Svineindustriens affald smitter mink med MRSA

Mink på danske minkfarme fodres med bl.a. råt slagteriaffald fra kvæg- og svineindustrien, mens selvdøde dyr (billedet) destrueres. Og det viser sig, at bakterier som MRSA på den måde kan overføres fra svin til mink.

MRSA fra mink er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger overlæge. Minkavlernes brancheforening mener derimod, at risikoen er begrænset. Det skriver DR.dk den 19. okt. 2018.

Hvert år produceres der omkring 17 millioner minkskind i Danmark. Tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at en tredjedel af de danske minkfarme har den multiresistente bakterie MRSA.

Og forskere fra DTU slår nu også fast, at den frygtede bakterie primært bliver overført fra svin til mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt slagteriaffald fra svineindustien.

”Tænk at det kan ske i dag. Det er godt nok utroligt. Nu har man den viden, så få det stoppet,” siger overlæge Michael Pedersen.

– Det er helt uacceptabelt. Ligefrem at pode dyrene med resistente bakterier, siger Michael Pedersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.

Han mener, at det er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet.

Det er ikke kun minkene, der bærer rundt på MRSA-bakterien. Der registreres også flere og flere minkarbejdere, som er blevet smittet, efter de har håndteret dyrene.

– Og hvis det først kommer ind på sygehusene, kan vi få en spredning, og så har vi problemer, advarer Michael Pedersen.

Minkindustriens brancheforening, Kopenhagen Fur, har ikke ønsket at give DR et interview om udviklingen.

Men i en skriftlig udtalelse skriver foreningen bl.a., at de anser risikoen for spredning fra minkgårde til det omgivende samfund for at være ‘ganske begrænset’.

Medarbejdere smittes af mink

Der arbejder ifølge Kopenhagen Fur cirka 6000 mennesker i den danske minkindustri. Ifølge tal fra Statens Serum Institut blev der i 2017 registreret 41 personer, som var smittet efter kontakt med mink. I 2016 var det tal 26. Og i 2015 var der kun 15 registrerede tilfælde. De første tilfælde blev konstateret allerede i 2013, men dengang reagerede man ikke på truslen.

– Og det er formodentligt kun toppen af isbjerget. Hvis man screenede alle, ville man formentlig finde langt flere, understreger Michael Pedersen.

Mariann Chriél, DTU.

Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttet, som er en af de forskere, der først fandt MRSA hos de danske mink, understreger dog, at man de seneste år ikke har set en stigning i antallet af inficerede farme.

Samtidig ved vi ikke, om antallet af MRSA-smittede medarbejdere stiger. Stigningen kan skyldes, at der bare er flere, der blive registreret med smitten:

– Vi har ikke belæg for at sige, at antallet af MRSA-smittede medarbejdere stiger, forklarer Mariann Chriél.

Formanden for den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er minkavler, men det vides ikke, om han er bærer af MRSA.

Smittes gennem råt foder

Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttet bekræfter, at omkring hver tredje danske minkfarm er inficeret med MRSA.

Og hun mener ikke, at der er tvivl om, hvor MRSA’en kommer fra:

– Det havner hos minkene, fordi de får det gennem foderet, fortæller hun.

Det kan blandt andet ses på, at bakterierne ofte sidder på minkenes poter og i deres svælg – altså områder, der typisk er i kontakt med det slagteriaffald, som dyrene fodres med.

– Og vi kan også se, at de typer MRSA, vi ser hos minkene, er de samme, som dem, vi ser hos svin, siger Marinn Chriél.

Mink elsker råt kød

En oplagt løsning på problemet er naturligvis, at minkene ikke længere får råt slagteriaffald. Men det er desværre ikke så enkelt, at man bare kan koge foderet eller på anden måde behandle det, vurderer Mariann Chriél:

– Når man varmebehandler foderet, har det forskellige konsekvenser. Både fordøjeligheden og smagen ændres. Minkene bryder sig faktisk ikke om en kogt udgave, fortæller hun.

Derfor mener Mariann Chriél, at det er vigtigt at forske i, hvordan man kan komme problemet til livs uden, at det har nogle afledte, usete konsekvenser.

Det burde ikke være lovligt

Men det er ikke godt nok, mener Michael Pedersen. Han anerkender, at man endnu ikke kender til tilfælde, hvor MRSA fra mink har været et reelt problem på danske hospitaler.

Men hvis man ikke får stoppet det nu, så vil det før eller siden blive et stort problem, vurderer han.

– Tænk at det kan ske i dag. Det er godt nok utroligt. Nu har man den viden. Så få det stoppet, anbefaler overlægen.

Læs også:

www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/mink-maesker-sig-i-rekordmeget-antibiotika

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.