Generalforsamling i Bayer: Tæsk til direktøren for Monsanto-køb

Efter Monsanto-balladen afviser aktionærerne at godkende Bayer-direktionens beretning. Fremtiden for direktør Werner Baumann er usikker.

Med en historisk mistillids-erklæring stillede aktionærerne i Bayer AG et stort spørgsmålstegn ved bestyrelsen omkring Bayer-direktør Werner Baumann. På den årlige generalforsamling for den kemiske kæmpekoncern i Bonn stemte 55,5 procent af investorerne mod topledelsen.

Baumann er således den første administrerende direktør i en koncern, der er opført i det tyske aktieindeks Dax, som aktionærerne har trukket deres tillid til. Den væsentligste årsag til mistilliden er Baumanns rolle i købet af det kontroversielle amerikanske kemi- og biotekfirma Monsanto, som har påført Bayer-koncernen en kæmperisiko.

Det skriver den tyske berliner-avis taz.de den 27. april 2019.

Sådan ser Bayer-koncernen sig selv.

Bayer har betalt svimlende € 63 mia. (466 mia. kroner) for konkurrenten tilbage i september 2016, men Bayers aktiekurs er faldet med ca. 40 procent siden da. På aktiemarkedet er hele det Leverkusen-baserede selskab stadig omkring € 57 milliarder værd –- omtrent så meget som Monsanto-koncernen kostede. På aktiemarkedet har det nye opkøb udviklet sig til en kæmpemæssig risiko og med en værdi på nul.

Balladen skyldes, at Monsanto producerer verdens mest solgte glyphosatbaserede sprøjtegifte, som Verdenssundheds-organisationens (WHO) agentur for kræftforskning har klassificeret som “sandsynligvis kræftfremkaldende” i 2015. Bayer har således med i købet fået risici for retssager til milliarder af Euro: i USA alene sagsøger 13.400 mennesker Bayer, som beskyldes for at være ansvarlig for deres kræftsygdomme. I to tilfælde har domstolene allerede tildelt skadeserstatninger på omkring $ 80 mio. til hver.

Sprøjtegifte, der dræber bier

På generalforsamlingen der blev også hørt stemmer fra deltagere, der var med som repræsentanter for kritiske aktionærer, men da Sarah Schneider fra den kirkelige nødhjælpsorganisation Misereor kritiserede Bayer for skabe overskud i udviklingslandene ved at sælge Europas længst forbudte pesticider, sad de ca. 3.600 aktionærer i salen meget stille.

Sarah Schneider, Misereor

Lena Michelsen fra udviklingsorganisationen Inkota klagede over, at Bayer forsøger at gøre landmændene afhængige af genetisk modificerede frø. Og biavlerne gjorde Bayer’s sprøjtegifte ansvarlige for den høje dødelighed blandt deres bier.

Fremtiden for Bayer-direktøren Werner Baumann er nu usikker efter denne generalforsamling, hvor selv store aktionærer beklagede sig over “reputational risks”. Imidlertid har mistillidserklæringen ikke nogen direkte juridiske konsekvenser, da direktionen fortsat bakker op bag Werne Baumann.

Et år med Bayer-Monsanto: INKOTA og MISEREOR rejser alvorlige anklager

Her kan du læse pjecen om Bayer-Monsanto fra de to tyske NGO’er.

(Aachen /Berlin/Bonn den 25. april 2019) – Den tyske koncern Bayer AG forsøger på enhver måde at øge salget af stærkt skadelige pesticider og genetisk modificerede frø over hele verden og går målrettet efter indflydelse på de statslige myndigheder. Dette fremgår af den nye brochure “Fremad sammen? Et år med Bayer-Monsanto: En kritisk analyse”.

Bayer-gruppens løfter om bæredygtighed står i stærk kontrast til casestudier fra Argentina, Brasilien, Indien og Syd- og Østafrika. Disse cases viser, at det nye mega-selskab udgør en fare for miljøet og for menneskerettighederne og modarejder gennemførelsen af FN’s udviklingsmål (SDG). Udviklingsorganisationerne INKOTA og MISEREOR præsenterer brochuren i april i år i Bonn. Læs den her.

Comments

comments

En kommentar til Generalforsamling i Bayer: Tæsk til direktøren for Monsanto-køb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.