Dorte Frees (th.) og Hanne Ingmer betragter antibiotikaresistens som en af de største sundhedskriser i verden, og i 2019 var fem millioner menneskers død associeret med resistens. Foto: Max Emil Madsen

Antibiotikaresistens er en dødsensalvorlig sundhedskrise, vi taler alt for lidt om. I 2019 var fem millioner menneskers død associeret med resistens. Løsningen er både simpel og overraskende svær, siger to eksperter i et opråb om en krise i fuldt flor

Interview 25.9. 2023 ved journalist og pressekonsulent Liva Polack, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

De bitte små encellede organismer er simpelthen dybt fascinerende, mener de to forskere Dorte Frees og Hanne Ingmer. De elsker bakterier, og derfor bruger de størstedelen af deres vågne timer på at forstå bakterier. Hvordan er de opbygget? Hvordan fungerer de? Og vigtigst af alt, hvordan kan vi slå dem ihjel?

For selvom både Dorte Frees og Hanne Ingmer entusiastisk forklarer, at bakterier er så ’intelligente’, at de kan udveksle DNA, så bliver stemningen mere dyster, når det gælder bakteriernes stigende evne til at modstå antibiotika, som lektor Dorte Frees ligefrem kalder ’uhyggelig’.

”I 2019 var fem millioner menneskers død på globalt plan associeret med resistente bakterier. Så vi skal ikke tænke antibiotikakrisen som noget i fremtiden, den er her allerede. Det er tydeligt, når man ser på lande som USA, Indien eller Kina,” siger Dorte Frees, der har forsket i antibiotikaresistens i 20 år.

Antibiotikaresistens-krisen

Der findes bakterier over det hele. På alle overflader, på huden og inde i kroppen. Mange er uskadelige og nogle ligefrem gode for os, men der findes sygdomsfremkaldende bakterier, der kan give os for eksempel lungebetændelse.

Antibiotika kan enten dræbe eller forhindre de farlige bakterier i at vokse og dermed gøre os raske.

Men bakterier bliver ’klogere’. De udvikler beskyttelse mod antibiotika og udvikler resistens. Og jo mere bakterier udsættes for antibiotika, desto ’klogere’ bliver de.

Da mennesker har brugt antibiotika siden 1928, findes der i dag mange resistente bakterier. Forbruget af antibiotika stiger støt, og derved kommer der flere og flere multiresistente bakterier, som vi ikke kan bekæmpe.

I 2019 var fem millioner menneskers død på globalt plan associeret med resistente bakterier.

Professor Hanne Ingmer, der har været i feltet lige så længe, nikker og tilføjer, at det ser bedre ud i Danmark, men at det ikke er så betryggende, som det lyder.

”Samlet set er status vel ret god i Danmark, hvis vi ser helt snævert lokalt på det. Men det er jo meget naivt. For vi danskere rejser, vi importerer en masse forskellige fødevarer og så har vi global transmission af vand. Nogle af de resistente bakterier kommer for eksempel med ballastvand fra store skibe, og de bliver hældt ud alle mulige steder,” siger Hanne Ingmer.

Forbruget af antibiotika til danske svin eksploderer helt vildt

Jo mere antibiotika, desto flere resistente bakterier

I Danmark finder man allerflest resistente bakterier på hospitalerne, forklarer Dorte Frees og uddyber:

”Det er jo fordi, der er en høj koncentration af antibiotika på hospitalerne, og jo mere antibiotika man bruger, jo flere og bedre resistente bakterier vil der være.”

Antibiotikaresistens fungerer nemlig på den måde, at når en bakterie som Streptococcus pneumoniae, der giver lungebetændelse, bliver udsat for antibiotika, så vil bakterien over tid udvikle forsvarsmekanismer – altså resistens.

”Det er ren darwinisme, altså de svage bakterier sorteres fra og kun dem, der udvikler resistens, overlever. Derved kommer der mere og mere resistens, jo mere antibiotika vi bruger,” understreger hun.

Det er primært mennesker, der i forvejen har et dårligt helbred, som risikerer at blive alvorligt syg eller dø af resistente bakterier.

En langsom katastrofe

Det er langt fra en ny indsigt, at bakterier kan udvikle resistens mod antibiotika. Allerede da en skotsk mikrobiolog i 1928 opdagede den første og måske mest kendte type antibiotika, penicillinen, blev det hurtigt tydeligt, at bakterierne var i stand til at udvikle resistens.

”Penicilin var jo et mirakelmiddel, som gjorde det muligt at helbrede nogle af de bakterielle infektioner, som har kostet allerflest menneskeliv, for eksempel var der næsten 50 procents risiko for at dø af lungebetændelse, før vi begyndte at behandle med penicillin og andre typer antibiotika,” siger Dorte Frees.

Samtidig har antibiotika næsten ingen bivirkninger for kroppen og er altså meget lidt skadeligt. Og antibiotika gør det muligt at foretage mange behandlinger, som for eksempel kemoterapi og transplantationer, der uden antibiotika ville være forbundet med stor risiko for dødelige infektioner.

Det har derfor været nærliggende at se antibiotika som en uskadelig ’wonderdrug’, som man hellere skulle bruge en gang for meget end for lidt.

”Der er mange lande, hvor man ikke skal have en recept på antibiotika, som man skal i Danmark. Der er det håndkøb og nærmest lige så nemt, som at købe ind i supermarkedet. Det er steder som Indien, til dels Kina og Østeuropa,” siger Hanne Ingmer.

Kan man så se, at forbruget af antibiotika er større i de lande?

”Ja, både forbruget, men også resistensen er meget højere,” svarer Hanne Ingmer og uddyber:

”I for eksempel Indien har man set en voldsom stigning i brugen af antibiotika, mens floder er blevet forurenet med resistente bakterier fra fabrikker, der producerer antibiotika til blandt andet vestlige lande. Det er meget skræmmende.”

Vi lader landmændene i stikken

Den eneste gennemgribende løsning på antibiotikaresistens er simpel. Vi skal bruge meget mindre, og kun når det er allermest nødvendigt.

”Fordi der er en så tydelig sammenhæng mellem at bruge antibiotika og at udvikle resistens, så er det helt klart, at vi skal være langt mere kritiske overfor, hvornår vi bruger antibiotika. Så man skal droppe tanken om, at man bare kan tage antibiotika for en sikkerheds skyld, fordi det er ugiftigt for kroppen,” siger Dorte Frees og tilføjer:

”Og det er også derfor, jeg synes det er skørt, at vi bruger så meget antibiotika i landbruget i Danmark. Hvad får vi ud af det? Vi får noget billigt kød.  Men på langt sigt er der jo meget mere at mistet, for multiresistente bakterier fra dyr kan vandre videre til mennesker.”

Hanne Ingmer bryder ind:

”Men det er jo også lidt svært. For hvis de danske landmænd skal konkurrere mod landmænd i Kina og Indien, der har fri adgang til antibiotika, så taber de jo.”

Dorte Frees nikker og siger:

”Præcis, præcis. Jeg har altid syntes, at vi har ladet de danske landmænd i stikken. Jeg synes politikerne skulle hjælpe dem og sige, at her i Danmark, eller her i EU, vil vi producere kød på en bedre måde og med generelt mindre brug af antibiotika.”

Et våbenkapløb mod bakterierne

Ud over at antibiotikaforbruget hos både mennesker og dyr skal neddrosles voldsomt, så arbejder forskere verden over på at finde på alternative metoder til at bekæmpe farlige bakterier. Også Dorte Frees og Hanne Ingmer.

”Vi har fået penge fra EU til forskning i resistente bakterier og uddannelse af en ny generation af europæiske forskere. Vi skal se nærmere på bakteriernes cellevæg og finde ud af, om der er andre måder at uskadeliggøre dem,” siger Hanne Ingmer.

Andre forskere ser på bakteriofager, der er virus, som kun rammer bakterier. Den nuværende forskning tyder på, at bakteriofager er stort set harmløse over for mennesker.

”De kan rammer bakterier meget specifikt og ikke gøre noget ved de menneskelige celler, og et stykker hen ad vejen er de ret ligeglade med resistens. Men problemet er, at bakterierne også kan blive resistente over for dem. Så det er jo en kamp,” siger Hanne Ingmer.

Dorte Frees tilføjer:

Chefdyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer. Foto: Linkdin

”Det er ligesom et våbenkapløb. Så uanset hvilken ny mirakelkur vi finder, bliver vi nødt til at bruge meget mindre antibiotika.”

Lobbyorganisationens chefdyrlæge tager til genmæle

Af redaktør Kjeld Hansen

GENSVAR   I et personligt indlæg hos Altinget.dk den 24. januar 2024 irettesættes de to KU-forskere Dorte Frees og Hanne Ingmer af dyrlæge Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer. Frees og Ingmer har for nylig påpeget de åbenlyse risici for udvikling af antibiotikaresistens i den store danske svineproduktion, men den mangeårige chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer nedgør helt konsekvent forskernes resultater. Han påstår, at det veterinære forbrug af antibiotiske lægemidler i Danmark er både lavt og efterspurgt internationalt.

Den første påstand er diskutabel, og den anden er usand.

Jan Dahl påpeger bl.a., at de danske svinekødsproducenters forbrug af antibiotika skulle være forbilledlig, selvom de anvender dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr, som den danske sundhedssektor anvender til mennesker. Forklaringen på det forbilledlige skulle være, at i EU blev der i 2022 brugt 73,9 mg antibiotika pr. kg husdyr, men i Danmark blev der angiveligt kun brugt 34,1 mg per kg husdyr. Dahl undlader dog fuldstændigt at nævne, at forbruget til pattegrise i Danmark er eksploderet med hele 44 pct. i det seneste år.

”Det ’skøre’ forbrug i Danmark udgjorde således 46 % af EU-gennemsnittet”, skriver dyrlæge Jan Dahl. Han undlader imidlertid at nævne, at intet andet EU-land har så mange svin i forhold til indbyggertallet som Danmark, og at det netop er et højt veterinærforbrug i forhold til befolkningens størrelse, der er afgørende for udviklingen af antibiotikaresistens.

Jan Dahl nævner derefter, at Landbrug & Fødevarer – og han selv personligt – har hjulpet regeringer over hele verden med at få styr på forbruget af antibiotika. Så påstår han, at den danske model er så internationalt efterspurgt, at ”FN’s fødevare- og landbrugsorganisation i 2019 henvendte sig til de danske myndigheder og universiteter for at få en beskrivelse af den indsats, der gennem mange år er foregået i Danmark for at reducere antibiotika-forbruget specielt i griseproduktionen.”

Merrild og ministeren betalte halv mio. kr. for FAO-rapport

Den påstand er simpelthen usand. Allerede i 2019 kulegravede gylle.dk forholdene omkring denne ’rapport’, som Landbrug & Fødevarer dengang markedsførte som en blåstempling af dansk svinekødsproduktion. Her kommer et sammendrag af de mange forkerte påstande omkring ’rapporten’, der i virkeligheden var en reklametryksag.

Den ”verdensomspændende ros af dansk griseproduktion”, som Landbrug & Fødevarer benævnte rapporten i en pressemeddelelse i 2019, og som Jan Dahl henviser til, viste sig at være bestilt og betalt af L&F og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab. Rapporten var heller ikke – som påstået af Landbrug & Fødevarer – udarbejdet af ”utallige internationale forskere” men af 11 danske fagpersoner med tilknytning til svineindustrien. Heraf var 3 ansat hos Landbrug & Fødevarer, 3 hos Den Danske Dyrlægeforening og de øvrige 5 fordelte sig med 2 fra DTU, 2 fra Fødevarestyrelsen og en fra Statens Serum Institut.

Rapporten var ikke udgivet af FN, men af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab. En aktindsigt afslørede imidlertid, at rapporten i virkeligheden også var betalt med mere end en halv million kroner af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen; det fremgik ikke noget steds i det 56 sider store ”information product”. Rapporten fremstod som udarbejdet, produceret og udsendt af FAO i Rom, hvilket Landbrug & Fødevarer også gjorde gældende i sit nyhedsbrev.

Modsat Jan Dahls påstande gjorde FAO det udtrykkelig klart allerede på rapportens side 2, at der ikke var tale om en videnskabelig rapport men om et “information product”, altså en reklametryksag, hvis udarbejdelse FAO intet havde at gøre med, og at ”the views expressed in this information product are those of the author(s) and do not necessarily reflect the views or policies of FAO or FVST.” FAO fralagde sig altså ethvert ansvar for alle påstande og konklusioner i produktet.

Markedsføringen dengang var baseret på en stribe dokumenterede usandheder, som dyrlæge Dahl nu gentager fire år senere. Den slags urent trav er ikke befordrende for en oplysende debat om danske svineproducenters enorme forbrug af antibiotika.

Bannerbillede: Frilandsgrise udvikler langt færre MRSA-stafylokokker end fabrikssvin. Foto: Økologisk Landsforening

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Det er til at græde over….naturligvis at tingenes tilstand er som beskrevet, at en dyrlæge vil omgås sandheden så lemfældigt som Jan Dahl, men mest af alt, at det intet hjælper at Gylle.dks læsere reelt er orienteret om resistente baktier, primært udviklet af landbruget, når beslutningstagerne intet ved eller intet vil vide, af hensyn til deres særinteresser for at blive genvalgt.
    Stakkels vore børnebørn.
    Det er til at græde over.

  2. per bennicke

    Per Bennicke
    Det er rigtigt, hvad de to bakteriologer skriver om overførsler af resistens fra diverse bakterier, men det undrer mig, at nødvendigheden af antibiotiske midler i forbindelse med dyretætheden, ikke nævnes af dem.
    Den måde, man her i Danmark opdrætter dyr på, minder om de tyske KZ-lejre, hvor en infektion hos et enkelt individ i løbet af timer til dage spredtes til hele lejren – deraf behovet for uhyrlige mængder antibioticum, f.eks i svinebestande, hvor hele stalde behøver behandling blot et individ er smittet.
    Vi har set spredning til mennesker med resistente bakterier fra svinestalde også medførende dødsfald.
    Der er mange ulemper ved landbrugets dyrehold – ud over at Danmark er verdens lokum for samme, er ovenstående et af de alvorligste.

  3. RESISTENS. Glyphosat – det aktive stof i ROUNDUP er et meget bredspektret antibiotikum. Som umiddelbart kunne mistænkes for at give problemer i alle mulige levende organismer, men det er supersvært at dokumentere. Roundup bruges fuldt lovligt som visnemiddel i konventionelt landbrug. Glyphosat blokerer et enzym, der findes i alle planter og er nødvendigt for dannelsen af aminosyrerne phenylalanin, tyrosin og tryptophan.
    ALLE levende organismer bruger de samme 20 aminosyrer til deres proteinopbygning. ALLE levende organismer er bygget efter samme hovedopskrift. Men hvad der sker med fødegrundlaget, hvad der sker med jorden og de organismer, der lever her, når man bekæmper med biocider – det er for viderekomne
    I 2020 skrev seniorforskningskonsulent Annette Plesner i Altinget: “Gennem de seneste årtier har uafhængige studier dannet link mellem glyphosateksponering og diverse lidelser i mennesker, herunder infertilitet og fødselsdefekter”

    Desværre har EU netop tilladt endnu 10 års brug af glyphosat.
    DET DU KAN GØRE ER AT DELTAGE, SPISE ØKOLOGISK, HOLDE FANEN HØJT

  4. Jan Stampe Nielsen

    Nora Tarms – hvad er dit budskab i forhold til indlægget. Jeg er nok dum, da jeg ikke fatter relevansen. Beklager.

Skriv en kommentar