FNF_logo_final_low_res– Vi skal ændre de forhold, der stresser grisene og gør dem syge, siger Dyrenes Beskyttelse. Så vil det være muligt at bruge mindre antibiotika. Det skriver nyhedssitet OrganicToday, 20. september.

En ny rapport viser, at antallet af danskere, der bliver smittet med den multiresistente bakterie, MRSA, stiger. Sidste år blev 1556 danskere smittet med MRSA. Det svarer til fire danskere om dagen.

Rapporten konkluderer også, at smitten i stigende grad kommer fra svin i landbruget, mens kun få til gengæld bliver smittet på et hospital. Situationens alvor understreges af, at antibiotikaforbruget til svin i den industrielle produktion også stiger, ligesom antallet af slagtesvin med MRSA gør det. Rapporten oplyser dog ikke, hvor mange fabrikker, der er inficerede, eller hvor de ligger. Det holdes hemmeligt af hensyn til “privatlivets fred”, ifølge sundhedsminister Astrid Krag.

BertelogKrag
Venstre-manden Bertel Hårder var sundhedsminister, da hemmeligholdelsen af de smittefarlige svinefabrikker blev besluttet, og SF’eren Astrid Krag har som minister fastholdt, at svineproducenternes “privatlivsfred” tæller mere end hensynet til befolkningens ret til at få besked.

Det er altså tydeligt, at der må gribes ind overfor antibiotikaforbruget i svineproduktionen, hvis udviklingen af multiresistente bakterier skal bremses. Og ifølge Dyrenes Beskyttelse kan det sagtens lade sig gøre at have svin, uden at de skal stopfodres med antibiotika.

”Den økologiske svineproduktion bruger kun sporadiske mængder af antibiotika, mens den industrielle bruger enorme mængder. Det skyldes, at de konventionelle grise bliver syge, når de udsættes for voldsomme og gentagne stresspåvirkninger og samtidig holdes tæt sammen på meget lidt plads”, siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Det kræver meget antibiotika at holde de konventionelle grise i live til slagtning. Produktionen er nemlig så intensiv, at dyrene ofte bliver syge af den. Og i stedet for at ændre de forhold, der gør grisene syge, lappeløser man med antibiotika.

Der er flere grunde til, at grisene i den industrielle produktion presses langt ud over deres biologiske formåen:

  • Pattegrisene bliver alt for tidligt taget fra moderen, langt før deres mave-tarm kanal og immunsystem er klar til det.
  • Grisene stresses i produktionen og derfor bider de i hinandens haler. Derfor klipper man systematisk halerne af, fremfor at ændre de forhold, der stresser grisene.
  • Søer på omkring 300 kilo fikseres i metalbøjler, så de kun kan bevæge sig få centimeter frem og tilbage.
  • Groft foder og fibre i foderet er for dyrt at bruge, og derfor fodrer man grisene med fint forarbejdet foder. Det giver hver anden so og hvert tredje slagtesvin mavesår.

Hvis branchen og myndighederne oprigtigt ønsker at nedbringe antibiotikaforbruget, må man derfor ændre de forhold, der stresser grisene og gør dem syge. Så vil det være muligt at bruge mindre antibiotika.

– Det er på høje tid, at der tages fat om det virkelige problem. Grisene skal have ordentlige leveforhold, så de af naturlig vej trives og er sunde. Alt andet vil være lappeløsninger, der ikke for alvor kan mindske antibiotikaforbruget til de mange millioner grise og dermed udviklingen og spredningen af resistente bakterier, der smitter til mennesker, slutter Birgitte Damm.

 

Comments are closed.