Havørn dræbt af vindmølle nær Nordvesteuropas vigtigste fuglereservat

Havorn_moller

Planlæggerne skal blive bedre til at tænke fuglene ind i sammenhængen, når vindmølleparker placeres, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Meget fuglerige områder bør friholdes for et farligt naboskab af snurrende vindmøller.

En ung havørn er blevet dræbt af roterende vindmøllevinger i en vindmøllepark, der ligger klos op ad Vejlerne, som er et af Nordeuropas vigtigste fugleområder med store vingefang som traner, skestorke, gæs og ørne.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening 18. april 2016.

– Den store rovfugl lå i en grøft cirka 50 meter fra en af de godt 100 meter høje møller. Det var min hund, der fandt den. Ørnen blødte ud af næbbet, og halsen virkede til at være brækket, fortæller Niels Jørgen Pedersen, der samlede den mølledræbte havørn op, og straks indberettede sit fund til Naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han bor med udsigt til vindmølleparken i Klim Fjordholme, hvor Vattenfalls 20 møller snurrer i den vedvarende energis tjeneste.

Vindmøller skal placeres med hensyn til fuglene
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ærgrer man sig over tabet af den unge ørn.

EgonOstergaard

Egon Østergaard er formand for DOF.

– I DOF går vi ind for vindkraft som en fornuftig vedvarende energikilde, men vi er modstandere af uhensigtsmæssige placeringer af store vindmøller i områder, hvor man ved, at der foregår et massivt fugletræk, eller som tiltrækker større ansamlinger af rastende fugle. Vindmølleparken på Klim Fjordholme umiddelbart øst for Bygholm Vejle, der i perioder huser nogle af Danmarks største fuglekoncentrationer, er netop et eksempel på en uheldig placering af fuglefarlige vindmøller, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

68 møller gav 49 døde ørne
I Norge er det dokumenteret, at store vindmøller er livsfarlige for eksempelvis havørne. I løbet af syv år fra 2005 krævede 68 vindmøller i Smöla Vindpark på vestkysten af det mellemste Norge 49 døde havørne, der kolliderede med de snurrende møllevinger.

Lederen af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn, Kim Skelmose, påpeger, at der altid vil være en risiko for sammenstød mellem ørne og vindmøller, fordi rovfuglene undervurderer farten på de snurrende møllevinger. Der er derfor al mulig grund til at placere mølleparker i god afstand til de vigtigste fugleområder, mener han.

KimSkelmose

Kim Skelmose har studeret de danske havørne på nært hold, bl.a. gennem ringmærkning som her på billedet. Foto: DOF.

– Det er flere gange set, at ørne leger i luften tæt på vindmøller, men de har tilsyneladende svært ved at vurdere, at en møllevinge nær spidsen har en fart på omkring 200 kilometer i timen. Fra Sydeuropa er det også set, at gribbe kan lege i luftrummet nær vindmøller og overvurderer sig selv, hvorefter de bliver ramt, siger Kim Skelmose.

I takt med den voksende danske bestand af havørne vil risikoen for uheldige dødsfald naturligt nok stige. Der er kommet rundt regnet 600 havørne på vingerne i Danmark siden 1996, da arten genindvandrede som dansk ynglefugl.

I august 2012 blev en havørn dræbt af en vindmølle i Velling Mærsk Vindmøllepark i Lem i Vestjylland, og i maj 2013 blev en havørn vindmølledræbt i Skagen, der er et af Nordvesteuropas mest berømte fugletræksteder om foråret. Skagen-ørnen blev kløvet i to.

Comments

comments

En kommentar til Havørn dræbt af vindmølle nær Nordvesteuropas vigtigste fuglereservat

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.