De seneste ti års forcerede liberalisering af landbrugserhvervet har medført en enorm gældsætning af hele erhvervet, stik imod alle påstande og forventninger fra landbrugserhvervets topfolk.
Det er selve påstanden om økonomiske stordriftsfordele, der er falsk. De store landbrug giver underskud.
En analyse fra økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh, KU, dokumenterer, at jo større en landbrugsvirksomhed er, desto ringere indtjening.
Kjeldsen-Kragh har undersøgt driftsresultaterne for landbrugsejendomme i forhold til størrelsen, målt i antal beskæftigede personer. Konklusionen er entydig, som det fremgår af nedenstående tabel.
Kjeldsen-Kragh forklarer tallene med disse ord:
Ser man på driftsresultaterne for årene 2000-2008, vil man se, at driftsresultaterne for de mere normale år er ringere, jo større landbrugene er, når landbrugsstøtten ikke medregnes. I kriseårene gælder det, at selv når landbrugsstøtten medregnes, bliver underskuddene større, jo større brugene er. Var det ikke for landbrugsstøtten, ville det gå helt galt for de store brug.
Økonomiprofessoren stiller derefter det spørgsmål, om vi har det landbrug, vi gerne vil have? Han giver selv følgende svar:
Der er tre mål, som landbruget gerne skal leve op til. For det første skal landbruget gerne have rimelige indkomster og gode arbejdsvilkår. For det andet skal landbruget levere kvalitetsprodukter til videreforarbejdning. For det tredje skal landbruget levere en række samfundsydelser. Erhvervet skal sikre miljø og natur, sikre dyreetisk produktion samt bidrage til landdistrikternes udvikling.
Hvordan bidrager udvikling hen imod stadig større brug til realiseringen af disse tre mål? Der er intet, der tyder på, at denne udvikling er nødvendig for at sikre disse mål. Tværtimod gør det modsatte sit gældende.
Analysen stod trykt i Politiken, 9. marts 2013.
Pingback: Væk med alle små landbrug, kræver L&F-økonom | Gylle.dk