der løber ud i Østersøen, godt nok, udtalte formand Thomas Thomsen til DR P1 ifølge Bornholms Tidende.
Ophøret blev vedtaget den 12. april i år, hvor 30 ud af foreningens 31 medlemmer stemte for at nedlægge foreningen. Ifølge Thomas Thomsen er det nulkvoter på torsk, stigende havtemperaturer og et stort iltsvind i Østersøen, der er årsag til foreningens lukning. Og så sælerne. Skarven derimod nævnes ikke.
Læs også Fokus på skarven i stort projekt, der skal redde Europas ferskvandsfisk
Fiskere og lystfiskere har til alle tider jagtet skarven. Men at nævne forurening fra landbruget i denne forbindelse er no go. Så forplumrer man jo sit forhold til den enkelte bonde, og risikerer at miste fiskeretten langs en given å. Det samme gælder for jægere: kritik af bønder = ingen jagt. På Bornholm nævner fiskerne ikke, at de selv har været med til at udrydde hele fiskestammer i Østersøen. Siden 2018 havde Bornholms og Christiansø Fiskeriforening kontor hos Bornholms Landbrug & Fødevarer, og holdt paradoksalt nok deres aller sidste møde på netop “Kannikegaard”. Men ikke et ord om landbrug til den afsluttende generalforsamling. Død som en sild. Lad skarven være i fred. Der nedskydes omkring 5000 skarver årligt i DK.
Det er vel ikke et spørgsmål om antal af skarver, men i overført betydning hvordan de indgår i en naturlig sammenhæng med balancen i naturen. Noget synes at halte gevaldigt.
Dette er en test.
Havenområdet i Randers huser i vinterhalvåret plus 500 skarv som nyder godt af de forskellige fiskearter, der uden mulighed for skjul skal passere det den smalle flaskehals mellem å og fjord. Der er “spist op” og de store mængder skarv sulter….