Sådan ser de ud – støttekartoflerne fra Lammefjordens Grøntsagslaug.

At betale til Støt Brysterne-kampagnen ved at købe de lyserøde poser fra Lammefjorden forekommer mildt sagt misforstået, så længe kartoflerne produceres som en giftig bid af Danmark

Er det bedre for dig og dine børn at spise kartofler med rester af sprøjtegifte end helt at droppe kartoflerne? Også selvom sprøjtegiftene mistænkes for at fremkalde kræft? Det synes de i Kræftens Bekæmpelse, der ikke finder det værd at nævne, at forbrugerne med største lethed kunne købe massevis af kartofler, der aldrig har set en dråbe sprøjtegift.

Årsagen er den enkle, at Kræftens Bekæmpelse har indgået en økonomisk aftale med en af dansk landbrugs største giftbrugere, nemlig kartoffelindustrien på Lammefjorden i Odsherred.

På bagsiden af den lyserøde pose er kartoffelavlerens navn oplyst.

Aftalen går ud på, at Lammefjordens kartofler pakkes i en særlig lyserød emballage, der skal signalere opbakning til kræftkampagnen Støt Brysterne, samtidig med at Kræftens Bekæmpelse modtager en donation på 50 øre for hver solgt pose. Som modydelse leverer Kræftens Bekæmpelse denne ordrette grønvaskning af de giftforurenende kartofler: ”Kartofler fra Lammefjorden – med til at gøre en forskel. Når du køber grøntsager fra Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie til at spise sundt.”

Kendsgerningerne stiller imidlertid et stort spørgsmålstegn ved teksten om kartofler fra Lammefjorden. Det fremstår klart, når man tjekker sortimentet af sprøjtegifte, der anvendes for at producere de ’sunde’ grøntsager. Ifølge de lovpligtige indberetninger til Miljøstyrelsen fra den seneste planperiode 2021-22 bliver Lammefjordens kartofler sprøjtet med 18 forskellige gifte i løbet af en vækstsæson. Det fremgår af indberetningerne fra en af Lammefjordens største producenter, Ole Kolind Nielsen, Lovtholm. Mød ham i denne video, der er sponseret af kemikalieproducenten Syngenta– klik på billedet:

Svampemidlet Maxim fra Syngenta, som der reklameres for af kartoffelavleren er forsynet med følgende Risiko- og sikkerhedssætninger:

Kode Tekst
EUH401 Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare.
H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.
P102 Opbevares utilgængeligt for børn.
P273 Undgå udledning til miljøet.
P391 Udslip opsamles

Kikker man Ole Kolind Nielsens 18 gifte efter i sømmene, findes der imidlertid intet belæg for sunde kartofler. Ifølge den lovpligtige advarselsmærkning kan otte af giftene fremprovokere allergiske hudreaktioner, fem kan give øjenskader, tre kan skade det ufødte foster, to kan volde kroniske organskader i blod, lever, nyrer og milten – og to er mistænkt for at fremkalde kræft. Alligevel mener Kræftens Bekæmpelse, at du ”hjælper (..) dig selv og din familie til at spise sundt” ved at servere den slags kartofler.

I Lammefjordens sprøjtesortiment finder man ovenikøbet det omdiskuterede svampemiddel Reglone. Det har været totalforbudt i samtlige EU-lande siden maj 2019, men den danske regering har år efter år givet kartoffelavlerne dispensation til at bruge det. Reglone er baseret på giftstoffet diquat, der sættes i forbindelse med hjerneskader på fostre og Parkinsons syge.

Sådan ligger de døde kartoffelmarker hen hvert efterår i den udtørrede Lammefjord. Ikke bare kartoffelplanterne, men al vegetation er kemisk nedvisnet. Privatfoto

Kartofler er suverænt den danske landbrugsafgrøde, der sprøjtes mest, og der er påvist rester af sprøjtegiftene på næsten hver anden (45%) kartoffel. Vil man undgå denne forurening, så volder det dog ikke det store besvær. Der avles masser af sprøjtefri kartofler i Danmark, hvor hver femte kartoffel (22%) frembringes af økologer uden den mindste anvendelse af gift. Øko-kartofler forhandles i alle supermarkeder, hvis man vil hjælpe sig selv og sin familie til at spise sundt.

At betale til Støt Brysterne-kampagnen ved at købe de lyserøde poser fra Lammefjorden forekommer mildt sagt misforstået, så længe de produceres som en giftig bid af Danmark. Mere alvorligt vil det kunne blive, om nogen opfordrer Forbrugerombudsmanden til at stoppe denne kyniske form for grønvaskning, hvis ikke ledelsen i Kræftens Bekæmpelse snart kommer til fornuft og selv afbryder samarbejdet med de kemiafhængige kartoffelavlere.

Bannerbillede: Kemisk nedvisnet kartoffelmark i Lammefjorden. Privatfoto

Visited 78 times, 33 visit(s) today

Kommentarer

  1. Klaus Flemløse

    For år tilbage brugte man Roundup til nedvisning af korn herunder også brødkorn. Gør man det stadigvæk?

    Har nogen undersøgt, om man også bruger Roundup til nedvisning af kartofler?
    Det er teoretisk muligt , at nogen bruger Roundup til nedvisning af kartofler. Det giver samme resultat som brugen af et diquat

  2. Jeg er helt enig i det, der står i denne artikel. Køb udelukkende økologisk dyrkede kartofler. Det gør jeg selv.

    Klaus Flemløse, Roundup (glyphosat) bruges bredt i store dele af landbruget. (Jeg ved ikke, om det lige bruges af kartoffelavlere, det kan dog sagtens tænkes).

    Men det må slet i ikke bruges i økologien.

  3. Tak til Gylle.dk for igen at understrege at pesticider af enhver art er skadelige for miljøet. Det skyldes at god jord er rig på en lang række levende organismer, og at pesticiderne er biocider, der rammer disse organismer (f.eks. svampe, insekter og alle mulige andre kræ, som også er på marken samt de mennesker, der arbejder med afgrøderne eller spiser dem). Stofferne vil desuden som hovedregel hæmme eller dræbe de organismer, som sørger for at organisk stof omdannes til uorganiske stoffer som planterne kan optage. Desuden er alle former for liv forbavsende ens, så hvad der er giftigt for den levende jord, er sandsynligvis også giftigt for dig.
    Man kan ikke erstatte godt landmandskab med giftsprøjten, og det er uanstændigt at kalde sprøjtede kartofler for sunde kartofler.
    Regeringen har også via miljøstyrelsen i flere tilfælde givet dispensation til at bruge stoffer der forbudt i EU. F.eks. Reglone og Mizuki, der anvendes til at til at stoppe væksten og nedvisne kartoffelplanter.

  4. For fan… da, hvor bliver jeg dog træt – hvornår stopper virksomheder, ministerier, div. organisationer med at snøre borgerne?

  5. Hej Kjeld. Tak for godt indlæg. Jeg er klar over, at der er tale om en kommentar, men hvorfor ikke spørge Kræftens Bekæmpelse, hvorfor de har indgået samarbejdet? Jeg er undrende og nysgerrig …

  6. Pingback: Kræftens Bekæmpelse frikender sprøjtegifte for at fremkalde kræft trods kræftfaremærkning | Gylle.dk

  7. Måske drejer det sig om simpel korruption?

  8. Rikke beyer

    Ganske enkelt frygteligt

  9. Pingback: Kræftens Bekæmpelse bør droppe sin kartoffelstøtte-aftale så længe der anvendes kræftmistænkte sprøjtegifte på Lammefjorden | Gylle.dk

  10. Jeg forstår ikke overskriften på artiklen.
    For mig ligner det et budskab, at man ved at købe økologiske kartofler, støtter brysterne (Kræftens Bekæmpelse).
    På billedet og i resten af teksten fremgår det dog ikke, at Lammefjordskartoflerne skulle være økologiske. Hvilket da også ville være skørt med de beskrevne mængder af pesticider.
    Slutteligt advokeres der også for netop at købe økologi, da man derved undgår sprøjtemidlerne.

    For mig at se, er det en overskrift, der hurtigt kan fejltolkes, og måske endda for nogle kan bruges til at retfærdiggøre indkøb af konventionelle produkter.

    Jeg håber, det er lykkedes mig at gøre mig forståelig🙂

    Er det mig, der er helt fra den?

    Og i øvrigt tak for en oplysende artikel.

  11. Pingback: Forbrugeroplysning søger: Hvem er ”kartoffelavler 23782”? | Gylle.dk

  12. Pingback: Nyhed: Kræftens Bekæmpelse stopper samarbejde med Lammefjordens Grøntsagslag om ’Støt Brysterne’-kampagnen | Gylle.dk

Skriv en kommentar