Dyrevenner fordømmer jagten som ‘ren nedslagtning’, der hævdes at kunne true hele den skandinaviske bjørnebestands overlevelse
Mere end 150 brune bjørne er blevet dræbt i de første dage af Sveriges årlige bjørnejagt. Den svenske regering har i år udstedt 486 licenser til at skyde brune bjørne, hvilket svarer til omkring 20 % af den resterende brunbjørnebestand.
Årets jagtkvota kommer efter en rekordstor aflivning af 722 bjørne sidste år. Torsdag den 22. august – på den anden dag af jagten – var 152 bjørne allerede blevet skudt ifølge Sveriges Naturmyndigheder.
Det skriver The Guardian den 23. August 2024.
Politi beskytter jægerne
Bjørnejagten er kommet i stigende fokus, så i år ledsagede politiet for første gang jægerne, fordi man forventede lokale protester. Politibetjente har patruljeret skovene til fods og med droner for at sikre “jægernes fredelige fremskridt” midt i bekymringen for, at de øgede licenser kunne fremprovokere protester.
“Vi har anset det for nødvendigt at sikre, at der ikke er nogen indblanding i, at jægerne udfører deres arbejde under dette års bjørnejagt,” sagde Joacim Lundqvist, en politibetjent og dyrelivskoordinator for det nordlige Sverige ifølge The Guardian. “Det skyldes, at der har været en stigning i demonstranter ved de los- og ulvejagter, der fandt sted tidligere i år.”
Den brune bjørn blev jaget næsten til udryddelse i Sverige for et århundrede siden, men antallet er vokset til et foreløbigt toppunkt på 3.300 i 2008. I årene derefter har reguleringsjagt beskåret antallet af bjørne med 40 % til nu omkring 2.400. Hvis jagten fortsætter i samme takt, vil næste års aflivning bringe antallet tæt på de 1.400 bjørne, som den svenske regering anser for nødvendige for at opretholde en levedygtig bestand.
Ned med de store dyr
I de seneste to år har Sverige nedlagt hundredvis af ulve, losser og bjørne, hvor sidste års jagter slog moderne rekorder for antallet af dræbte dyr. Den største ulvejagt i moderne tid med det formål at udrydde 75 af en truet bestand på kun 460 ulve fandt sted i 2023.
Økologer er bekymrede for, at hvis jagterne fortsætter, kan de få konsekvenser i hele regionen. Tidligere på måneden appellerede norske miljøorganisationer til de svenske myndigheder i nogle grænseregioner om at afslå tilladelserne til at dræbe bjørnene, idet de argumenterede for, at de truede brunbjørnebestanden i begge lande. Deres appel blev afvist.
Truls Gulowsen, leder af den norske naturbeskyttelsesorganisation, har udtalt, at de er “meget bekymrede over denne nedslagning”.
Brunbjørne er en “strengt beskyttet art” i Europa, men naturbeskyttelsesfolk hævder, at de høje jagtkvoter kan underminere EU’s habitatdirektiv, som forbyder “bevidst jagt eller drab på strengt beskyttede arter”. I henhold til EU-reglerne kan dette forbud kun ophæves som en “sidste udvej” for at beskytte den offentlige sikkerhed, afgrøder eller naturlig flora og fauna.
Lokkemad og overvågning med kameraer
Ud over det store antal licenser har Sverige også lempet sine jagtbestemmelser for brug af lokkemad, kameraer og hunde til at dræbe bjørnene – anvendelser, der tidligere var ulovlig.
I år har lokale myndigheder i Sverige set 1.455 ansøgninger om at bruge lokkemad i jagten – en stigning på 50 %. Tønder med mad tiltrækker bjørnene, og kameraer sender advarsler, når en bjørn dukker op. Jægere kan derefter sætte deres hunde på dyrene, som derefter bliver skudt. Jægerne hævder, at metoderne giver bjørnen mindre stress.
Genopretningen af bestande af ulve og bjørne har været en succeshistorie i hele EU, hvor antallet er steget fra randen af udryddelse takket være strenge beskyttelser og jagtforbud. Men nu er Sverige blandt en række europæiske lande, der har skruet op for jagten på store kødædere.
I år annoncerede Rumænien en aflivning af næsten 500 brune bjørne på trods af deres beskyttede status. Tyskland er i gang med at lempe reglerne for ulvejagt, og herhjemme annoncerer Diana Jagtrejser med jagtture efter brun bjørn i Kroatien.
Der er kun en nuance til forskel mellem beskyttelse og benyttelse. Sverige er kendt for vildtforvaltning på et højt niveau, og jeg har så absolut tiltro den svenske vildtforvaltning. Det er en smuk tanke, at passe på alle arter. Man skal dog være opmærksom på, at hver gang man vælger til, vælger man også noget fra. – I bjørnens tilfælde vil det være ulve, jærv og ræve, der vil betale for bjørnene gennem en større konkurence om det samme udbud af føde. Endelig må man jo også anerkende mennesket som en art, der konkurrerer med Bjørnen. Det er med Bjørn i Sverige som med Ørne i Danmark – hvor mange skal vi have? Personligt synes at vi skal have nogle, spørgsmålet er blot hvor mange?
Forsæt (som f.x nytårsforsæt)
Forsat = forskudt
Fortsæt = som i “læs videre på næste side”
Fortsat (som “fortsat fra sidste uge)
Jeg foreslår “Fortsæt læsning”, hvis man vil fortsætte læsningen. Men man vænner sig måske til “Forsæt”, hvis det fortsætter
vh Peter Foersom
Både bjørne, ulve eller jærve – og de fleste andre større arter, er yderst sky over for mennesker og prøver normalt at forsvinde, når der kommer mennesker i nærheden. De store rovdyr er i voldsom tilbagegang overalt, bl.a. fordi de har mindre og mindre plads, ligesom det gælder for andre arter i tilbagegang. Så måske er det os der skal lære at holde os lidt i baggrunden. Kamerafælder er OK, hvis de bruges til at registrere hvad der er, men ikke hvis de skal bruges til at skyde dyr. I hele mit liv er ræve med mellemrum været lovligt jagtbytte, selv om arten er et vigtigt rovdyr i de danske økosystemer.