Flis

Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

Billedet, der er fra den 27. juni i år, viser en lille stak træ i Gribskov, der skal flises. Selv store stammer flises. Hvorfor udnyttes de store træer ikke til gavntræ? Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der har været en række kritiske indlæg i Frederiksborg Amts Avis om træfældningerne i statens skove. At de har været omfattende bekræftes i et svar til Folketinget. Det viser, at statens skove i Nordsjælland blev en suveræn dansk mester i skovfældninger. I løbet af blot 11 måneder fældede distriktet i alt 85.700 m3 eller 6.000 m3 mere end nummer to på den liste, der blev præsenteret for Folketinget. 12.000 m3 af træet blev fældet i den del af skoven, der er udlagt som urørt skov.

Biolog Søren Wium-Andersen

Hvad svaret til Folketinget ikke afslører er, hvor mange af de 85.700 kubikmeter der gik direkte op i røg i de lokale flisværker til skade vores klima. For selv om skovdyrkningen i Nordsjælland er bæredygtig, så er afbrændingen i flisværkerne det ikke. Det er baggrunden for, at Klimarådet gentagne gangen har efterlyst en retvisende kulstofmodel for flis.

Når jeg ser de enorme stakke af træ, der har ligget til flisning i skovene her i området, undrer det mig, at staten dyrker træer i årtier for at lade træet ende i et flisværk for, at borgere kan spare lidt penge på varmeregningen. Besparelsen resulterer i, at CO2 mængden stiger til skade for klimaet, og at skovens biodiversitet bliver forringet.

Læs resten

Klimaaftale med masser af biomasse-huller

Masser af gamle træer ligger og venter på flismaskinen i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove

Smilene var store blandt politikerne, da den brede klimaaftale blev præsenteret for kort tid siden. Selv om meget senere skal konkretiseres, er der er grund til at glæde sig over flere dele af aftalen, såsom energiøer, bedre muligheder for udnyttelse af overskudsvarme – der ellers ville være gået til spilde – og fornyet fokus på energieffektivisering.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove. Foto: Laust Jordal

På et punkt indeholder aftalen dog næsten intet nyt. Lang tids ophidset debat om biomassens stilling i dansk energiforsyning er gået upåagtet hen. Den varme kartoffel er skubbet ind under gulvtæppet af politikerne. Klimaaftalen indeholder kun løfter om en lov om kriterier for bæredygtig biomasse og analyser af hvordan en udfasning kan se ud. Aftalen for bioenergiens vedkommende er hverken ambitiøs eller nyskabende. 

Især ikke, når man betænker, at det for længst er annonceret fra klimaministerens side, at der ville komme en lov om ‘bæredygtighedskravene’ til biomassen. Desuden er denne lov uanset en dansk udmøntning af et EU-direktiv om vedvarende energi, ikke en særlig original, dansk opfindelse. Helt præcis hvad kriterierne vil indeholde står da også endnu hen i det uvisse. Klimaminister Dan Jørgensen har konsekvent været vagheden selv, når han er blevet udspurgt om biomassens fremtidige rolle i dansk energi.

Det giver grund til bekymring. I og med at biomassen automatisk regnes som CO2-neutral hvor den afbrændes, mangler incitamentet til at gøre den til en del af fremtidige klimahandlingsplaner og 70%-målet i 2030. Udledningen regnes jo uanset ikke med i de officielle tal.

Læs resten

Mindre biomasse i Esbjerg, tak!

Esbjergværket er et kombineret kulkraftværk og oliekraftværk på havnen i Esbjerg. Det har en installeret produktionskapacitet på 378 MW fordelt på tre turbiner. Operatøren er Ørsted. Anlægget blev udbygget i 1965-2004. Brændselstypen er kul og sekundært olie. Det er landets femte største kraftværk målt efter installeret produktionseffekt. Værkets skorsten er, med dens 250 meter, den højeste skorsten og den næsthøjeste bygning i Danmark, kun overgået med fire meter af pylonerne på Storebæltsforbindelsens østbro. Foto: Wikimedia

I Esbjerg rykker datoen for, at Esbjergværket lukker, tættere på. DIN Forsyning er, forståeligt nok, stolte over deres planer om at etablere havvands-varmepumper i en skala aldrig før set i Danmark – 50MW. Det er meget spændende, for det vil være et stort skridt frem for den grønne omstilling.

Det skriver projektmedarbejder ved Rådet for Grøn Omstilling Annika Lund Gade og Carsten Sohl, Varde, i JyskeVestkysten.

DIN Forsyning er til gengæld mere tilbageholdende med at fortælle om, at der samtidig bygges et stort flisfyret biomasseanlæg, der skal bidrage næsten lige så meget til varmeforsyningen som varmepumperne. I Danmark sendes der hvert år 19 mio. tons CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af biomasse. Afbrænding af flis er ikke CO2-neutralt. Det skyldes, at man bruger energi til at hugge og transportere flisen. Samtidig med – og selv om – at man genplanter skov, der fældes, går der en del år, inden de nye træer opsuger tilstrækkeligt med CO2 under deres vækst. Og tiden er meget afgørende, da klimakrisen er overhængende.

Det vil efter vores opfattelse være en fejlinvestering at binde sig til et CO2-udledende flisanlæg i årtier frem. I stedet foreslår vi, at man erstatter fliskedlerne med reelt vedvarende alternativer. I Aalborg planlægger man at etablere et kæmpestort dampvarmelager inden udgangen af 2022 i kombination med blandt andet solvarme. Det er en mulighed, vi anbefaler DIN Forsyning at se nærmere på. Og hvorfor ikke samarbejde med Aalborg om dette?

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.