Når Storbritannien forlader EU i slutningen af måneden, vil det betyde farvel til Europas landbrugsstøttepolitik – og mange forskere ser det som en god ting. I denne uge foreslog den britiske regering radikale ændringer til tre milliarder pund (26,1 mia. kr.) om året i landbrugsudgifter, der vil fokusere pengene til fordel for klima, økosystemer og offentligheden.
”Det er dramatisk og helt kritisk,” siger professor Dieter Helm, økonom ved University of Oxford. ”Dette er en landbrugsrevolution.”
Det skriver Erik Stokstad den 17. januar 2020 for Science.
I henhold til lovforslaget, der blev præsenteret for parlamentet i denne uge og forventes at blive lov inden for et par måneder, vil landmændene få tilskud, ikke blot til at dyrke jorden – som i det nuværende EU-system – men til at levere “offentlige goder.” Disse inkluderer lagring af kulstof i træer eller jord, forbedring af naturens levesteder med bivenlige blomster og forbedring af den offentlige adgang til landskabet. For at lette overgangen udfases direkte subsidier i en periode over syv år, der begynder i 2021, og de nye betalinger for miljøtjenester testes i pilotprojekter.
”Det kan bestemt få virkelig positive fordele for miljøet,” siger Lynn Dicks, agroøkolog og forsker ved University of Cambridge, der studerer bevarelse af vilde bestøvere.
EU-støtten sluger 40 % af budgettet
Efter Anden Verdenskrig hjalp europæiske støtteordninger med at beskytte landmænd mod udenlandsk konkurrence, og subsidierne øgede deres udbytte. ”Det handlede udelukkende om produktion, og det gjorde ikke noget, hvad landmanden gjorde mod miljøet,” siger Ian Bateman, miljøøkonom ved University of Exeter. Nyt land blev bragt under ploven, og bevoksninger blev fjernet, hvilket førte til jorderosion. Overdreven gødskning og pesticider forurenede luft og vand. Og tabet af levesteder skader bestøvende insekter og andet dyreliv. Omkostningerne ved EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) var ikke kun miljømæssigt: Op gennem 1990’erne slugte subsidierne 80 % af EU-budgettet. Selv i dag repræsenterer den fælles landbrugspolitik på 59 mia. EUR omkring 40 % af EU’s offentlige udgifter.
Brexit vil nu tillade Storbritannien at gå sin egen vej. Den nye lovforslag vedrører kun England, fordi Det Forenede Kongerige giver Wales, Skotland og Nordirland mulighed for at bestemme deres egen landbrugspolitik, men Dieter Helm forventer, at de vil bevæge sig i samme retning.
Tilskud til samfundsnytte
I henhold til den nye ordning, der skal kontrolleres af et organ oprettet af styrelsen for miljø, fødevarer og landdistrikter (DEFRA), ændres de samlede betalinger ikke, men nogle landmænd vil blive påvirket mere end andre. For at være rentabel er oksekøds- og fårebedrifter mere afhængige af subsidier end mejeri- og agerbrug, og uden tilskud kan disse brug muligvis blive forladt f.eks. i Skotland.
Men Dieter Helm ser en livline for nogle af disse landbrug: betalinger for at binde kulstof med træplantager eller restaurerede lavbundsarealer. Tilskud til bevaringsværdige bygninger eller forbedringer af landskabet kan også hjælpe med at opretholde gårde og samtidig øge turismen. Andre betalinger vil kunne hjælpe jordejere med at tilpasse sig klimaændringerne eller reducere deres miljøpåvirkning. Tilskud til udstyr til nedfældning af gødning i jorden, for eksempel, kan reducere både luftforurening og behovet for kemisk gødning.
(forts.)
Læs hele artiklen her.
