Det vælter ind med data, der giver ny viden om danske havørnes færden, efter at 6 unge jyske og 1 sjællandsk havørn i sommers blev udstyret med GPS-sendere. Den sydsjællandske havørn Gunhild, som sidste år fik en sender på, giver fortsat signal. Nogle af de unge danske ørne er yderst rejselystne. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 11. oktober 2018.
Havørnen Malthe-Ludvig kom til verden i en rede med tre unger ved Hostrup Sø i Sønderjylland i maj. Sammen med sine to søskende blev Malthe-Ludvig i juni udstyret med en letvægter af en GPS-sender på cirka 80 gram.
Nu er denne sender med til at give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne. og du kan følge med i, hvor ørnene flyver hen.
Malthe-Ludvig, der i højsommeren forlod reden, hvori den var klækket, har taget nogle gevaldige ture i Jylland og Nordtyskland.
”Den unge sønderjyske ørn indledte sin færden med at flyve til Nordtyskland, hvor den holdt til i nærheden af Slesvig by. Så tog den op gennem Jylland og fulgte Vestkysten en tid, inden den opholdt sig på Mors i Limfjorden. Vi er meget glade for at have sat GPS-sendere på trillingekuldet i reden ved Hostrup, fordi denne lokalitet var en af de allerførste, som blev besat af havørne, efter at arten genindvandrede til Danmark i 1996. Det kan give os et fingerpeg om unge ørnes færden med afsæt i et meget frugtbart og føderigt pionérområde for Danmarks havørne”, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog og leder af GPS-projektet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
En anden af årets GPS-havørne, Frode fra Haderslev, er flyttet til Fyn, fortæller teknikken. Den østjyske ørn valgte en rute parallelt med Lillebæltsbroen, da den emigrerede til Fyn.
”Frodes flyvning er med til at understrege, at store bredvingede fugle som havørne ikke er glade for at krydse større vandflader. De følger land, så længe det er muligt, og de krydser stræder og bælter, hvor de er smallest. Frode har sikkert følt sig mest tryg ved at flyve ganske tæt på broen”, siger Daniel Palm Eskildsen.
Nye data løber ind hvert kvarter
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders P. Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder i ørneforskningen.
Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned i gennem længere tid.
”I dag ved vi kun lidt om, hvor unge danske havørne bliver af, når de forlader deres reder. Det er en begrænset viden, vi har om ørnenes færden, fra de er helt unge, til de slår sig ned og begynder at yngle som 4-5-årige. GPS-teknikken skal give os svarene på mange ubesvarede spørgsmål om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag”, siger Anders P. Tøttrup.
Ny viden om lavlandets ørne
”I blandt andet Norge og Tyskland har man flere erfaringer med GPS-mærkede havørne. Her har man høstet nyttig viden om rovfuglenes færden. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland som Danmark. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land”, siger Daniel Palm Eskildsen.
Biologerne håber, at GPS-senderne vil afsløre, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje, og derfor ikke knyttet til et bestemt område.
Danskerne er blevet ørnevenlige
Det er også formålet at finde ud af, om unge danske havørne bliver i nabolaget af deres hjemegn eller måske flyver til vores nabolande en tid, inden de returnerer til Danmark som ynglemodne ørne.
Endelig vil forskerne forsøge at blive klogere på ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem væk fra deres faste jagtområder.
”Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der er i kraftig vækst, efter at ørnen genindvandrede for blot to årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv”, siger Anders P. Tøttrup.
FAKTA OM GPS-ØRNENE
- Udover trillingerne Malthe-Ludvig, Viola og Ditte fra Sønderjylland er der sat GPS-sender på en ung ørn, Frode, fra en rede ved Haderslev.
- Desuden er to jævnaldrende kønsfæller fra en rede ved Skanderborg, Svend og Eskild, blevet dele af GPS-forskningen
- Svend fra Skanderborg har ligesom Malthe-Ludvig fra Sønderjylland været en eventyrlysten ørn.
- Svend har været et smut i Thy og krydset omkring i Jylland med en afstikker til Djursland, inden han nu tilsyneladende opholder sig ved Mariager Fjord.
- Hans bror Frode er blevet fynbo.
- På Sjælland har en ung havørn fra en rede nær København fået en GPS-sender på.
- Årets GPS-mærkning betyder, at seks havørne af jysk herkomst og tre ørne klækket på Sjælland indtil nu har fået GPS-sendere sat på, da de var cirka 50 dage gamle.
- Men kun Gunhild fra Sydsjælland sender fortsat fra projektets indledning i 2017. Hun har slået sig ned på Vestsjælland ved Saltbæk Vig.
- Elna, der var den anden af de to pionérørne fra det sydsjællandske med sendere i 2017, er død af fugleinfluenza.
- Sender og sele, der holder GPS-teknikken på plads, vejer i alt cirka 80 gram.
- Når de unge havørne får sat en GPS-sender på ryggen, vejer fuglene knap 5 kilo.
- En fuldvoksen havørnehun kan veje op imod 7 kilo.
- Kim Skelmose, der ringmærker ørnene, og som er leder af DOF’s Projekt Ørn, er ekspert i at klatre op i høje redetræer.
- Han hentede de unge havørne ned på jorden, så forskerne kunne sætte GPS-senderne på fuglene.
- Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.
- I alt 10 unge danske havørne skal bidrage med data i GPS-projektet.
- Forskningen skal spredes geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS.
Yderligere oplysninger:
Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF, 33 28 38 50
Anders P. Tøttrup, lektor,
Center for Macroecology, Evolution and Climate,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
51 82 69 88.
Kim Skelmose, ringmærker og leder af Projekt Ørn i DOF
Tlf. 27 73 40 70
