Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Alligevel forventes det i følge Finanslovsforslaget 2020, at de landmænd, der er naboer til kerneområderne, fortsat skal have udbetalt erstatninger fra miljøministeriet. Det bør undre, at ministeriets embedsmænd ikke har oplyst politikerne om, at kronvildtet i dag er blevet så hyppigt, at det mange steder er et skadedyr for landbruget. Ordningen bør stoppes omgående og de sparede midler bør anvendes til naturforbedringer.

De skader, som kronvildtet forvolder på afgrøderne uden for kerneområderne, viser, at skaderne kan afbødes for en brøkdel af de erstatninger, som staten årligt giver landbruget. Det kan ske ved at opstille midlertidige indhegninger om afgrøderne. Mest naturligt vil det være at nedlægge de for kronvildtet nu unødvendige kerneområder.

Miljøminister Lea Wermelin bør oplyse, hvorfor hun fortsætter med at udbetale erstatninger til landbruget via finansloven, som det sker i dag. Erstatningernr kan ikke begrundes med en henvisning til nogle bestemmelser fra 1944, da bestandene af kronvildt uden for kerneområderne nu har nået en størrelse, der ikke er foreneligt med et intensivt skov- og landbrug.

Ministeren burde have fået rådgivning om, at en saglig begrundelse for udbetalinger af kompensationer til landbruget ved kerneområderne for længst er ophørt med at eksistere og burde have overført midlerne fra landbrugsstøtte til naturstøtte.

________________________________________________

Forfatterens kommentarer

Mit første indlæg om kronvildtet kom på Altinget den 25.10. 2019. Dette indlæg har jeg fulgt op med indlægget i Politiken.

Læserbrevet blev skrevet inden Vildtforvaltningsrådet den 6.12. 2019 lagde mødeindkaldelsen ud til sit seneste møde, der blev afholdt den 3.12. 2019. På dagsordenen til dette møde i Vildtforvaltningsrådet, var der indføjet et nyt punkt 4:

Erstatningsordning for kronvildt 2019

Resumé: Miljøministeren ønsker at nedlægge erstatningsordningen for kronvildt skader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med at indføre erstatningsordningen, at øge kronvildtbestanden, ses at være opfyldt. Nedlæggelse kan ske i kombination med nye tiltag til at regulere bestanden.

Miljøministeren ønsker at høre Vildtforvaltningsrådets holdning hertil.

Til drøftelse

Til punktet var der vedlagt et notat fra Miljøstyrelsen, hvor man blandt andet kan læse følgende på side 18 i de baggrundspapirer der var udsendt:

”Endelig må det konstateres, at enkelte lodsejere i erstatningszonen i de senere år ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at forhindre kronvildtskader i afgrødevalget på deres ejendomme.”

Der er ikke fremlagt et referat fra mødet den 3.12.2019, men Danmarks Jægerforbud har den 6.12.2019 lagt følgende ud på sin hjemmeside om dette punkt:

”Erstatningsordning for hjortevildt

I de gamle kronvildtreservater Ulborg og Oksbøl anvendes der årligt et anseligt beløb på erstatninger. Ministeren ønskede i den forbindelse et råd om den fremtidige praksis. Rådets drøftelse mundede ud i en opfordring til ministeren om ikke at fortsætte den nuværende praksis.”