Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å
Døgnfluen Emphemera danica er et af de vandløbsinsekter, der rammes hårdt af forureningen med sprøjtegifte. Foto: Henrik Leth.

Fire ud af ti vandinsekter dør, når regnvand fosser gennem danske marker og bærer sprøjtegift med ud i vand­løbene. Det tager godkendelsen af pesticider alt for lidt hensyn til, mener forskere. Det skriver Ingeniøren, 21 august 2015.

Danske vandløb lider i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk, hvorved biodiversiteten dykker med op til 40 pct. Der er hverken tale om ulovlige sprøjtegifte eller ulovlige anvendelsemetoder, men ganske ordinære godkendt anvendelse.

Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet dokumenterer imidlertid, at de danske godkendelsesregler ikke sikrer livet i vandløbene. Der sker en løbende forringelse af biodiversiteten, som resultat af de gentagne forgiftninger.

Biolog Jes Rasmussen er postdoc med speciale i vandløbsforhold.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger forskeren bag de fleste af forsøgene, postdoc Jes Rasmussen.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« tilføjer han.

Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene.

Dyrene bliver allerede påvirket ved koncentrationer på mellem en tiendedel og en hundreddel af, hvad forskerne finder ude i naturen, så problemet er markant.

Ødelæggelsen af dyrelivet finder især sted ved kraftige regnskyl. Når de indtræffer i dagene efter sprøjtning, tager regnvandet en del af pesticiderne med sig gennem porer i jorden, hovedsageligt gamle regn­ormegange. Herfra ender de i dræn, som fører direkte ud i vandløbene.

Naturens mangfoldighed ødelægges systematisk

Et europæisk forskningsprojekt viser, at biodiversiteten er reduceret i halvdelen af 4.000 vandløb. Den stressfaktor, som korrelerer mest med lav biodiversitet, er, hvor mange pesticider vandløbet har været udsat for.

»Der er nærmest ingen stoffer, der er mere reguleret end pesticider, men vi har ret tungt belæg for at sige, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til dyrelivet i vandløbene,« siger Jes Rasmussen til Ingeniøren.dk.

PeterWibergLarsen
Peter Wiberg-Larsen.

De første undersøgelser, der dokumenterede koncentrationer af sprøjtegifte i vandløbene, blev udført for over ti år siden. Siden har forskerne dokumenteret skadevirkningerne i flere rapporter, påpeger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen, Aarhus Universitet, som er en af de danske forskere, der har størst erfaring med at undersøge søer og åer.

I en rapport, han var med til at udgive for Miljøstyrelsen for to år siden, råbte forskerne vagt i gevær. Styrelsen afviste dog deres appel om at sikre dyrelivet med begrundelsen, at den ’ikke finder det realistisk’, at dyrelivet tager skade, hvis landmændene anvender pesticiderne i henhold til reglerne. Forskernes rapport viste ellers det stik modsatte.

»Det virker helt ved siden af, at Miljøstyrelsen fejer os af banen og negligerer, at undersøgelser klart dokumenterer, at pesticider ryger ud via drænene. Det er den ubekvemme sandhed – den kan man ikke styre,« siger Peter Wiberg-Larsen.

3.1.2 Behandlingshyppighed 3 a¦èrs gennemsnitSiden 1986 er der politisk vedtaget flere pesticidhandlingsplaner, der alle har sigtet mod at nedbringe forbruget af sprøjtegifte og antallet af årlige sprøjtninger. Ifølge en frivillig aftale med Landbrug & Fødevarer skulle antallet af sprøjtninger (behandlingshyppigheden) nedsættes til 1,7 gange om året. Det er ikke lykkedes. I dag (2013) er behandlingshyppigheden 3,6. Det er det højeste tal siden 2000, hvor den var 2,1. For biodiversiteten i vandløbene er behandlingshyppigheden af livsvigtig betydning. Læs mere i “Sådan ligger landet 2014”, side 22 ff.

Visited 2 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.