EU haler nu Tyskland i retten, fordi tysk landbrug forurener for meget, og det er strid med reglerne om grundvandsbeskyttelse. Det er de samme regler, som den danske landbrugspakke er på kant med. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse, 8. november 2016.
Det er næppe nyt for nogen efter den såkaldte ”gyllegate”-sag, at gylle og gødning fra landbruget forurener vandmiljøet og drikkevandet med næringsstoffer.
Men det er til gengæld nyt, at EU kommissionen nu hiver Tyskland for EF-domstolen, fordi de tyske landmænd forurener for meget.
Den tyske regering har nu to måneder til at forklare overfor retten, hvorfor man har tilladt mere forurening fra landbruget end reglerne tillader.
Ifølge seniorpolitisk landbrugsrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbet Ogstrup, så kan den tyske retssag få store konsekvenser for Danmark, der netop med landbrugspakken har tilladt mere forurening fra landbruget.
– Det er klart, at det ser dumt ud, hvis EU med den ene hånd tillader Danmark at lempe gødskningsreglerne, mens man med den anden hånd anlægger retssag mod Tyskland for det samme, siger Lisbet Ogstrup.
Klart signal fra EU
Det er det såkaldte Nitratdirektiv, som den tyske rettsag handler om. Nitratdirektivet stiller krav om, at beskytte drikkevandet mod forurening med nitrat fra landbruget.
Danmark forhandler i øjeblikket med EU om landbrugspakken, hvor regeringen tidligere har modtaget en såkaldt pilotskrivelse fra EU, der stiller spørgsmålstegn ved, hvordan Danmark vil gennemføre landbrugspakken uden at komme i konflikt med blandt andet Nitratdirektivet.
– Kommissionen sender et klart signal om, at miljøbeskyttelse skal tages seriøst. Det er i befolkningernes interesse at drikkevand og overfladevand bliver beskyttet mod forurening, og det vil man ikke gå på kompromis med, siger Lisbet Ogstrup.
Tyskland som forbillede
Særligt de tyske regler er interessante for Danmark, fordi landbrugslobbyen i stor stil har brugt særligt Nordtyskland som forbillede på, hvordan reguleringen burde være i Danmark.
Det førte til, at der blev udarbejdet et såkaldt nabotjek i 2015, hvor man blandt andet sammenlignede reglerne i Tyskland og Danmark.
– Retssagen mod Tyskland viser, at den såkaldte overimplementering, som regeringen og landbrugslobbyen i forening har slået hårdt på, er en skrøne. Årsagen til, at tyske landmænd på nogle områder har haft mere lempeligere gødningsregler end de danske landmænd har været fordi, at den tyske regering har set igennem fingre med miljøbeskyttelsen, og det viser sig altså nu at have konsekvenser, siger Lisbet Ogstrup.
Hvis tyskerne taber sagen, så kan det betyde både bøde samt sanktioner i landbrugsstøtten fra EU.
