Moderne kinesere æder sig fede i antibiotika-kød

kina-mad

Både børn og voksne i Kina spiser langt mere kød end for blot få årtier siden, men forskningen afslører, at det er indholdet af antibiotika-rester, der skaber fedmeepidemien. Foto: Gustav Bech, OrganicToday.

Kinesiske børn er fede som aldrig før. I takt med at kineserne er blevet rigere, er livremmen hos kinesere i alle aldre også blevet spændt ud. Men årsagen skal ikke blot findes i mere fed og usund mad. Det siger et forskerhold på Fudan Universitetet i Shanghai i en ny undersøgelse, skriver DR Nyheder.

Ifølge undersøgelsen er børn, der over en længere periode spiser kød fra dyr, der har været behandlet med antibiotika, mere tilbøjelige til at blive overvægtige.

– Hvis vi kan bevise en sammenhæng, så har vi endnu en idé til, hvordan vi kan undgå, at børn bliver overvægtige, og hvordan de skal behandles, siger Luo Feihong, forsker ved Fudan Universitetets Børnehospital til kinesisk stats-tv.

Kina_Eksport

Den hastigt voksende eksport af dansk svinekød til Kina bidrager også til fedeepidemien, da stort alle danske eksportsvin har været gennem flere behandlinger med antibiotika, før de slagtes. Billedet er fra et dansk eksportfremstød for svinekød i efteråret 2015, mens Eva Kjer Hansen (V) stadig var landbrugsminister.

Fandt 21 forskellige typer antibiotika
Igennem tre år har forskerteamet fulgt 586 børn mellem otte og elleve år og analyseret deres urin for forekomst af antibiotika. Resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Environmental International.

I alt fandt forskerne 21 forskellige typer antibiotika, og 80 procent af børnene havde på daglig basis mindst ét antibiotika i kroppen.

De børn, der havde den højeste forekomst af antibiotika i systemet, havde op til tre gange så høj chance for at blive overvægtige som børn, der havde en lav forekomst.

Desuden viste drenge større risiko for overvægt end piger.

Halvdelen stammede fra kvæg
Ifølge forskernes resultater kom halvdelen af den sporede antibiotika fra køer.

Kinas kvæg-, svine- og kyllingefarme har længe været kendte for at bruge alt for store mængder antibiotika. Der er landmændenes ønske om at holde besætningen sygdomsfri, der får dem til at tilsætte antibiotika til dyrenes foder. Og de har let adgang til antibiotika, fordi myndighederne fører ikke kontrol med forbruget, skriver DR’s Asien-korrespondent.

--FILE--Sanitation workers clean up a polluted river in Ruian city, southeast Chinas Zhejiang province, 18 February 2013. Web journalist/activist Deng Fei, a famous guy in Chinas cyberspace, has orchestrated a number of online campaigns, many of them targeted at helping children. During vacation for the Chinese Lunar New Year, Deng has sparked another social media movement by asking a very simple question: How is the river in your hometown? While you are home for the holidays, take a photo of the river or stream in your hometown and upload it to Weibo for us to see. It soon became one of Sinas trending topics, with thousands of net users responding to the call. What is interesting about this is not so much that some Chinese rivers are full of trash -- this should not come as a great shock to anyone -- but that it is a clever way of making a local issue into a national one.

Mange kinesiske floder flyder med kloakaffald, og de store kemifabrikker udleder ofte deres spildevand urenset for bl.a. rester af antibiotika.

Forurener floder og vandløb
Kina bruger årligt et sted mellem 150.000 og 200.000 tons antibiotika. Halvdelen af det tal bruges i husdyrfoder. Og tæt ved en tredjedel af den samlede mængde ender i vandløb og floder, konkluderede Guangzhous Institut for Geokemi i 2015.

Med så store forekomster af antibiotika i mad og i miljøet er det ikke overraskende, at antibiotika-rester ender i både børn og voksne. Spørgsmålet er, om rapporten fra Shanghai er nok til at få den kinesiske regering til at reagere:

– Kontrol af antibiotika kan kun ske gennem samarbejde mellem flere parter i regeringssystem. Særlig når det kommer til kontrol, siger forsker Luo Hong.

Wang Hong fra Chao Wai Medical Center i Beijing, finder Shanghai studiet interessant, men siger til DR Nyheder, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af et enkelt forskningresultat.

Læs artiklen på DR Nyheder.

Den amerikanske professor Martin J. Blaser, MD, har gennem udførlige eksperimenter påvist netop denne effekt af lavdosis antibiotika på mus – fodres de med små mængder antibiotika bliver de både større og federe end kontrolgrupperne – se omtalen af Blasers bog her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.