Æglæggende høner har kroniske smerter i brystet – avlerne er på gale veje

Mange æglæggende høner har skader på deres brystben – og det er uanset produktionsform. Foto: Anja Brinch Riber, DCA.

Forskere fra Aarhus Universitet fastslår i en redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et dyrevelfærdsproblem. Årsagen til de mange brud er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Det skriver DCA i en pressemeddelelse 23.04.2018.

En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere, som har adgang til udearealer. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag.

Seniorforsker Anja Brinch Riber, DCA.

Miljø- og Fødevareministeriet bad Aarhus Universitet om en redegørelse for, hvordan de såkaldte brystbensfrakturer påvirker æglæggeres velfærd. Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab fastslår i en kortlægning af forskningsresultater på området, at skaderne er et dyrevelfærdsproblem, uafhængigt af hvilken definition af dyrevelfærd, man undersøger problemstillingen ud fra.  Resultaterne er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Frontiers in Veterinary Science.

– Da vi kortlagde, hvordan brystbensfrakturer påvirker hønernes velfærd, anskuede vi dyrevelfærden fra forskellige vinkler. Vi fandt, at brystbensfrakturerne er et dyrevelfærdsmæssigt problem, uanset om man vurderer dyrevelfærd ud fra, hvordan det indvirker på dyrenes produktion, deres mulighed for at udøve naturlig adfærd eller deres mulighed for et liv uden smerte, siger seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Figur 1. Brystben fra danske æglæggende høns i alderen 78 uger med og uden brud og afvigelser. Tre brystben vises fra forskellige vinkler. Benet nederst i (A, B) og til højre i (C, D) er uden brud, men det har en afvigelse. Frakturer, der er synlige på billederne, er markeret med røde pile på de to beskadigede brystben. De forskellige vinkler: (A) den ventrale side – spidsen er til højre, (B) den dorsale side – spidsen er til højre, (C) højre side af brystbenets knogler – spidsen er øverst, og (D) venstre side af brystbenene – spidsen er øverst. Fotos: Anja B. Riber, DCA.

Brystbensfrakturer giver færre æg

De høner, som har skader på brystbenet, lægger færre æg, og flere undersøgelser tyder på, at de har smerter.

– Det ses blandt andet i adfærdstests, hvor høner med brystbensfrakturer er modvillige i forhold til at hoppe ned fra siddepinde for at opnå en belønning i form af melorme. Desuden begrænser smerterne dem i deres naturlige adfærd. Det kan vi for eksempel se ved, at de sidder mindre på pindene og sover. I stedet hviler de mere på gulvet, hvilket ikke er normal adfærd, siger Anja Brinch Riber.

Årsagen til brystbensfrakturerne er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Der er behov for mere forskning for at klarlægge, hvad der kan gøres ved problemet.

Læs artiklen “The Influence of Keel Bone Damage on Welfare of Laying Hens” i Frontiers in Veterinary Science her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.