Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
I 2013 skrev Miljøministeriet: ”Vigtige skove er i ugunstig tilstand, når det gælder biodiversitet. Der er for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden, og det skal der være, hvis planter og dyr skal trives og udvikle sig.” Så krystalklar var meldingen fra Regeringen i indberetningen til EU.
Kort sagt, biodiversiteten har det skidt i de danske skove. At produktionen af flis i statens skove desuden er med til at øge den danske CO2 udledningen, blev ikke indberettet, da EU ikke havde stillet krav herom. Fire år efter skrev EU-Kommissionen i en revisionsberetning om gennemførelsen af EU’s miljøregler i Danmark: ”Det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er af typen ugunstig -ringe,”…
Naturstyrelsen (NST) har således ikke gennem konceptet for naturnær skovdrift haft held med sine forsøg på at bevare biodiversiteten i statens skove. Regeringen bør derfor have højere ambitioner på biodiversitetsområdet og ikke lade træproduktionen bestemme biodiversiteten. Hvis EU’s regler skal overholdes, bør ministeren snarest pålægge NST at udarbejde egne planer for, hvorledes biodiversiteten skal øges i statens skove for at leve op til de opstillede biodiversitetsmål i 2020.
NST har forsøgt at legitimere sit koncept for skovdriften ved at få statsskovene både FSC og PEFC certificerede bl.a. for at opnå en højere pris for træet. Begge aftaler dækker over eksterne ikke statslige organisationers aftaler med en række skovdyrkere og NGOer om, hvorledes naturskove og plantager kan udnyttes og dyrkes på en bæredygtig måde. Her i landet er 93% af de FSC certificerede skove reelt statsejede plantager, mens de resterende 7% er private skove. Private skovejere foretrækker at anvende PEFC certificeringen. Certificeringerne tager kun i meget begrænset omfang hensyn til skovens biodiversitet.
FSC certificeringen tillader i dag, at hele biomassen ved fældning i ældre løvtræsbevoksninger udtages af statens skove for at blive anvendt til tømmer og flis, hvorved skoven fastholdes i den ugunstige tilstand, som NST i 2013 indberettede til EU. At afbrændingen af flisen fra skoven direkte skader klimaet ved at øge udledningen af CO2 på det korte sigt, som påpeget af EU, tager certificeringerne heller ikke højde for til skade for såvel biodiversiteten som klimaet. Derfor er det beklageligt, at certificeringerne anvendes som en undskyldning ikke blot af Miljøministeriet, men også af energiproducenternes interesseorganisation ”Dansk Energi” og ”Dansk Fjernvarme”, når der afbrændes flis i varmeværkerne.
En ny standard for FSC for skovdriften har nu været diskuteret i mere en halv snes år. Forslaget anviser ikke en reel løsning på den allerede konstaterede mangel på dødt ved og gamle træer i skoven, hvorfor konflikten mellem skovdrift og bevarelsen af biodiversiteten fortsat vil bestå. Det seneste certificeringsudkast tager overhovedet ikke højde for de internationale klimaaftaler og de CO2 problemer der er på det korte sigt, når træ afbrændes som flis eller træpiller.
Efter min opfattelse skal vi have større ambitioner for bevarelsen af biodiversiteten end NSTs koncept for naturnær skovdrift og håbløst forældede certificeringsordninger, som er helt utilstrækkelige for at leve op til EU’s bestemmelser om bevarelse af biodiversiteten og de internationale klimaaftaler.
Hvorfor udstikker minister Esben Lunde Larsen ikke regler, der pålægger NST selv at tage ansvaret for, at biodiversiteten bliver øget i statens skove? Hvorfor ”putter” NST sig bag forældede certificeringer? For hvad vil være lettere end at drive de danske statsskove på en sådan måde, at der sker en reel forøgelse af biodiversiteten, og uden at CO2 udslippet øges på det korte sigt. Jeg anser det for rimeligt, at staten går foran på dette område og sætter hensynet til biodiversiteten over skovdriften og ikke øger CO2 udledningen ved at afbrænde flis. Hvis ministeren udstikker nye biodiversitetsfremmende regler for dyrkningen af statens skove, er jeg ikke tvivl om, at regeringens næste indberetning til EU om skovenes tilstand vil ændre sig fra ugunstig til god naturtilstand.
