Svineindustrien ignorerer MRSA-alarmen og øger forbruget af antibiotika

Det totale antibiotikaforbrug til svin i 2012 var på ca. 91 tons aktivt stof. I forhold til forbruget i 2012, er der sket en stigning på 5 procent stigning, når forbruget udregnes i DAPD og der justeres for eksport. Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport, der netop er udgivet.

Antibiotikaforbruget til svin faldt drastisk i perioden umiddelbart efter ”Gult kort-ordningen” blev bekendtgjort den 1. juli 2010. Ordningen, som har til hensigt at reducere forbruget, er rettet specifikt mod de svinebesætninger, som har det højeste antibiotikaforbrug pr. svin. Selvom stigninger blev observeret også i 2012 er forbruget i 2013 12 procent lavere end i 2009 og på niveau med forbruget i 2008.

Stigningen i antibiotikaforbrug (DAPD) skyldtes især et øget forbrug af pleuromutiliner og tetracykliner, men også
stigninger i forbruget af sulfonamid/trimethroprim og penicilliner. Pleuromutiliner og tetracykliner tilsættes primært
til foder eller vand i forbindelse med mave-tarm lidelser. Visse typer antibiotika – især fluorkinoloner og 3. og 4. generations cefalosporiner – er kritisk vigtige i behandling af sygdom hos mennesker.

I svin var forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner meget lavt (3 kg), hvilket er et resultat af, at svinebranchen i 2010 frivilligt indførte stop for brugen af disse stoffer. Brugen af fluorkinoloner var på det samme lave niveau (7 kg), som det har været siden 2003, hvor lovgivning om begrænsning af fluorkinolonforbruget trådte i kraft.

Det totale antibiotikaforbrug til kvæg har ligget relativt stabilt på ca. 14 tons aktivt stof om året siden 2005, men i 2013
faldt forbruget til ca. 12 tons. Målt i standard doser (DADD) steg forbruget til golddyrsbehandling med 7 proecnt, hvorimod antallet af DADDer til behandling af klinisk mastitis (yverbetændelse) faldt med 9 procent i forhold til 2012. Forbruget af beta-laktamase følsomme penicilliner udgjorde som tidligere år størstedelen af forbruget. I relation til antibiotika kritisk vigtige i human behandling har forbruget af fluorkinoloner siden 2003 været stort set nul. Sammenlignet med 2012 faldt forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner til systemisk behandling med 14 procent.

Antibiotikaforbruget til fjerkræ var cirka 1.270 kg aktivt stof i 2013, hvilket er 57 % højere end i 2012. Den primære
årsag til denne stigning var en høj forekomst af luftvejssygdom i kalkunflokke i starten af 2013, samt en øget forekomst af
diarre i slagtekyllingeflokke i 2013. Forbruget af fluorkinoloner i den danske fjerkræproduktion, inklusiv avl og opdræt, har været meget lavt siden 2006, og der er ikke rapporteret brug af cefalosporiner til fjerkræ i mere end 10 år.