Flere studier peger på, at sprøjtegifte øger risikoen for diabetes. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Det skriver diabetesforeningen i en pressemeddelelse, 17. september 2015.

Når en person bliver udsat for sprøjtegifte, stiger risikoen for at udvikle diabetes med 61 procent. Det gælder alle former for sprøjtegifte – og det gælder alle former for diabetes.

EASDDet viser et studie, der netop er blevet fremlagt på den store diabeteskonference EASD (European Association for the Study of Diabetes), som i disse dage foregår i Stockholm.

Forskere bag studiet kommer fra University of Ioannina i Grækenland og Imperial College London i England. Studiet bygger på resultater fra 21 forskellige studier og involverer flere end 66.000 personer. Forskerne understreger i en pressemeddelelse fra EASD, at resultaterne er observationer og ikke kan bevise en årsagssammenhæng mellem pesticider og diabetes.

Arv og miljø giver diabetes
I 12 ud af de 21 studier er der kun kigget på sammenhængen mellem eksponering for sprøjtegifte og risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Og her var risikoen øget med 64 procent.

torsten_lauritzen
Torsten Lauritzen.

– Det er et vigtigt studie, som kan være med til at forklare den stigende forekomst af diabetes – både type 1, type 2 og de andre former for diabetes. Type 2-diabetes er relateret til arv, livsstil og miljø. Men der er en tendens til, at man lægger skylden for type 2-diabetes på patienterne og deres livsstil. Dette studie viser, at der også er andre årsager, som patienterne ikke er herrer over, siger Diabetesforeningens lægelige chefrådgiver, Torsten Lauritzen.

Diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Over 320.000 personer har fået diagnosen i dag, og Diabetesforeningen regner med, at mere end 600.000 personer har diagnosen i år 2025.

Seneste nyt! Ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet 21. september 2015 mistænkes sprøjtegifte også for at fremkalde barnløshed. Udover en oplysningskampagne blandt unge har ministeriet dog ingen planer om gøre en indsats for at afskaffe sprøjtegiftbelastningen.

Visited 51 times, 40 visit(s) today

Comments are closed.